Anne Sofie Fabricius Krarup forsvarer sin ph.d.-afhandling
Anne Sofie Fabricius Krarup forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Tilstrækkeligt forældreskab og dets grænser - En undersøgelse af, hvordan ulige sundhedsvilkår reproduceres og virker gennem etnisk minoriserede forældres erfaringer med at gøre forældreskab i en dansk velfærdskontekst."
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Stine Bruland, Forsker, seksjon for forsking om barndom, OsloMet, Norge
- Pernille Tanggaard Andersen, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Danmark
- Mari Holen, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, Danmark (forperson)
Ph.d.-vejleder:
- Nicole Thualagant, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, Danmark
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan ulige vilkår for sundhed reproduceres og virker gennem måder, hvorpå forældreskab reguleres, kategoriseres og gøres til domæne for intervention i en dansk velfærdskontekst. Med udgangspunkt i etnisk minoriserede forældres erfaringer med at gøre forældreskab undersøger afhandlingen, hvordan disse forældre møder og navigerer i normer, krav og forventninger, der tilsammen udgør det, afhandlingen betegner som tilstrækkeligt forældreskab. Forældreskab forstås her som et domæne, hvor idealer om barnets sunde udvikling og trivsel og samtidige forestillinger om normalitet materialiseres og omsættes til konkrete vurderinger og forventninger til forældre, og som får betydning for forskellige individer og gruppers muligheder for sundhed.
Afhandlingen tager afsæt i et blik på social ulighed i sundhed som produceret gennem udelukkelsesdynamikker, hvor processer af andetgørelse og særligt minoritetsracialisering former muligheder for sundhed. I en dansk kontekst er betydningen af etnicitet (og race) kun i begrænset omfang, og på bestemte måder, indlejret i monitoreringen af social ulighed i sundhed, selvom international forskning peger på, at disse processer er af væsentlig betydning. Afhandlingen argumenterer derfor for et udvidet perspektiv, hvor racialisering anses som centrale mekanismer i produktionen af sociale uligheder i sundhed.
I afhandlingen arbejder jeg med inspiration fra feministisk metodologi og intersektionalitetsinformerede blikke på kategoriseringer. Det betyder, at jeg forstår social ulighed i sundhed som blivende til gennem kontekstbundne, sociale og dynamiske processer, og jeg orienterer mig mod forskellighed frem for forskel og ser kategorier som noget, der gøres og udfordres. Endvidere arbejder jeg med et majoritetsinkluderende princip, hvorved blikket delvist forskydes til de majoriserede positioner, som derfra det minoriserede produceres. Afhandlingen bygger på en problematiserende tilgang inspireret af poststrukturalistisk vidensproduktion med fokus på de antagelser og etablerede tankegange, der strukturerer forældreskab, etnisk minorisering og social ulighed i sundhed.
Det empiriske materiale består af interviews med 36 etnisk minoriserede forældre og 8 etnisk majoriserede sundhedsplejersker, samt feltnoter fra deltagerobservationer i forskellige kontekster og endelig tre policies. Gennem fire analyser undersøges det, hvordan forældreskab bliver til som et særligt velfærdsstatsligt domæne, hvor velfærdsstatslige sundhedsambitioner, integrationspolitiske diskurser og forestillinger om danskhed flettes sammen, og hvad dette betyder for etnisk minoriserede forældres mulighed for sundhed.
Gennem en policyanalyse vises, hvordan forældreskab gøres til et område, der må interveneres i, og hvordan normer for tilstrækkeligt forældreskab produceres gennem både biomedicinske rationaler og evidensbaseret sprogbrug. Afhandlingen viser, hvordan kategorien ’anden etnisk baggrund end dansk’ fungerer som en markør, der intensiverer regulering, og hvordan etnisk minoriserede forældre positioneres som potentielt utilstrækkelige, dvs. både som nogen i risiko og som en risiko.
