Kortlægning: Offentligt og fondsejet ejerskab præger det danske mediemarked

Når danskerne bruger medier, er mediernes ejere typisk enten fonde eller det offentlige i form af public service-medier. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning.

Forskere har kortlagt ejerskabet af 16 af de mest indflydelsesrige nyhedsmedier på forskellige platforme, og blandt disse findes både private medier og public service-medier, ligesom enkelte nyhedsinfluencere også indgår i kortlægningen.

”Når vi ser på former for medieejerskab i Danmark, så dominerer fondsejerskab og offentligt ejerskab det danske mediemarked. Politiken Fonden og Jyllands-Posten Fond fylder godt i landskabet, og med salget af Berlingske til en norsk fond er denne ejerskabsform blevet endnu tydeligere. Med stærke public service-medier som DR, TV 2, Radio IIII og TV 2’s regioner fylder offentligt ejerskab også godt op," siger lektor Aske Kammer.

En tredje type ejerskab er det private ejerskab, som er mere udbredt blandt eksempelvis fritstående webmedier og startups.

Brugere skal vide, hvem ejerne er

I august 2025 trådte en ny europæisk forordning om mediefrihed, The European Freedom Act, i kraft med det formål at beskytte stærke, uafhængige medier i EU.

Med afsæt i forordningen er forskere fra EU’s 27 medlemslande gået i gang med at kortlægge medieejerskaber i det EU-finansierede forskningsprojekt Euromedia Ownership Monitor. Forskere fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet står for den danske del af kortlægningen.

”Forordningen for mediefrihed understreger den betydning, som EU i dag tilskriver de uafhængige nyhedsmedier. Der er tale om et utroligt vigtigt projekt, for idéen med at fokusere på medieejerskab handler om, at brugerne af nyhedsmedier skal vide, hvem ejerne er, så de kan identificere og forstå potentielle interessekonflikter," siger professor i Journalistik Mark Blach-Ørsten, der har ledet det danske projekt.

Han tilføjer:

"Ejes et nyhedsmedie eller en hjemmeside for eksempel af en ejer med klare politiske eller økonomiske interesser, bør dette i fremtiden, ifølge forordningen, tydeligt fremgå både hos mediet selv og via en registrering hos en national tilsynsmyndighed.”

Interessekonflikter skal kortlægges

En del af det tværeuropæiske projekt er at vurdere mulige interessekonflikter og gennemsigtighed i mediernes ejerforhold. Her ligger Danmark på den gode side, tæt på det europæiske gennemsnit.

Danmarks placering påvirkes blandt andet af fraværet af en specifik lovgivning vedrørende medieejerskab, da Danmark kun har en konkurrencelov, der dækker området.

Desuden spiller public service-mediernes ejerskabskonstruktion ind, da den bringer medierne tæt på staten og det politiske system. I denne kontekst ses DR’s generaldirektør som en såkaldt politisk eksponeret person.

”Det er positivt, at Danmark scorer lavt i risikovurderingen, men det er også tydeligt, at statens tydelige ejerskabsrolle – ikke mindst i form af politisk udpegede bestyrelser – farver den danske vurdering i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,” siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst.

Læs rapporten 'Medieejerskab i Danmark 2025'.