RUC-forsker: Lærerens vurdering forstærker sociale forskelle i folkeskolen
Asta Breinholt forsker i reproduktion af social ulighed. Under sin egen folkeskoletid oplevede hun selv, hvordan lærerne havde forskellige tilgange til hendes klassekammerater. I dag står hun bag en omfattende undersøgelse af læreres bias i forhold til visse elevtyper.
Helt konkret står RUC-forskeren sammen med kolleger bag nye forskningsresultater, som viser, at der eksisterer systematiske forskelle mellem elevernes standpunktskarakterer og eksamenskarakterer i folkeskolen.
Undersøgelsen afdækker, at elevernes baggrund – herunder køn, etnicitet og forældres uddannelsesniveau – har indflydelse på, hvordan deres faglige niveau vurderes i løbet af året. Disse forskelle kan have betydning for elevernes fremtidige uddannelsesvalg og dermed livsbane.
”Vi viser, at blandt elever med de samme eksamenskarakterer, så får drenge, elever af forældre fra ikke vestlige lande og elever af kortuddannede forældre lavere standpunktskarakterer i dansk læsning i 9. klasse end piger, danske elever og elever af højtuddannede forældre,” fortæller Asta Breinholt, som er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag studiet støttet af Rockwool Fonden.
Sammen med forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden har Asta Breinholt fundet ud af, at mønstret også gælder for andre fag som skriftlig matematik, biologi og geografi.
Ubevidst bias
Undersøgelsen, der omfatter karakterdata fra 438.162 danske elever i perioden 2008-2014, viser, at drenge i gennemsnit får 0,4 karakterpoint lavere standpunktskarakterer i dansk læsning end piger med samme eksamenskarakter.
For etnisk minoriserede elever (som betyder, at en gruppe er blevet gjort til minoritet gennem marginalisering) er forskellen også 0,4 karakterpoint, mens elever af kortuddannede forældre ligger 0,6 karakterpoint lavere end deres jævnaldrende med højtuddannede forældre.
”Vi tolker de systematiske forskelle mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer som en bias fra lærernes side. Denne bias kan være ubevidst og varierer meget fra lærer til lærer,” forklarer Asta Breinholt og fortsætter.
”Vi forklarer forskellen som en bias, fordi studier fra andre lande har vist, at forskellene ikke kan forklares med elevernes fravær, lektielæsning eller indsats i timerne, eller hvor konkurrencepræget eksamenssituationen er,” siger hun.
Lægges resultaterne sammen, går det særligt hårdt udover bestemte grupper. For eksempel vil en dreng med kortuddannede forældre fra ikke-vestlige lande i gennemsnit få 1,4 karakterpoint lavere standpunktskarakter i dansk læsning end en dansk pige med veluddannede forældre, selvom begge får samme karakter ved eksamen.
Adfærd straffes
Forskningen peger på, at lærernes vurderinger ikke kun bygger på elevernes faglige niveau. Adfærd i klassen kan spille en rolle, og det kan bidrage til forskellene.
”Hvis drenge, etnisk minoriserede elever og elever af kortuddannede forældre siger mindre i timerne og laver færre afleveringer, kunne det være en del af forklaringen,” siger Asta Breinholt.
Men det stopper ikke der. Studier viser, at stereotyper også kan påvirke vurderingerne. Forskeren fortæller om et italiensk studie, der dokumenterede, hvordan lærernes ubevidste fordomme kunne reduceres, hvis de blev gjort bevidste om dem.
”Lærere, der blev gjort opmærksomme på deres implicitte stereotyper, gav mindre skæve karakterer mellem forskellige grupper af elever,” siger hun.
Sådan gør vi ikke her
Asta Breinholt har i løbet af sin egen skoletid observeret, hvordan læreres opfattelser af elever kan spille ind i deres vurdering af elevers opførelse.
”Blandt andet oplevede jeg, at en af mine klassekammerater, som var født i udlandet og klarede sig supergodt fagligt, ofte blev irettesat med et ’sådan gør vi ikke i Danmark’. Det skete aldrig for de drenge, der var født i landet, men som opførte sig på samme måde,” fortæller hun.
Ifølge forskeren understreger episoden, hvordan fordomme kan påvirke lærernes vurderinger, og hvordan de potentielt kan have langtrækkende konsekvenser for både elevernes oplevelse af skolen og deres faglige potentiale.
Hårdt arbejde at dræbe fordomme
Asta Breinholt understreger, at det kræver en flerstrenget indsats, hvis man vil reducere bias i skolerne.
”Det er vigtigt at finde ud af, hvor fordommene kommer fra. Hvis bias fx skyldes, hvor aktivt elever deltager i timerne, skal vi undersøge, hvordan vi kan skabe læringsmiljøer, der fremmer flere elevers deltagelse,” siger hun.
Forskeren mener, at hvis man finder ud af, at stereotyper spiller en rolle, så kan det gøre en stor forskel at arbejde aktivt med at gøre lærerne bevidste om disse.
Derimod tyder studiet på, at mere information om den enkelte elevs faglige niveau via tests – fx som de nationale tests – ikke mindsker biasen i karaktergivningen. Forskerne viste, at indførelsen af den nationale test i dansk læsning ikke ændrede på forskellen mellem standpunkts- og eksamenskarakterer.
Uddannelsesvalg og fremtiden
Ifølge Asta Breinholt kan den skæve karaktergivning ende med at få konsekvenser for elevernes valg af ungdomsuddannelse.
”Folkeskolekaraktererne har betydning for, hvordan unge vurderer deres egne evner og fremtidsmuligheder. Ved at minimere bias kan man sikre, at eleverne vurderer deres egne muligheder mere retvisende,” siger hun.
Asta Breinholt håber, at forskningen kan være med til at åbne op for en bredere samtale om, hvordan vi mindsker ulighed i uddannelse.
”Det er vigtigt, at vi stiller skarpt på uligheden i uddannelse. Jeg håber, at når jeg med min forskning er med til at vise, hvad der konkret foregår i skolerne, på den måde kan være med til at mindske problemet,” siger hun.
Næste skridt i forskningen
Asta Breinholt har allerede planer om fremtidige studier for bedre at forstå de bagvedliggende mekanismer, der har betydning for forskellene i karaktergivning.
”Jeg vil gerne se nærmere på, om det er lærernes opfattelse af elevernes opførsel, der er afgørende, og præcist hvordan det påvirker den enkelte elevs videre uddannelsesmæssige og personlige udvikling,” siger hun.
Overordnet set mener hun, at de nye forskningsresultater viser, at der er et stort potentiale i forhold til at mindske bias og skabe en mere retfærdig skolegang for alle elever – en indsats, der kan have livslang betydning for den enkelte elev og for samfundet som helhed.