Line Weldingh forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og hør Line Weldingh forsvarer ph.d.-afhandlingen: Mediernes problembarn: Den fastlåste danske klimajournalistik – er der en vej ud?
Alle er velkomne.
Efter forsvaret afholdes reception i bygning 41.1-03 Foyeren.
Afhandlingen ligger til gennemlæsning på ph.d.-kontoret i 42.3-02 og på Roskilde Universitetsbibliotek. Afhandlingen kan endvidere downloades på Roskilde Universitets Forskningsportal
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Lektor Aske Kammer, Roskilde Universitet (forperson)
- Lektor Silje Kristiansen, Bergen Universitet
- Professor Andreas Ytterstrand, OsloMet
Vejleder:
- Hovedvejleder: Professor Mark Ørsten, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab
- Bi-vejledere:
Lektor Pernille Almlund, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab
Forskningslektor Flemming Tait Svith, DMJX
Ordstyrer:
- Lektor, Ulrik Schmidt
Resumé
Forskning har længe peget på udfordringer ved at dække klima og miljø, blandt andet på grund af nyhedsjournalistikkens fokus på aktuelle begivenheder frem for længerevarende forandringer. De seneste år er klima dog kommet højere på befolkningens, politikernes og mediernes dagsorden, blandt andet i forbindelse med ”klimavalget” i 2019 og i takt med at klimaforandringer i højere grad manifesterer sig gennem ekstremt vejr. Denne artikelbaserede afhandling undersøger derfor dansk klimajournalistik i starten af 2020’erne ved at spørge: Hvordan udfordrer nyhedsmedielogik dansk klimajournalistik, og hvordan kan man imødekomme disse udfordringer?
Udfordringerne ses gennem nyhedsmedielogik som teoretisk ramme, forstået som normative idealer og kommercielle regler for produktionen af nyheder, der præger mediers såvel som individuelle journalisters adfærd på tværs af nyhedsmedier.
Konklusioner
Afhandlingen peger på, at nyhedsmedielogik udfordrer dansk klimajournalistik på flere områder: Nyhedsjournalistikkens tidsmæssige struktur og favorisering af elitekilder betyder, at klimaforandringer fremstilles som noget, der sker her og nu og i høj grad defineres som et problem af erhvervsfolk og politikere. Dette medfører et smalt fokus på klimaforandringer som grøn omstilling. Samtidig oplever danske klimajournalister en konflikt mellem normative og kommercielle aspekter af nyhedsmedielogikken, da klimaforandringer er væsentligt, men ikke ”sælger”. Det kan medføre en underprioritering af stoffet, da det tager tid og dermed ressourcer at sætte sig ind i og videreformidle det komplekse stof.
Til trods for det udfordrende stof, undervises der i ringe grad i klima på de nordiske journalistuddannelser. Dog er dækningen stigende, det er blevet lettere at komme igennem med klimahistorier og der er mere undervisning på vej på journalistuddannelserne.
Anbefalinger
Afhandlingen peger samtidig på tiltag, der kan imødekomme de identificerede udfordringer:
- En redaktionel ramme i form af serier, hvor medierne selv skaber anledning til dækningen kan bidrage til en bredere definition af klimaforandringer som problem og en større diversitet i forhold til kilder.
- At klimajournalistikken tager tid at sætte sig ind i og videreformidle og derfor nedprioriteres kan imødekommes ved at klæde journalisterne på til at dække stoffet på journalistuddannelserne.
- Et strategisk fokus på og en professionel interesse for klima og miljø ser ud til at højne integrationen af emnerne i undervisningen på journalistuddannelserne.
Find vej
Find vej til Roskilde Universitet