RUC Alumne - et livslangt samarbejde
RUC Alumne er RUC’ernes alumnenetværk, hvor du får mulighed for at fastholde din relation til Roskilde Universitet. Som alumne kan du udfordre dine kompetencer, din viden samt erfaring. Derudover bliver du præsenteret for alumnenetværkets forskellige profiler. Sammen kan vi styrke fagligheden og det personlige samt karrieremæssige udviklingsgrundlag. Meld dig gratis ind i dag.
Medlemsfordele:
-
Styrk dit netværk
-
Deltag i gratis arrangementer
-
Adgang til RUC Job- og Projektportal
1. Styrk dit netværk
Personlige relationer skaber genvejen til et meningsfuldt arbejde og samarbejde. RUC Alumne hjælper dig med at opbygge et stærkt netværk ved at formidle og afholde arrangementer og matche personer, der kan hjælpe hinanden videre med karrieren.
2. Deltag i gratis arrangementer
Som medlem af RUC Alumne kan du deltage i gratis arrangementer, som er med til at etablere et socialt og fagligt netværk blandt RUC’s studerende og dimittender. Vores faste arrangementer inkluderer:
- Årsfest
- Karrierefestival
- Foredrag
- Specialeafleveringsfest
3. Søg relevante stillinger gennem RUC Job- og Projektportal
Arbejdsgivere kigger efter sådan én som dig. På RUC Job- og Projektportal finder du RUC-relevante stillinger fra organisationer, foreninger, fonde og virksomheder. Søg blandt alle jobs her og projekter her.
Én gang RUC’er altid RUC’er
Som alumne bliver du RUC’s repræsentant udadtil. Du er derfor mere end velkommen til at kontakte os, hvis du indtænker RUC’s studerende, når din arbejdsplads har brug for praktikanter, studentermedhjælpere samt projektsamarbejde.
Bliv medlem:
Som medlem af RUC Alumne kan du blive en del af vores netværk på Facebook og LinkedIn.
Læs mere om vores brug af GDPR
I forbindelse med indmelding i Roskilde Universitets Alumnenetværk, skal vi gøre dig opmærksom på, at Roskilde Universitet som dataansvarlig har pligt til at oplyse dig om følgende:
Dine oplysninger indsamles med det formål at kunne registrere dig som medlem. Indsamlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra A. Oplysningerne består af: navn, e-mail, dimittendår samt uddannelse.
Roskilde Universitet forventer at behandle dine oplysninger i et tidsrum indtil 30 dage efter endt medlemskab Roskilde Universitets Alumnenetværk.
Dine oplysninger forventes ikke at blive videregivet.
Du kan til enhver tid efter anmodning få dine oplysninger slettet. Ligeledes kan du anmode Roskilde Universitet om indsigt i, berigtigelse af de indsamlede personoplysninger eller begrænsning af behandling. Derudover har du retten til at gøre indsigelse mod behandling, tilbagekalde dit samtykke og indgive klage til en tilsynsmyndighed.
Har du spørgsmål til indsamlingen af dine oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Roskilde Universitet på alumni@ruc.dk, eller vores databeskyttelsesrådgiver Morten Eeg Ejrnæs Nielsen på dpo@ruc.dk. Du kan desuden altid klage til Datatilsynet. Deres kontaktoplysninger finder du på www.datatilsynet.dk.