Ny forskning: Selvstyrende teams i ældreplejen skaber større arbejdsglæde - og nye dilemmaer
Indførelsen af faste, selvstyrende teams i ældreplejen i Danmark er ikke kun ligetil og problemfrit. Selvom medarbejderne overordnet oplever en positiv forbedring af deres arbejdsvilkår, rummer de selvstyrende teams en række spændinger og dilemmaer. Det viser ny ph.d.-afhandling af forsker i arbejdsliv Maria Hjortsø Pedersen.
I sit ph.d.-projekt har hun undersøgt, hvordan implementeringen af selvstyrende teams i ældreplejen påvirker bl.a. organiseringen af pleje og omsorg og omsorgsroller for social- og sundhedshjælpere og -assistenter.
Øget fælles ansvar på godt og ondt
Maria Hjortsø Pedersens forskning viser, at medarbejderne overordnet oplever de nye organisationer baseret på selvstyrende teams som en positiv forbedring af deres arbejdsvilkår. Større selvstyring af kørelister, færre kollegaer og større indflydelse på udførelsen af omsorgen og plejen bidrager til at skabe ro, forudsigelighed og arbejdsglæde. Samtidig skaber det nye samarbejdsrelationer, som kan have både positive og negative konsekvenser for arbejdsmiljøet:
”Det øgede ansvar og den øgede frihed følges af potentielle magtrelationer og konflikter i de selvstyrende teams, hvor medarbejderne nu i højere grad skal forhandle faglighed, opgaver, tidsallokeringer og kørelister med hinanden,” fortæller Maria Hjortsø Pedersen.
Til gengæld er det fælles ansvar for fx kørelisterne også noget, der skaber sammenhængskræft og øger trivslen og arbejdskvaliteten for medarbejderne, viser ph.d.-projektet. Tidligere blev kørelisterne delt ud til medarbejderne på papir hver morgen. I dag hænger en stor skærm i grupperummet, der viser alles kørelister om morgenen.
”Det skaber et fælles ansvar for kørelisterne, at man kan stå sammen foran skærmen og se, hvordan borgerne fordeler sig, og hvem der måske har tid til at tage en ekstra borger," forklarer Maria Hjortsø Pedersen.
Den nye kørelisteplanlægning kan også bruges til at vise omsorg over for hinanden:
”Når man kommer ned i et mindre team på 10-15 medarbejdere, så kender man hinanden godt og kan tage hensyn til, at en kollega har været stresset dagen før og så lægge luft ind i vedkommendes køreplan,” fortæller Maria Hjortsø Pedersen.
Borgeren som opgavestiller
Et andet område, der kan skabe dilemmaer, er den selvstyring, der foregår på det faglige område. Ifølge Maria Hjortsø Pedersen ligger der i selvstyrende teams en ny forståelse af både hvad omsorg er, og hvad borgerens rolle skal være.
Borgeren bliver i dag i højere grad opgavestiller, og borgerens behov og ønsker skal være retningsgivende for den faglige indsats. Det kan blive en udfordring for medarbejderne i det daglige, pointerer Maria Hjortsø Pedersen:
”Tidligere arbejdede medarbejderen efter klart visiterede ydelser. Så kunne man sige til borgeren: ’Det kan jeg ikke. Det er du ikke visiteret til.’ I dag oplever nogle medarbejdere at stå i et dilemma, hvor borgeren ønsker noget, som medarbejderen ikke kan give dem, hvorefter borgeren siger: ’Men det gør din kollega’”,
Maria Hjortsø Pedersens bedste råd til kommunerne er at tage forandringerne i mindre bidder.
”Det bliver en stor mundfuld, hvis man både vil frisætte det faglige, give medarbejderne selvstyre på vagtplaner, arbejde tværprofessionelt i små teams, rykke dem ud i lokalområdet og lade dem selv lave kørelister. Der er mange erfaringer, der viser, at det er bedre at starte med én ting og så bygge ovenpå derfra.”
Ph.d.-afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning om omsorg og omsorgsarbejde i ældreplejen ved at undersøge indførelsen af selvstyrende teams i forlængelse af den hidtidige forskning om ældrepleje, dennes udvikling og organisering.
Mere om ph.d.-afhandlingen
Fra politisk side er håbet, at mindre, selvstyrende teams kan være en vej til mere attraktive arbejdspladser, og at øget frihed og medbestemmelse på den måde vil gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Projektet tager udgangspunkt i to cases i to kommuner og bygger på dokumenter, interviews og observationer.
Afhandlingen er baseret på et etnografisk studie bestående af centrale og lokale policy-dokumenter samt feltarbejde med udgangspunkt i to ældreplejeenheder i to danske kommuner. Teoretisk tager afhandlingen afsæt i den eksisterende forskning om selvstyrende teams og kombinerer indsigter herfra med teoretiske inspirationer fra governmentality-litteraturen, feministisk omsorgsforskning, sociologisk professionsteori samt begreberne accountability work og boundary work.