Studerende med handicap/funktionsnedsættelse på kandidatuddannelser
Roskilde Universitet har en række tilbud til studerende med handicap. I det følgende har vi samlet lidt information om, hvilke muligheder der er, og hvor/hvem du skal henvende dig til.
Specialpædagogisk Støtte (SPS)
Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. Funktionsnedsættelser kan eksempelvis være ordblindhed, høre- eller bevægelseshæmmelse, blindhed eller psykisk handicap.
Du kan læse nærmere og hente ansøgningsskema på Uddannelsesstyrelsens hjemmeside.
Henvendelser vedrørende SPS på RUC rettes til Charlotte Høeg, Uddannelse og Internationalisering, telefon: 4674 2061 / email: ruc-sps@ruc.dk.
Handicaptillæg - SU
Hvis du læser på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et handicaptillæg ved siden af din SU. Læs mere om dette på SU-styrelsens hjemmeside.
Fysiske rammer og tests
Kontakt venligst Charlotte Høeg, koordinator af handicaphjælp på RUC, telefon: 4674 2061 / email: ruc-sps@ruc.dk.
Uddannelsesguidens oversigt over muligheder og hjælp
På Uddannelsesguiden ug.dk, kan du finde en oversigt over forskellige tilbud om vejledning og hjælp i forbindelse med job og uddannelse for studerende og uddannelsessøgende med fysiske og psykiske handicap.
Studievejledning
Skulle du have yderligere spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningens særlige vejledningsteam på saerligvejledning@ruc.dk.