Janne Bryde Laugesen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Janne Bryde Laugesen forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Det er ikke bare den hvide verden”. Hjemmesygeplejefaglighed mellem marmeladeglas, mennesker og magt. -En empirisk undersøgelse af tilblivelse af hjemmesygeplejefaglighed som professions- og omsorgspraksis i det kommunale sundhedsvæsen.
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Niels Mossfeldt Nickelsen, Professor, Universitetet i Sørøst, Norge
- Nana Katrine Vaaben, Docent, Ledelse og organisering i fagprofessionel praksis, Københavns Professionshøjskole, Danmark
- Sine Lehn, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, Danmark (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Mari Holen, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, Danmark
- Bi-vejleder: Anne Marie Dahler, Docent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Danmark
Resumé
Denne afhandling, Det er ikke bare den hvide verden: Hjemmesygeplejefaglighed mellem marmeladeglas, mennesker og magt. En empirisk undersøgelse af tilblivelse af hjemmesygeplejefaglighed som professions- og omsorgspraksis i det kommunale sundhedsvæsen er en undersøgelse af hvordan hjemmesygeplejefaglighed bliver til i det kommunale sundhedsvæsen.
Gennem to forskellige metodologiske tilgange har jeg undersøgt empirisk, hvordan hjemmesygeplejefaglighed bliver til som social praksis i et moderniseret kommunalt sundhedsvæsen. Det empiriske materiale bygger på hhv. en registrantanalyse og multisitefeltarbejde i en mellemstor kommune hen over fem måneder med klinisk undervisning af sygeplejestuderende og kommunale uddannelsespraksisser som linse. I registrantanalysen er policydokumenter og tekster fra professionseksterne og -interne aktører omdrejningspunktet, og i de øvrige analyser er særligt feltnoter og 10 semistrukturerede interviews afsættet.
Studiet tager afsæt i de omfattende forandringer, som præger det danske sundhedsvæsen og særligt den kommunale sektor med demografiske forskydninger, mangel på arbejdskraft og rekrutteringsudfordringer i velfærds- og sundhedsprofessionerne. Kommunerne positioneres som en central del af løsningen gennem ambitioner om mere behandling i hjemmet, større grad af frit valg og øget autonomi for sundhedsprofessionelle. Faglighed nævnes ofte som centralt i forhold til forandringerne, og styrket sygeplejefaglighed udpeges af nogle som svaret på sundhedsvæsnets og det kommunale sundhedsvæsens transformation. Hjemmesygeplejefaglighed i det kommunale sundhedsvæsen er desuden omdiskuteret.
Det er indenfor denne ramme, at hjemmesygeplejefaglighed som social praksis bliver til og både praktiseres og formes. Analyserne i studiet præsenteres i tre artikler, der belyser forskellige aspekter af, hvordan hjemmesygeplejefaglighed bliver til.
Den første artikel undersøger professionseksterne og -interne italesættelser af hjemmesygeplejefaglighed fra perioden 1983-2005. Analysen viser, hvordan fagligheden Janne Bryde Laugesen gradvist underlægges en effektivitetslogik, og hvordan tre centrale kampe, om omsorg, koordination og ledelse samt kompetencer, former forståelsen af hjemmesygeplejens rolle i det kommunale sundhedsvæsen
Den anden artikel er en analyse af omsorgslogikker, når hjemmesygeplejefaglighed praktiseres i borgerens hjem. I mødet med borgerens hjem opstår spændinger om omsorgspraksisser mellem borgerens hjem, hjemmesygeplejerskens professionelle normer i udførelsen af sygeplejen og normer for kommunal styring af sundheds- og serviceydelser. Artiklen viser, at hjemmet i sig selv er medskaber af hjemmesygeplejefaglighed, og at hjemmesygeplejefagligheden bliver til i en konkret social, materiel og spatial sammenhæng. Den tredje artikel er en abduktiv analyse af grænsearbejde mellem hjemmesygeplejersker og SOSU-personale i forbindelse med klinisk undervisning af sygeplejestuderende. Analysen viser, at hjemmesygeplejefagligheden ikke alene konstitueres gennem formelle kompetencer og organisatoriske strukturer, men også gennem hverdagslige grænsedragninger og hierarkiseringer, hvor materialitet også har betydning.
På tværs af analyserne viser afhandlingen, at hjemmesygeplejefaglighed er en situationsspecifik social praksis, der bliver til ud fra værdisættelser og retfærdiggørelser i spændingsfeltet mellem politiske reformer, kommunal organisering af pleje og hjemmesygepleje, professionsbestræbelser og borgerens hjem. Dette påvirker, hvordan nærhed og afstand etableres i omsorgen, og hvordan omsorgspraksis professionaliseres. I afhandlingen udvikles begrebet forligende faglighed og skitsen til en model, hvor hjemmesygeplejefaglighed forstås som en praksis, der konstant forliger sig med hjemliggørende, servicerende og centraliserende retfærdiggørelser. Hensigten er at tydeliggøre, at hjemmesygepleje bliver til gennem mønstre i praksis af forskellige værdisættelser, som opstår i relationen mellem det kommunale sundhedsvæsen og borgernes hjem.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.