Kamilla Petschnig forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kamilla Petschnig forsvarer sin ph.d.-afhandling "I de studerendes fodspor på tværs af sektorer - En institutionel etnografi om betingelser for læring i tværsektorielle forløb i sygeplejestuderendes kliniske hverdagspraksis"
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Ann Christin Eklund Nilsen, Professor, Institutt for sosiologi og sosialt arbeid, Universitet i Agder (UiA), Norge
- Kristian Larsen, Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, UCSF, Københavns Universitet
- Mari Holen, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Sine Lehn, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Gitte Bunkenborg, klinisk lektor, kardiologisk afdeling, Roskilde Sygehus, Region Sjælland
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan institutionelle betingelser former sygeplejestuderendes muligheder for læring relateret til tværsektorielle pleje- og behandlingsforløb i klinisk praksis. Afhandlingen er en institutionel etnografi, der udforsker styringsrelationer i sygeplejestuderendes kliniske hverdagspraksis, og hvordan disse styringsrelationer skaber særlige betingelser for tværsektoriel læring.
Sammenhængende patientforløb er et centralt omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen. Tværsektorielle overgange mellem hospital og kommune er forbundet med politiske ambitioner om kvalitet, kontinuitet og effektivitet, og fokusset er på at minimere både omkostninger og gener for borgere, hvis forløb går på tværs af sektorgrænsen mellem eget hjem og hospital. Forskning viser imidlertid, at tværsektorielle forløb ofte udfordres af kommunikations- og samarbejdsbarrierer. Både patienter, borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle har vanskeligt ved at navigere i den komplekse praksis, tværsektorielle overgange udgør. Det er med afsæt i denne viden, at afhandlingens forskningsinteresse er vokset frem som en nysgerrighed på, hvordan kommende sygeplejersker får mulighed for læring i disse tværsektorielle forløb, når de er i klinisk praktik. Således undersøger afhandlingen, hvordan institutionelle betingelser bliver formende for studerendes muligheder for læring i tværsektorielle forløb i klinisk praktik.
Afhandlingen er inspireret af institutionel etnografi. Som metodologi gør institutionel etnografi det muligt at undersøge, hvordan styringsrelationer – formidlet gennem tekster, rutiner og organisatoriske prioriteringer – strukturerer studerendes læringsbetingelser i relation til tværsektorielle forløb. Den institutionel etnografiske tilgang tilbyder et blik på, hvordan translokale styringslogikker bevæger sig ind i den konkrete kliniske praksis og former, hvilke muligheder for tværsektoriel læring der bliver tilgængelige for studerende. Således udgør institutionel etnografi den teoretiske og videnskabsteoretiske ramme, ligesom institutionel etnografi har inspireret afhandlingens metode.
Afhandlingen bygger på et kvalitativt forskningsdesign. Det empiriske materiale består af deltagerobservationer blandt syv sygeplejestuderende i 6. semesterpraktik på seks forskellige praktiksteder (tre kommunale praktiksteder og tre hospitalsafdelinger). Deltagerobservationerne dannede afsæt for efterfølgende kvalitative forskningsinterviews med de studerende. Derudover er kvalitative interviews med de studerendes kliniske vejledere på praktikstederne en del af empirien, ligesom centrale styringsdokumenter og praksisnære tekster, der indgår i de studerendes kliniske hverdag, ligeledes er en del af det samlede empiriske materiale.
Analyserne viser, hvordan kliniske tværsektorielle uddannelsesparadokser vokser frem i sygeplejestuderendes hverdagspraksis. Et hovedfund er, at det tværsektorielle læringsmål fremstår uklart, fragmenteret og vanskeligt for både studerende og vejledere at omsætte til den lokale kliniske praksis. Oversættelsen af læringsmålet afhænger i høj grad af lokale fortolkninger og individuelle vejlederes prioriteringer i en klinisk hverdag, hvor uddannelsesaktiviteter ofte falder i baggrunden. Dette hænger sammen med et andet centralt fund i afhandlingen om, at driftsopgaver og plejens organisering ofte trumfer den uddannelsesmæssige opgave. Styringsredskaber som fremmødeplaner, kørelister og daglige arbejdsgange indlejrer institutionelle logikker, der prioriterer effektivitet og flow frem for vejledning og refleksion. Dette betyder, at studerende ofte placeres på afstand af de mikrohandlinger og beslutningsprocesser, hvori tværsektorielt arbejde udfolder sig. Det leder frem til afhandlingens tredje fund, der handler om, at tværsektoriel uddannelse fremstår som en afkoblet praksis for de studerende. Selvom tværsektorielle pleje- og behandlingsforløb foregår kontinuerligt omkring dem, viser analyserne, at studerende ofte står uden for den særlige viden, som det tværsektorielle arbejde indebærer. I stedet må de selv koble hverdagsoplevelser til tværsektorielle refleksioner, hvilket udfordres af, at tværsektoriel viden ofte er tavs, at tværsektorielle handlinger er implicitte, og at det tværsektorielle arbejde overordnet viser sig som baseret på solid erfaring fra klinisk praksis.
Afhandlingen stiller sig på skuldrene af forskning i sygeplejestuderende i klinisk praktik og bidrager med nuanceringer og viden om betingelser for tværsektoriel læring i denne kliniske praksis. Samlet bidrager afhandlingen med viden om, hvordan institutionelle og organisatoriske betingelser påvirker sygeplejestuderendes muligheder for at lære tværsektorielt arbejde – et arbejde, som fortsat mangler udforskning. Afhandlingens konklusion peger på nødvendigheden af at tænke mere helhedsorienteret med hensyn til både de overordnede institutionelle strukturer og de lokale kliniske konteksters vilkår og logikker. Det indebærer et behov for at gentænke det tværsektorielle læringsmål og overveje, hvordan det kan blive mere meningsfuldt og anvendeligt på tværs af kontekster. En sådan gentænkning forudsætter imidlertid en dybere forståelse af, hvad den tværsektorielle opgave faktisk består af i praksis. Det kalder på videre forskning, der kan styrke indsigten i, hvordan tværsektorielt arbejde udføres, formes og forhandles i forskellige kliniske praksisser. En mere nuanceret forståelse af tværsektorielt arbejde – og en erkendelse af dets foranderlige og kontekstafhængige karakter – kan danne grundlag for at udvikle mere bæredygtige betingelser for tværsektoriel uddannelse af sygeplejestuderende, og potentielt også af andre sundhedsprofessionelle.
Afhandlingen rejser spørgsmål om, hvordan fremtidens uddannelses- og sundhedspolitik kan understøtte klinisk tværsektoriel uddannelse, der giver studerende reel adgang til tværsektorielle arbejdsopgaver – en udfordring, der bliver stadig mere central i et sundhedsvæsen præget af komplekse patientforløb og øgede samarbejdskrav på tværs af sektorer.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.