Med begrebet kontrollerende billeder analyseres det øvrige empiriske materiale gennem tre analyser. Her undersøges i første analyse hvordan kønnede og racialiserede forestillinger om forældre og familier ordner forældreskaber gennem hierarkiseringer, hvor hvidhed og danskhed forbindes med tilstrækkelighed, mens etnisk minoriserede forældres forældreskab potentielt forbindes med afvigelse, vold, undertrykkelse og/eller manglende viden. Afhandlingen viser, hvordan disse billeder både hypersynliggør og usynliggør bestemte forældre, og hvordan de virker ved at forskyde fokus fra mere strukturelle uligheder til det, der foregår i den nære familie.
I afhandlingens tredje analyse vises det, hvordan et billede om afvigende sundhedsadfærd produceres og virker gennem vurderinger af madpraksisser, sprog, opdragelse, deltagelse i sundhedstilbud og diagnosticerbarhed. Analysen viser, at normer for sundhedsadfærd potentielt forbindes med hvidhed og danskhed, hvilket vedvarende forskyder etnisk minoriserede forældre som uden for tilstrækkeligt forældreskab og som ufuldstændige projekter, der muligvis kan nærme sig, men aldrig helt kan blive genkendt som tilstrækkelige.
Endelig viser den sidste analyse, hvordan også positive kontrollerende billeder som opadgående klassemobilitet og universel lighed i sundhedsvæsenet kan producere nye former for udelukkelse, der både individualiserer ansvar og gør strukturelle uligheder sværere at få øje på. De tre sidstnævnte analyser viser også, hvordan de deltagende forældre aktivt navigerer i og gør modstand mod billedernes hierarkiseringer, og hvordan processer af andetgørelse rammer forskelligt afhængig af sociale markører.
Afhandlingens diskussion peger på, hvordan tre tendenser i den danske monitorering af social ulighed i sundhed, som jeg navngiver eufemismer, en farveblind determinantlogik og mysteriegørelsen af ’etnicitet’, tilsammen virker som mekanismer, der etablerer hvidhed som analytisk fraværende. Disse tendenser bidrager til et videnslandskab, hvor nogle erfaringer fremstår som legitime, mens andre marginaliseres, og hvor social ulighed i sundhed dermed også risikerer at blive reproduceret gennem vidensinstitutioner og velfærdsinstitutionelle operationaliseringer af viden. Dette peger på potentialet i et udvidet analytisk blik, hvor et blik for institutionaliseret hvidhed integreres som centralt i undersøgelser af sociale uligheder i sundhed.
Afhandlingens hovedbidrag er at vise, hvordan processer af andetgørelse, herunder især minoritetsracialisering, fungerer som et sundhedsvilkår, der former etnisk minoriserede forældres muligheder for at blive genkendt som tilstrækkelige og dermed for deres mulighed for sundhed. Gennem analyser af policies, velfærdsprofessionelle praksisser og forældres egne erfaringer viser afhandlingen, hvordan kategoriseringer og forestillinger om forskel virker som epistemiske filtre, der udgrænser nogle former for viden, erfaringer og praksisser og privilegerer andre. Med begrebet kontrollerende billeder synliggør afhandlingen de mekanismer, hvorigennem uligheder naturaliseres gennem fokus på ’kulturelle’ eller ’etniske’ anderledesheder, mens mere strukturelle årsager træder i baggrunden. Og med begrebet tilstrækkeligt forældreskab viser afhandlingen, hvordan krav om tilstrækkelighed virker som en fleksibel og grænsedragende forskydning, der særligt rammer etnisk minoriserede forældre. Samlet set peger afhandlingen på epistemisk ulighed i sundhed som en central mekanisme i produktionen af ulige sundhedsvilkår og argumenterer for potentialet i, i højere grad at anlægge analytiske blikke, der inkluderer racialisering, majoritetspositioner og velfærdsstatens egne videns- og styringsteknologier i både monitorering af social ulighed i sundhed og i sundhedsforskningen i Danmark mere bredt.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.