Lærke Marie Lyndelse forsvarer sin ph.d.-afhandling
Lærke Marie Lyndelse forsvarer sin ph.d.-afhandling "Forældreskab i mødet med daginstitutionen - Samarbejdets betingelser fra et forældreperspektiv"
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Agnes Andenæs, Professor, Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo, Norge
- Stine Thidemann Faber, Lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
- Tomas Ellegaard, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Pernille Juhl, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Dorte Kousholt, Lektor, DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Psykologi, Emdrup
Resumé
Afhandlingens formål er at bidrage med viden om forældres oplevelser af at være en del af et delt omsorgsarrangement med daginstitutionspersonale, og derigennem udforske samarbejdets arbejdsdelinger ud fra forældres perspektiv. Samarbejdet mellem hjem og daginstitution har længe været genstand for både forskning og politisk opmærksomhed, men en reform i dagtilbudsloven i 2018 ændrede måden, hvorpå forældre og pædagogisk personale samarbejder. Forældre forventes nu eksplicit at bakke op om det, der sker i daginstitutionen. Det pædagogiske personale har ligeledes fået til opgave at guide forældre i, hvordan forældre hjemmefra kan støtte barnets trivsel og læring.
Når opgaver og ansvar forskydes, og grænserne mellem hjem og daginstitution nedbrydes, kalder det på nye måder, hvorigennem vi kan forstå det delte omsorgsarrangement. Afhandlingens problemstilling og undersøgelse af forældreskab skal derfor ses i lyset af disse forventninger og krav, som er med til at forme betingelser for det at være forældre, og som er med til at forme forståelser af, hvad forældreskab indebærer. At sætte fokus på, hvordan forældrene navigerer i grænserne mellem hjem og daginstitution, kan lære os mere om, hvordan forældre forstår og håndterer deres opgaver og ansvar i det delte omsorgsarrangement. Afhandlingen undersøger betydningen af denne udvikling ved at fokusere på, hvordan forældre navigerer i forhold til uklare grænser og institutionaliseringen af forældreansvaret i hverdagen. Det sker gennem analyser af samarbejdet som det sted, hvor forældre konfronteres med velfærdsstatens krav og betingelser. Med udgangspunkt i forældres perspektiver udforskes følgende spørgsmål:
Hvordan forstår, forhandler og håndterer forældre arbejdsdelinger i det delte omsorgsarrangement med daginstitutionens personale i hverdagslivet?
Undersøgelsen bygger på livsformsinterview og etnografisk feltarbejde med elleve forældre. Jeg har fulgt forældrene både inden for daginstitutionens rammer og videre ud i andre kontekster. Dette har givet indblik i, hvordan deres hverdagsliv udfolder sig på tværs af flere kontekster. Afhandlingen undersøger derved både samarbejdet mellem forældre og pædagogisk personale i daginstitutionen samt de opgaver og det ansvar, forældre håndterer uden for daginstitutionen.
Omsorgskædebegrebet er centralt for afhandlingens udforskning af forældres ansvar og opgaver i arbejdsdelingen med daginstitutionspersonale. Begrebet er særligt relevant, fordi det teoretiserer forældreansvar som noget, der strækker sig over tid og sted og involverer samarbejde med andre omsorgsgivere – herunder daginstitutionspersonalet. Afhandling tager inspiration fra omsorgskædebegrebet samt har til hensigt at videreudvikle dette begreb gennem analyser, der konkretiserer, hvordan forældre oplever at være en del af et delt omsorgsarrangement.
Teoretisk tager afhandlingen afsæt i kritisk psykologi med fokus på begreberne daglig livsførelse og emotionelt befindende. Tilsammen bidrager disse to begreber med et analytisk blik på, hvordan forældre koordinerer og organiserer opgaver og ansvar for barnet i og på tværs af hjemmet og følelsesmæssige orienteringer i relation til samarbejdet. Derudover inddrages begrebet kulturelle fortolkningsrepertoirer som analytisk linse til at gå tæt på mødepunkterne og de forventninger og normer, som blev formidlet mellem parterne. Jeg har udvalgt fem mødepunkter og fem forældre, som har været særligt illustrative, for at kunne vise, hvor grænser i arbejdsdelingen træder særligt tydeligt frem. Analyserne består af fem kapitler, der hver analyserer ét af disse mødepunkter ud fra forældres perspektiver.
Afhandlingen peger i konklusionen på, at mens forældres arbejde med at koordinere familiens hverdagsliv tidligere var usynligt, er forældre nu placeret i et konstant spotlight – dog ikke for det arbejde, de allerede gør, men for at leve op til opgaver, krav og forventninger, som er en del af det delte omsorgsarbejde. Denne forskydning fjerner fokus fra at forstå det omfattende arbejde, de allerede udfører i familien som betydningsfuldt.
En central indsigt i afhandlingen er, at forældre gør et omfattende og kontinuerligt arbejde for at gøre deres perspektiver forståelige i samarbejdet med daginstitutionspersonalet. Det at indgå i et delt omsorgsarrangement med daginstitutionen er ikke kun er en hjælp og støtte, men det er et omfattende organiserings- og følelsesarbejde. Det indebærer alt fra praktiske opgaver som planlægning af hverdagslogistik, tilpasning af rutiner og koordinering med andre voksne – til følelsesmæssige dimensioner som at håndtere barnets reaktioner, balancere egne bekymringer og skabe tryghed. Det er et arbejde, der kræver konstant prioritering og forhandling mellem familiens rytmer, daginstitutionens krav og forældrenes egne forståelser af, hvad det vil sige at være en god forælder. Dét at dele omsorgsopgaver for barnet med daginstitutionspersonale indebærer at afklare, hvilke opgaver, der skal imødekommes, hvornår og af hvem.
En anden central indsigt er, at dét at dele omsorgsarbejde med daginstitutionen i sig selv er forbundet med et omfattende følelsesarbejde, fordi der introduceres nye forståelser af, hvad den “gode forælder” er – nemlig forældre, der overlader deres barn til andre og trækker sig. Forældres følelser af usikkerhed, tvivl, ambivalens og frustration peger på, hvordan forældre i mødet med den institutionelle kontekst bliver konfronteret med andre forståelser af forældreopgaver og ansvar, som de må forholde sig til, samtidig med at de også orienterer sig mod deres egne forståelser. Afhandlingen viser, at forældre ikke bør forstås som vanskelige, usikre eller krævende, når de forhandler eller sætter grænser, men handler begrundet. Ved at legitimere forældres følelsesarbejde og forstå deres ambivalens, usikkerhed og tvivl som udtryk for modsatrettede forståelser af omsorg og ansvar åbnes et perspektiv, hvor følelser ikke ses som forstyrrende, men som ledetråde til at udforske de begrundelser og orienteringer, der ligger til grund for forældres handlemåder.
En tredje central indsigt i afhandlingen er, at forældres handlemuligheder udvides ved at oversætte, forbinde og omformulere hverdagsbekymringer, begrundelser og prioriteringer på måder, der vækker genklang i den institutionelle sammenhæng. Det er imidlertid en vanskelig betingelse, som forældrene står alene med, fordi de af personalet bliver mødt med forventninger om at understøtte det pædagogiske arbejde, som personalet orienterer sig imod.
Overordnet bidrager afhandlingen med indsigt i, hvordan politiske og institutionelle forventninger former forældres handlemuligheder og forståelser af forældreskab. Afslutningsvis peger afhandlingen på, at diskussionen om forældreansvar og forældreinvolvering må tage højde for, hvor mange opgaver og krav, forældre allerede orienterer sig mod og navigerer i. At synliggøre forældres betingelser i daginstitutionssamarbejdet er derfor afgørende for en mere nuanceret debat om forældreskab.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.