| Nyhed

Prisregn til RUC's årsfest

Roskilde Universitet fejrede forskere, undervisere og alumner med priser og festtaler ved universitetets årsfest. Mød alle prismodtagerne her.
egelund
Rektor Hanne Leth Andersen tager imod uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Foto: RUC.


Hvert år hylder Roskilde Universitet undervisere og forskere ved institutionens traditionsrige årsfest. Blandt talerne ved universitetets årsfest 2024 var rektor Hanne Leth Andersen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

 

årsfest
Bestyrelsesformand, rektor, prorektor og universitetsdirektør byder gæsterne velkommen.
årsfest
RUC’s undervisningspris gik i år til professor Jesper Simonsen, lektor Stine Rosenlund Hansen og ekstern lektor Yvonne Barnholdt. De får prisen for deres indsats med at udvikle vejledningsindsatsen på første studieår.
årsfest Krogfelt
Professor (MSO) Karen Angeliki Krogfelt modtager forskningsformidlingsprisen 2024 for sin formidling af viden om flåter og flåtbårne sygdomme. Hendes indsats har bl.a. gjort hende til en af landets 50 mest citerede eksperter i 2023.
Benedicte Fleron
'Den gyldne kaffekande' gik i år til lektor Benedicte Fleron. Det er de studerende, der uddeler prisen, og den gives for en ekstraordinær indsats som underviser.
Søren Fransén
'Den gyldne tekande' gik i år til specialkonsulent Søren Fransén bl.a. for hans store indsats for studiemiljøet.
Tine Rostgaard
Festforelæsning ved professor i socialt arbejde og velfærdspolitik Tine Rostgaard.
Nina Groes
Iværksætter og direktør for Divérs Nina Groes modtager årets æresalumnepris.
Gernot Desoye og Jean Lave
Professorerne Jean Lave og Gernot Desoye blev udnævnt til æresdoktorer.