| Tæt på videnskaben

Små børn har overraskende stor selvindsigt

Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen.
Børnehave.
Børn har nogle individuelle teknikker til at tackle svære situationer, mener Kim Rasmussen. Foto: Uffe Weng


Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så godt som overhovedet muligt. Men hvad siger børnene selv om, hvad det vil sige at have det godt?

Det har børneforsker Kim Rasmussen undersøgt i et nyt forskningsprojekt.

En af hovedpointerne er, at små børn har stor bevidsthed om, hvornår de har det godt. 

»Børnene har nogle individuelle teknikker til at tackle situationer, hvor de ikke har det godt. Jeg blev overrasket over, at børnene har en så høj grad af selvbevidsthed, at de ved, hvad det er, der kan hjælpe dem til at få det godt og komme over de svære situationer. Den viden kan en pædagog i en daginstitution bruge til at støtte og hjælpe det enkelte barn,« siger Kim Rasmussen.

Børn kan ikke sættes på formel
De børn, som Kim Rasmussen fulgte i sit projekt, viste ret forskellige måder at håndtere svære situationer på; som eksempelvis, når forældrene forlader børnehaven. Et barn sagde således:

»Jeg græder ikke så tit – kun en gang om ugen. Så vil jeg gerne være lidt alene.«

Et andet barn svarede: »Jeg går hen til Liva, og så leger vi med Lego.«

For at de voksne skal kunne hjælpe det enkelte barn, kræver det, at de forstår barnets måde at håndtere svære situationer på.

»Børn er lige så forskellige som os voksne. Vi skal give børnene rum til at gå væk, hvis det er det, de har brug for, eller være til rådighed og give dem en trøstende skulder, hvis det er det, de har brug for – og være bevidste om, at børnene rent faktisk har ret stor selvindsigt,« siger Kim Rasmussen.

Hav-det-godt-kropsfølelse
I sit feltstudie har Kim Rasmussen også fokuseret på, hvad børn helt konkret gør, når de har det godt, og han har fået dem til at vise sig steder, hvor de nyder at være. Nogle gennemgående temaer er børns bevægelser, deres kropsbeherskelse, de steder og rum, hvor de nyder at være, og deres frihed til at kunne bevæge sig mellem ude og inde og oppe og nede. Et eksempel, han fremhæver fra sin forskning, er, da en dreng viser, at han har det godt, når han klatrer op på et stort skib på børnehavens legeplads.

»Han kravler op nogle steder, hvor jeg ville tænke, at det er vanskeligt at komme op. Men det giver ham en form for hav-det-godt-kropsfølelse, når han forcerer en forhindring og har en bestemt teknik til at komme op,« fortæller forskeren.

Den fysiske udfordring i forbindelse med at bevæge sig på udvalgte steder spiller i det hele taget en central rolle i det at have det godt, viser Kim Rasmussens forskning.

Problematisk læreplanstænkning
Kim Rasmussen har sit i sit konkrete feltstudie observeret en daginstitution, hvor man har formået at få hverdagen til at fungere på en god måde. Alligevel påpeger han, at det enkelte barns velvære risikerer at kollidere med den måde læreplaner, læreplanstænkning og dokumentation praktiseres på i mange institutioner i dag:

»Den form for styring af hverdagen, hvor man lytter til hinanden og prøver at forstå hinanden kan komme til at clashe med læreplanstænkningen og andre forhold, der udspringer fra new public management-styring, hvor der mere er fokus på ledelse, målstyring og voksenrationalitet. Mit forskning viser, at det at have det godt for mange børn er forbundet med selv at kunne være med til at bestemme, hvad man laver af aktiviteter, så når det f.eks. bliver pålagt pædagogerne at følge seks bestemte læreplans-temaer året rundt, så kan der opstå et principielt misforhold mellem, hvad de voksne og børnene gerne vil,« lyder det fra forskeren.

Han mener, det er vigtigt at interessere sig for, hvilke konsekvenser new public management-styringen kan få for børnene – sammenlignet med institutioner hvor man i højere grad bestræber sig på at observere børnene, indleve sig og at forstå deres verden:

»Jeg kan godt være bekymret for konsekvenserne af den form for firmagørelse af børneinstitutionerne,« slutter Kim Rasmussen.

Kim Rasmussen er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi. Underviser på faget Pædagogik og Uddannelsesstudier, bl.a. på modulet ’Uddannelse, institution og samfund’.


Feltstudier i børnehave

Kim Ramussen har lavet sine feltstudier på baggrund af observationer og interviews i en børnehave i Roskilde fra april 2016 til maj 2017. Han har bl.a. bedt børnene om at følge ham hen til de steder, hvor de har det godt. Børnene har desuden fotograferet, hvor de har det godt.

»Jeg er interesseret i at komme så tæt på børnenes verden som overhovedet muligt. Og her er de to væsentligste ting: de ord, børnene bruger, og det, de gør med deres kroppe. Det er centrum for feltarbejdet,« fortæller Kim Rasmussen, som er optaget af at gå væk fra brugen af de voksnes begreber og lade børnene selv sætte ord på deres oplevelser.

»Der er stadig nogle metodiske vanskeligheder, for det er stadig mig, der tolker det, jeg ser. Men jeg kan prøve at gøre det så nænsomt som overhovedet muligt i en bestræbelse på at komme helt tæt på, hvad barnet føler,« forklarer han.

Analyserne fra daginstitutionen udkommer som bog i 2018.


Grøn børneglæde

Mange af børnehavebørnene forbinder det at have det godt med at være i kontakt med natur og naturelementer, viser Kim Rasmussens undersøgelser, hvor han bad børnehavebørnene om at fotografere ting og steder, hvor de har det godt.

»Det var gennemgående, at børnene gik hen og fotograferede buske, blomster og træer. Jeg ved, at børn i skolealderen er meget optagede af naturen. Men at børn på fire år er optagede af det – det havde jeg ikke forventet på forhånd. Det er utroligt, hvor meget det sanselige og æstetiske spiller ind i forhold til at have det godt for børnehavebørn,« siger Kim Rasmussen.