| Tæt på videnskaben

Forsker kaster lys over uudforsket område

Det er aldrig blevet belyst, om og hvordan mikroplast i jord og slam påvirker miljøet, men lektor Annemette Palmqvist er gået i gang med at sikre den fornødne viden på området. De foreløbige resultater indikerer, at regnorme bliver påvirket af plasticstykkerne.
Annemette Palmqvist mikroplast
Foto: Uffe Weng

Det er alment anerkendt, at bittesmå stykker af plastik havner i havene, og der er lavet en del forskning om udbredelsen af mikroplast og dens påvirkning af forskellige vandmiljøer. Men søger man efter lignende forskning om udbredelse og påvirkning i jord og slam, kommer man mere eller mindre til at søge forgæves.

»Der ligger ikke et eneste studie af effekter i jord og slam. Fokus på plastikproblematikken er eskaleret over de sidste fem-ti år, men det undrer mig faktisk, at der ikke findes noget om jord og slam. Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at det første gang blev rejst i forskningslitteraturen, at der efter al sandsynlighed måtte være et problem,« fortæller lektor Annemette Palmqvist fra Roskilde Universitet.

Derfor har hun sat sig for at belyse et uudforsket område, og hun har allerede lavet de indledende forsøg, der bekræfter, at det er værd at fortsætte arbejdet.

»Når der ikke findes tidligere undersøgelser, kunne man måske tro, at det er, fordi det ikke er relevant, men det er faktisk super relevant. Alle steder bliver eksponeret for plastik, hvad enten det er i havet, hvor vi tidligere har indsamlet prøver, i ferskvand eller på landbrugsjord, som vi lige nu er i gang med at analysere,« konstaterer hun.

Kommer mere plastik ud på jorden
Slam fra rensningsanlæg bliver brugt som gødning og spredt på markerne, og den slam indeholder mikroplast. Det viser de foreløbige resultater fra et indledende studie, som Annemette Palmqvist har lavet.

»Det, vi kan se, er, at når man bruger gødningstyper som slam og komposteret husholdningsaffald, så kommer der mere plastik ud på jorden. Det er vigtigt at få dokumenteret. Det er også interessant at se, at der er forskel på, om jorden er blevet gødet med husholdningsaffald eller slam,« siger hun.

Mikroplast kan deles op i flere underkategorier, og slam indeholder typisk mange fibre, mens husholdningsaffald typisk indeholder mange små stykker plastik f.eks. fra poser. Årsagen til, at man bruger slam fra rensningsanlæg er, at det indeholder fosfor, som er et essentielt stof for bl.a. planter, men verden risikerer at opbruge de fosforressourcer, der vil kunne udvindes ved minedrift. Derfor bruger man den fosfor, som findes i organisk affald, og det bliver bl.a. samlet i det slam, som er et restprodukt på rensningsanlæg. I Danmark er det en stor andel af det slam, der bliver produceret på offentlige rensningsanlæg, der bliver genanvendt.

Påvirkning af regnorme
Med hjælp fra studerende har Annemette Palmqvist lavet yderligere indledende forsøg, der ser på, hvordan regnorme bliver påvirket af mikroplast i jorden.

I forsøgene har grupperne set på, om tilstedeværelsen af mikroplast påvirker regnormenes vækst, overlevelse og adfærd, og om mikroplast kan trække andre stoffer med ind i regnormene, fordi disse stoffer binder sig til de små plastikstykker.

De foreløbige resultater har ikke kunnet påvise, at mikroplast direkte påvirker regnormenes overlevelse eller vækst, men til gengæld er der en tendens, når det kommer til dyrenes adfærd.

»Vi har en indikation på, at der er en effekt på deres adfærd. Det kan se ud til, at regnormene faktisk opfører sig anderledes, hvis der er plastik til stede. Det kan betyde, at regnormene f.eks. bliver langsommere til at grave sig ned, og så risikerer de at komme til at ligge i jordoverfladen, hvor de er mere udsat for rovdyr og udtørring,« siger Annemette Palmqvist.

Forsøgene har også vist, at det godt kunne se ud som, at en bestemt mængde mikroplast gør ormene mere udsatte for giftige stoffer som eksempelvis kobber.

»Man kan se, at ved en bestemt koncentration af mikroplast får ormene mere kobber i sig, men det underlige er, at det gør de ikke ved højere eller lavere koncentrationer. Der sker et eller andet, og man har faktisk også set samme tendens for andre stoffer ved orme, der lever på havbunden,« fortæller lektoren.

Resultaterne er indtil videre foreløbige, og forsøgene skal følges op og bekræftes.

Vurdering af risikoen
Forskningen i mikroplast i jord og slam skal munde ud i en vurdering af, om tilstedeværelsen af mikroplast er skadelig for vigtige dyr i jordbunden som f.eks. regnorme. Hvis bestanden af disse dyr påvirkes negativt, kan det i værste fald få betydning for udbyttet af jorden og påvirke økosystemet som helhed.

»I forsøgene ser vi på eksponering og effekter, og det er de to informationer, man har brug for, når man skal lave en risikovurdering af, om det her er et problem,« forklarer Annemette Palmqvist.

Bevidstheden omkring mikroplast og dets påvirkning kan måske også føre til forskellige løsningsforsøg, som strækker sig fra den enkelte forbruger til større teknologiløsninger på eksempelvis rensningsanlæg.

»Det ene aspekt handler om den almindelige forbruger, for hvad gør vi med vores plastik? Smider vi vores slikpapir på jorden? Der er mange steder, hvor vi skal være opmærksomme på, at plastik altså tager rigtig mange år om at blive nedbrudt. Det andet er, hvad der egentlig sker på rensningsanlægget. Kan vi f.eks. udvikle en teknologi, så vi forbehandler slammet ved at varme det op, til plastikken bliver brændt af uden at ødelægge gødningsværdien?,« siger Annemette Palmqvist.

Sammen med lektor Thomas Budde Christensen, adjunkt Farhan Khan og lektor Kristian Syberg – alle fra Roskilde Universitet – er Annemette Palmqvist i gang med at afdække flere forskellige aspekter af mikroplast og dets effekt.

Flere artikler om forskning: ruc.dk/rubrik