Ny forskning sætter fokus på oversete krigsforbrydelser

Når et land skal hele efter krig eller diktatur, vender blikket sig ofte mod torturkamre, massegrave og forsvundne personer. Men der findes andre slags alvorlige skader, som sjældent bliver behandlet: ødelagte skove, forgiftede floder og virksomheder, der profiterede på volden. Ny forskning viser, at internationale retfærdighedsprocesser overser disse former for uret. 

I takt med at verdenssamfundet i stigende grad anvender såkaldt overgangjustits er området blevet professionaliseret og standardiseret. Men ifølge en ny forskningsartikel løser standardiseringen ikke alle udfordringer:

”Vi ser, at spørgsmålet om retfærdighed er blevet sat på formel. Det internationale samfund, specielt FN, EU og store menneskerettighedsorganisationer, har udviklet en standard for, hvordan verdens lande bør håndtere fortidens forbrydelser. Men formlen for overgangsjustits rummer nogle blinde vinkler, og særligt miljøforbrydelser og virksomheders medskyld i konflikter bliver ignoreret,” siger Line Engbo Gissel, lektor i global politik ved Roskilde Universitet og medforfatter på studiet.

Snævre grænser for uret

I artiklen undersøger forskerne, hvordan nye initiativer for at inkludere fx miljøødelæggelser eller virksomheders krigsforbrydelser møder modstand i den etablerede praksis og teori på området. På den ene side er der mange initiativer, der søger at udvide feltet til at inkludere flere former for uret og skade. På den anden side fastholdes ifølge forskerne snævre grænser for, hvad der ’tæller’ som noget uretfærdigt.  

Colombia som frontløber

Forskerne har bl.a. analyseret overgangsjustits i Colombia, hvor domstole som det første land i verden har anerkendt naturen - fx Cauca-floden – som et offer for krig og åbnet sager mod virksomheder, der har medvirket til krigsforbrydelser. Landets arbejde med retfærdighed efter borgerkrig viser, at der på trods af standardiseringen findes lokale, alternative måder at tænke retfærdighed på – men også at disse møder modstand fra etablerede politiske og retlige aktører, der ønsker et mere konventionelt retsopgør.

Et mere inkluderende retsopgør

Forskerne bag den nye forskningsartikel argumenterer for, at den stærke bevogtning af feltets grænser medfører en lukkethed over for nye typer af ofre og skadevoldere, der i specifikke kontekster kan være meningsfulde at inkludere:

“Nogle typer af skader og forbrydelser, der i bestemte konflikter kan være de mest udbredte eller alvorlige, er fraværende i de manualer og vejledninger, der i praksis former retsopgøret. Det siger meget om, hvor stærkt feltets professionelle grænser bliver bevogtet. Det gør det svært for svage, krigshærgede lande at designe retfærdighedsprocesser, der tager udgangspunkt i deres egne specifikke erfaringer og konflikter,” siger Line Engbo Gissel.

Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift 'Human Rights Quarterly' og er en del af et større forskningsprojekt om standardiseringen af overgangsretfærdighed, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.