CSS Lunch Series – Forårsprogram 2026
Uformelle frokostdialoger om social bæredygtighed – og invitation til deltagelse
Forsker du i noget, der kan relateres til social bæredygtighed? Så har vi et kollegialt fællesskab for dig!
CSS Lunch Series er et uformelt frokostformat, som Center for Social Bæredygtighed (CSS) afholder ca. et par gange om måneden – onsdage kl. 12-13. Her deler vi ufærdige forskningsidéer og dilemmaer og har intellektuelle samtaler i en åben og nysgerrig atmosfære. Programmet er for forskere på alle ansættelsesniveauer.
Vi byder nu velkommen til forårsprogrammet – og inviterer dig til at deltage og byde ind med et indlæg om et dilemma el. ufærdige tanker.
Forårsprogram 2026
(kan holdes på danske eller engelsk alt efter deltagerne)
14. januar - Katia Dupret (IMT)
Demokratisk omsorgsetisk ledelse (Democratic Careethic Leadership - CEL
Demokratisk omsorgsledelse i et socialt kooperativ i Italien - demokratisk organiseret ledelse med omsorg i et socialt kooperativ i Italien der arbejder med sårbare familier og børn.
Det empiriske arbejde bygger dels på et længere feltophold i foråret 24, dels genoptagne samtaler med en inspirerende leder fra kooperativet. Vi arbejder med at begrebsliggøre og kvalificere den praksis for demokratisk omsorgsledelse på tre niveauer i organisationen. Strategisk i bestyrelsen og repræsentantskabet; i den operationelle ledelse, og blandt medarbejdere og frivillige.
25. februar – Susanne Ekman (IMT)
Pissedårlig opdragelse eller pissedårlig politik? Om intensiveringen af skam-og skylddynamikker i samspillet mellem velfærdsstat og borgere.
I dette korte oplæg vil Susanne præsentere sin seneste forskning, som undersøger den markante opblussen af følelsesmæssigt giftige samspil mellem velfærdsstatens ansatte og borgerne. Gennem omfattende empiri viser hun, at kommunikationen i stigende grad foregår i en krænket/krænkende ramme, og at parterne hyppigt benytter sig af populærpsykologiens vokabular om psykisk vold, herunder fx ’gaslighting’ og ’ghosting’, når de skal beskrive modpartens adfærd. Susanne fremlægger sit bud på en analytisk forståelse af dette fænomen, samt hvad det vil kræve at ændre det.
Susanne Ekmans forskningsprofil
11. marts – Agnete Meldgaard Hansen (IMT)
Koreografering af værdighed i ældreplejen – spejlede engagementer i god omsorg
De sidste 10-15 år har ’værdig ældrepleje’ været et nøglebegreb i diskussioner om ældreplejen. Værdighedsbegrebet har en intuitivt positiv og engagerende klang, men er også et løst defineret og tvetydigt begreb. Dets betydning er historisk, kulturelt og situationsbestemt formet, og vi ved relativt lidt om, hvad værdig ældrepleje betyder i praksis. DIGNICARE-projektet undersøger derfor hvad værdighed kommer til at betyde, og hvordan det praktiseres i forsøg på at fremme værdig ældrepleje i Danmark.
Jeg vil præsentere foreløbige resultater fra et delstudie i DIGNICARE-projektet, hvor jeg følger arbejdet i en hjemmeplejeenhed, der er ved at implementere en ’værdighedsmodel’ i deres arbejde. Empirisk trækker jeg på deltagerobservationer af workshops og møder i hjemmeplejeenheden, skyggeobservationer af hjemmeplejebesøg, samt interviews med personale, borgere og ledere.
Jeg analyserer hvordan personalet reflekterer over værdig ældrepleje, og hvordan de i relation hertil planlægger og udøver specifikke ’omsorgskoreografier’ (Law 2015) i deres interaktioner med borgerne. Med afsæt i empirisk etik (Pols 2015) og en forståelse af værdighed som ’relationelle engagementer’, og som en ’spejlet erfaring’ mellem omsorgsmodtagere og omsorgsgivere (Pols et al. 2018), undersøger jeg, hvordan koreografierne er orienteret mod bestemte (politiske og faglige) forståelser af god omsorg (fx personcentreret omsorg og kontinuitet), men også hvordan ’det gode’ og ’det værdige’ kan fortolkes ganske forskelligt.
Agnete Meldgaard Hansens forskningsprofil
18. marts – Kristina Grünenberg (IMT)
Socialitet i ekko-kammerets tidsalder? Generativ AI og familien under forvandling i Sydkorea.
