Forskningsprojekt > Universal Aspirations vs. Geopolitical Divides: Imagining the World as a “Post-Millennial” in the SDG Era > Nyhed

Workshop på University of Stirling om uddannelse og klimaforandringer

I juni 2025 blev vi inviteret til University of Stirling i Skotland for at præsentere vores projekt ved en workshop. Vi diskuterede relationen mellem uddannelse og unges forståelser, praksisser og erfaringer i forhold til tab af biodiversitet, klimaforandringer og polykriser mere generelt. Ved workshoppen blev der lagt særlig vægt på, at det er vigtigt at inddrage betydningen af den geografiske og socioøkonomiske kontekst i en sådan analyse.
Udgivet af:
  • Universal Aspirations vs. Geopolitical Divides: Imagining the World as a “Post-Millennial” in the SDG Era (Forskningsprojekt)
    • Conrad John Masabo sidder ved et bord og præsenterer
    Af: Universal Aspirations vs. Geopolitical Divides: Imagining the World as a “Post-Millennial” in the SDG Era

     

    I juni 2025 blev vi inviteret til at præsentere vores projekt ved en workshop på University of Stirling. Workshoppen var organiseret af Sophia Georgescu, der forsker i skotske folkeskolebørn og deres oplevelser med biodiversitet og tab af biodiversitet ved University of Stirling. I vores oplæg fokuserede vi på, hvordan uddannelse og uddannelsesinstitutioner spiller en central rolle med hensyn til, hvordan børn og unge introduceres til ideen om krise – for eksempel i forhold til tab af biodiversitet og klimaforandringer. Ligesom i vores forskningsprojekt fokuserede vi i workshoppen på gymnasieelever, universitetsstuderende samt unge, der har gennemført en universitetsuddannelse. Alle disse unge mennesker er på forskellig vis blevet påvirket af de institutioner, hvor de har modtaget deres uddannelse.

    Ved workshoppen diskuterede Mette begrebet "global", hvilket førte til en spændende udveksling af ideer om problemer og muligheder ved begreber som "global uddannelse", "global ungdom" og "globale borgere". Dette ledte til en diskussion om, hvordan skoler forskellige steder påvirker elevernes egne opfattelser og aktivisme. Baseret på sit feltarbejde på danske og tanzaniske gymnasier rejste Conrad vigtige spørgsmål som: Hvad er skolernes og skolemiljøernes rolle i at støtte og forme unges evner til at påvirke og transformere klimakrisen? Hvad er gymnasieelevers motivationer for at deltage i klimaaktiviteter, for eksempel ved at gå på miljøfokuserede skoler eller være aktive i klubber ved skolen? Og kan begreberne "being”, dvs. at at være nogen, og ”becoming”, dvs. at blive til nogen, give en bedre forståelse af unges handlekraft i klimaindsatsen? Tirza beskrev de forskellige forestillinger om fremtiden, som de universitetsstuderende hun studerede i Danmark og Tanzania gav udtryk for, og diskuterede hvad disse forestillinger om fremtiden er baseret på, og deres effekt.

    Der var også kortere oplæg af andre forskere, der deltog i workshoppen. De var ligeledes optaget af, at ​​den geografiske og socioøkonomiske kontekst samt den konkrete lokalitet skal inddrages, når man analyserer, hvordan uddannelser og uddannelsessystemer påvirker de unges forståelser af miljøkriser.