Forskningsprojekt > Universal Aspirations vs. Geopolitical Divides: Imagining the World as a “Post-Millennial” in the SDG Era > Nyhed

Rundbordssamtale om sociale og miljømæssige handlinger på tværs af steder og forestillinger

I anledning af antropolog og professor Marisol de la Cadenas besøg på Roskilde Universitet deltog Mette Fog Olwig i en rundbordsdiskussion om sociale og miljømæssige handlinger på tværs af steder og forestillinger arrangeret af forskningsgruppen Environmental Humanities på Roskilde Universitet.
Plakat med info om workshoppen

 

I slutningen af september 2025 deltog Mette i en rundbordsdiskussion, der var en del af en åben seminarrække arrangeret af forskningsgruppen Environmental Humanities på Roskilde Universitet. Rundbordsdiskussionen tog temaer op vedrørende sociale og miljømæssige handlinger på tværs af steder og forestillinger. Vigtige spørgsmål, der blev diskuteret, omfattede: i hvilken grad er vi i stand til at finde fælles fodslag på tværs af forskelle såsom socialøkonomiske kløfter, ulighed på tværs af det globale Nord og Syd og forskellige former for aktivisme? Hvordan hænger social og miljømæssig handling sammen? Kan langsom aktivisme og kropsliggjorte, hverdagslige former for deltagelse være en vej til at håndtere den presserende krise? 

Rundbordsdiskussionen var organiseret som en dialog mellem forskere, aktivister og praktikere, og udover Mette deltog antropolog og professor Marisol de la Cadena, UC Davies, Californien, landmand og aktivist Tannie Nybroe, Mosegården, geograf Michael Haldrup, Roskilde Universitet, geograf Mathilda Rosengren, Malmö Universitet og kritisk kulturarvsforsker Moniek Driesse, Universitetet i Antwerpen.