- Young-Sook tager sin robot, “Hyodol”, op og klapper hende på hovedet.
- Hyodol reagerer med sætningen:”Bedstemor, når du først er blevet forelsket i mig, vil du have svært ved at slippe væk”
- Young-Sook smiler og svarer: “Er det sandt? Okay!”
I det seneste årti har antropologiske, feministiske og STS teorier om det ‘mere end menneskelige’ eller ‘flerartsantropologien’ (Krøijer & Weisdorf 2021) haft betydning for vores måde at forstå det sociale på. Det sociale og sociale relationer er set fra disse perspektiver skabt i samspillet med både andre arter og andre former for materialitet og bør inddrages på lige fod med mennesket i vores analyser (Haraway 1985/2010, Tsing 2015, Latour 2005). Men hvad bliver det sociale til, når det tilsyneladende udspiller sig mellem socialt isolerede ældre mennesker og generativ AI i form af en robot? Og hvad kan fortællinger om det sydkoreanske samfunds teknologiske ‘håndtering’ af social isolation og ensomhed blandt ældre fortælle os om værdier og normer for, hvad der betragtes som et leveværdigt (ældre) liv?
Oplægget lægger op til diskussion af disse spørgsmål på baggrund af feltarbejde med fokus på Hyodol, en lille social robot med generativ AI, udviklet i Sydkorea som gives til ældre der identificeres som socialt isolerede eller ensomme.
Kristina Grünenbergs forskningsprofil
25. marts – Anette Stenslund (IMT)
How do we sense collaboration? - Atmospheres and Care
Together with Katia Dupret I’m currently developing a paper on collaborative sensing to describe how collaborators register dilemmas atmospherically, often before words arrive.
Drawing on Yoriko Saito’s everyday aesthetics, we interpret this as a form of care grounded in perception and situated judgement. But we’re still grappling with how a so-called ‘socio-technical digital collaboration guide’ (consisting of exercises and reflexive questions for collaborating teams) might preconfigure such sensing: What can design evoke, and what exceeds it?
Anette Stenslunds forskningsprofil
15. april – Tatiana Fogelman (IMT)
Care versus Advocacy? Contestations of urban citizenship-making in Copenhagen
Civil society actors working with irregular migrants encompass a wide range of organization, from charities and NGOs to community groups and advocacy bodies.
Across this landscape, a significant tension often exists between actors focused on providing basic resources and care, and those prioritizing political advocacy. This divide is particularly visible in contested migration spaces and resonates with critiques of humanitarianism as depoliticizing, seen in scholarship on the humanitarian border and humanitarian industry.
Drawing on empirical research within a small civil sector supporting homeless migrants in Copenhagen, this paper starts from examining these tensions. It analyzes the discounting of care-oriented work as politically ineffectual, whhereas advocacy is framed as the only route to improve migrants’ rights and standing. I highlight how this framing mirrors a long-standing theoretical split in citizenship scholarship: between social and practice-based perspectives that conceptualize citizenship as embedded in everyday life, and thus ordinary, and those that see it as a political institution enacted through eventful, politically visible acts, such as claim-making, protest and insurgency.
Building on the feminist scholarship on care and citizenship, I problematize this binary by foregrounding how care is central to the practice and making of citizenship. I offer a conception of citizenship that reconciles ordinary/social and activist/political perspectives on citizenship by highlighting that politically visible acts of citizenship inevitably develop through social relations of everyday care, however pre-political these may appear.
Tatianas Fogelman forskningsprofil
22. maj – Niklas Chimirri (IMT)
Titel følger
Niklas Chimirris forskningsprofil
27. maj – Hjalte Betak (IKH)
Vidensarbejde og kooperativ platformsøkonomi inden for de planetære grænser!
Hjalte Betaks forskningsprofil
Tilmelding
Tilmelding til oplæggene via mail til Katia Dupres, katia@ruc.dk
CSS Lunch-principperne
Refleksivitet – maks. 20 min oplæg om noget ufærdigt eller problematisk i dit arbejde
Gensidighed – deltagere opfordres til også selv at præsentere i løbet af semestret
Inklusion– alle forskningskollegaer er velkomne, uanset faglighed eller anciennitet
Har du lyst til at deltage så send din tilmelding til katia@ruc.dk
Hvis du allerede nu ved, at du også kunne tænke dig at lede en samtale, så medsend:
- En titel
- 4–5 linjer om din idé eller dit dilemma
- En onsdag kl. 12–13 i foråret, hvor du kan præsentere
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at se dig til frokost!