Rektor i modsvar: Vi kan ikke styre internationale studerendes grunde til at søge ind

[Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad 11. september 2025]

Kristeligt Dagblad rejser i sin leder 9. september en vigtig diskussion: Hvilken rolle spiller internationale studerende på danske universiteter - og hvad betyder det, når en stor gruppe af dem kommer fra ét bestemt land?

Først og fremmest er det vigtigt for mig at slå fast, at udenlandske selvbetalere selvfølgelig ikke er afgørende for Roskilde Universitets økonomi. I 2023 og 2024 udgjorde denne indtægtskilde blot henholdsvis 1 og 3 procent af vores samlede budget.

For mig som rektor er udgangspunktet klart: Vi ønsker et mangfoldigt og internationalt studiemiljø på Roskilde Universitet. Når studerende fra forskellige lande mødes, styrker det både det faglige niveau og livet på campus.

Men jeg vil også gerne være åben om, at situationen rummer dilemmaer. Det gælder på alle danske universiteter.

På den ene side ser vi, hvordan et internationalt miljø kan være en kæmpe gevinst. På den anden side kan vi ikke styre alle de bagvedliggende bevæggrunde, der gør, at enkelte ansøgere søger ind. Vi ved også, at bureauer i udlandet reklamerer med adgang til arbejdsmarkedet via studier - og det er ikke i vores eller samfundets interesse.

Reglerne på området er for komplekse og ugennemsigtige, og praksis er forskellig på tværs af universiteter. Vi har derfor også selv efterlyst bedre redskaber til at sikre et balanceret optag.

Derfor har vi allerede skærpet sprogkravene, afskaffet vinteroptag, indført strammere kontrol af eksamensbeviser og hævet studiegebyrer på uddannelser med stor international søgning. Disse tiltag virker allerede. Og vi har hele tiden orienteret myndighederne. Men reglerne på området er for komplekse og ugennemsigtige, og praksis er forskellig på tværs af universiteter. Vi har derfor også selv efterlyst bedre redskaber til at sikre et balanceret optag.

Det er samtidig vigtigt at understrege: Vi kan kun stille faglige og sproglige krav - og det gør vi. Og vi har gjort, hvad vi kan, inden for de rammer, der er. Når der opstår ubalancer, har vi reageret og justeret - og vi vil fortsætte med at gøre det.

Jeg deler avisens synspunkt om, at universitetet først og fremmest skal være et sted for ånd, oplysning og faglighed. Og netop derfor er vi så optagede af at finde en holdbar balance: at tiltrække dygtige, motiverede studerende fra hele verden uden at gå på kompromis med kvaliteten. Diversitet og internationalisering er en styrke, når det sker på et ordentligt grundlag. 

Hele indlægget kan læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside.