Vis hovedmenu

Roskilde Universitet på Folkemødet 2024

Mennesker på cirkuspladsen til folkemøde

Hanne Leth Andersen

Rektor Hanne Leth Andersen

Hanne Leth Andersen er rektor for Roskilde Universitet, har en ph.d. i fransk sprog og har tidligere bl.a. været direktør og professor ved CBS Learning Lab. Hun er en erfaren debattør, foredragsholder og et engageret uddannelsesmenneske, der ofte diskuterer uddannelseskvalitet og uddannelsespolitik i den offentlige debat.

Hanne Leth Andersen er medlem af Sjællands Udviklingsalliances repræsentantskab og bestyrelsesmedlem i Den Danske Naturfond.

Hun er ligeledes medlem af en ny ekspertgruppe under Børne- og Undervisningsministeriet om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.

Lørdag den 15. juni deltager hun i debatten 'Uddannelse for alle? Hvordan hjælper vi unge med udfordringer igennem - og skal alle igennem?', der finder sted ved J19 - Faktaboksen på Kæmpestranden kl. 11.30-12.15. 

Derudover deltager hun også i debatten ”Hjælp! Herlige Svends datter SKAL være topchef” er lørdag 15. juni 2024 kl. 14.00-14.45 på Ledelsesscenen - B5.

Thomas Søbirk Petersen

Professor Thomas Søbirk Petersen

Thomas Søbirk Petersen er professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, og han har tidligere siddet i Det Etiske Råd og sidder nu i Det Dyreetiske Råd. Han forsker bl.a. i medicinsk etik, neuroetik og sportsetik.

Thomas Søbirk Petersen deltager i en debat om aktiv dødshjælp, som finder sted ved B11 - Strandvejens Debattelt torsdag den 13. juni kl. 12.30-13.15. Debatten er arrangeret af Sundhedsministeret.

Han skal også interviewes om sin bog 'Ethics and Situational Crime Prevention'. Bogen handler om etiske overvejelser i forbindelse med kriminalitetsforebyggelse bl.a. i forbindelse med at udelukke tidligere straffede fra bolig- og arbejdsmarkedet. Arrangementet finder sted hos Carlsbergfondet, ved N17 - Carlsbergfamilien, torsdag den 13. juni kl. 16.30-17.15. 

Fannie Agerschou-Madsen

Ph.d.-studerende Fannie Agerschou-Madsen

Fannie Agerschou-Madsen er ph.d.-studerende på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvor hun i sin forskning fokuserer på politik, samfund og økonomi i Mellemøsten.

Hun deltager i en debat om sport i autoritære stater fredag den 14. juni kl.13.00 på Carlsbergs forskerscene. Senere samme dag deltager hun også i en debat om at forske i krig, vold og undertrykkelse kl.17.30 samme sted. 

Derudover deltager Fannie Agerschou-Madsen i en paneldebat om Mellemøsten og krigen i Gazas påvirkning. Det foregår på Politikens scene – N13 lørdag den 15. juni kl.13.15. I denne debat deltager også Sune Haugbølle, professor på Roskilde Universitet. 
 

Janne Gleerup

Lektor Janne Gleerup

Janne Gleerup er lektor og arbejdslivsforsker på Institut for Mennesker og Teknologi. 

Hun deltager i debatten ’Red Flags og Gode Råd: Unges guide til arbejdslivet anno 2024’ torsdag den 13. juni kl.18.00–20.30 på 3F, FOA, Pensam Fællesscenen, D8 – ved Brandstationen. 
 

Professor Jesper Ryberg

Professor Jesper Ryberg

Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab og er leder af forskningsgruppen Research Group for Criminal Justice Ethics. 

Han deltager i debatten 'Debat om kunstig intelligens og retssikkerhed' torsdag den 13. juni kl. 11 ved N4 - Djøfs Baggård.

Anne Leonora Blaakilde

Lektor Anne Leonora Blaakilde

Anne Leonora Blaakilde er lektor og tilknyttet Institut for Mennesker og Teknologi, Center for Sundhedsfremmeforskning. Med udgangspunkt i humanistisk sundhedsforskning forsker hun i aldring, ulighed i sundhed, sociale netværk som fx familie, køn, migration og medier. 

Anne Leonora Blaakilde arbejder med kvalitative og narrative metoder, livshistoriske interviews og naturbaseret sundhedsforskning. Som yogalærer og naturterapeut er hun også ejer af virksomheden Natur & Yoga.

Hun deltager også som inviteret oplægsholder af Ældre Sagen i eventet 'Sociale netværk blandt +50-årige danskere' med foredrag om sit forskningsprojekt "Skilsmisse i senlivet" lørdag den 15. juni kl. 11.00-11.45 ved J28 - Ældresagen.  
 

Alexandra Jønsson

Lektor Alexandra Brandt Ryborg Jønsson

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi og er tilknyttet forskningsgruppen Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier.

På årets Folkemøde deltager hun på Forskerscenen torsdag den 13. juni kl.13.30-13.55. 

Hun deltager også i debatten 'Mads og Sundhedsholdet' torsdag den 13. juni kl.15.00-15.45 ved H11 - IT Branchens IT-Paratskib.

Ekstern lektor Jacob Rask

Ekstern lektor Jacob Rask

Jacob Rask er ekstern lektor i økonomi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet med speciale i omstilling, klima, miljø og økologisk økonomi.

Han har skrevet bøgerne 'Kooperativ Håndbog - iværksætteri i fællesskab' (Nemo 2021) og 'Bo.Fælles.Skab - håndbog for kollektiver, bygge og bofællesskaber' (Hovedland 2023).

Jacob Rask deltager i fire aktiviteter på dette års Folkemøde.

Samtale om hyppigt anvendte termer inden for økonomi og bæredygtighed. Samtalen finder sted torsdag den 13. juni klokken 16.00-16.45 ved C33 - Alliancen Beyond Growth ved Cirkuspladsen.

Paneldebat om klimaaftryk, nye værdikæder og dansk landbrugs fremtid. Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 15.00-16.00 ved Folkemødehuset, F10 - Realdania.

Samtale med Gaya Herrington, Vice-President for Sustainability Research ved Schneider Electric. Arrangementet finder sted lørdag den 15. juni kl. 11-11.45 ved C33 - Alliancen Beyond Growth ved Cirkuspladsen.

Workshop, hvor man kan prøve at benytte FN's verdensmål for bæredygtig udvikling til et casestudie om renovationsprocessen af en dansk skole. Workshoppen finder sted lørdag den 15. juni kl. 16.30-18.15 ved C38 - Verdensmålenes Telt ved Cirkuspladsen.

Postdoc Sarah Alminde

Postdoc Sarah Alminde

Sarah Alminde er særligt optaget af børns position i samfundet og magtrelationen mellem bl.a. børn og voksne. Børnesyn, perspektiver, børns deltagelse og hverdagsliv, skilsmisse og familieret er nøgleord, der samler hendes faglige profil.

Sarah Alminde har også sin egen Instagramprofil, hvor hun formidler sin egen og andres forskning og perspektiver i relation til børn, barndom, familie, skilsmisse med mere.  

Hun deltager i debatten 'Hvem lytter til mig, når mine forældre skal skilles?', arrangeret af Familieretshuset. Debatten finder sted torsdag den 13. juni kl. 11.30-12.15 ved Folkets Debattelt, J37 - Kæmpestranden. 

Derudover afholder Sarah Alminde også oplægget 'Børn skal man lytte til – også når forældrene går fra hinanden'. Du kan høre, hvorfor det er så vigtigt, og hvordan vi lytter til børn i forbindelse med skilsmisse ved Forskningsscenen den 13. juni kl.14.30-14.55.
 

Leif Hemming Pedersen

Postdoc Leif Hemming Pedersen

Leif Pedersen er postdoc på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab i forskningsprojektet AlterUse, der undersøger brugen af alternative nyhedsmedier i Danmark. Han er særligt optaget af, hvilken rolle medier og teknologi spiller for processer og kampe omkring social anerkendelse.

Leif Pedersen holder oplægget ‘Det digitale samfund har ændret vores kampe for anerkendelse’ på Forskningsscenen den 13. juni kl. 13.00 - 13.25.

Lektor Kenneth Reinicke

Lektor Kenneth Reinicke

Kenneth Reinicke er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvor han forsker i køn, ligestilling og maskulinitet.

Kenneth Reinicke deltager i en debat arrangeret af Rødding Højskole med titlen 'Er manden fremtidens svage køn?'. Arrangementet foregår fredag den 14. juni 2024 kl. 15-16 ved B8 - Højskolernes Telt og Skybar. Andre deltagere er ligestillingsminister Marie Bjerre (V), Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen og lederskribent, og Steffen Larsen (LA), MF og formand for Folketingets Retsudvalg.      

Bjarke Oxlund, foto: Jacob Dall

Dekan og professor MSO Bjarke Oxlund

Bjarke Oxlund er dekan, professor MSO, ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. I regi af Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, hvor han i en årrække var tilknyttet som vicedirektør, har han forsket i livsfaser og aldring i Danmark med fokus på medicin, moralitet, hverdagsteknologi, køn og seksualitet. 

Han deltager i debatten ’Mythbusters: Hvad ved du egentlig om sex og seniorer?’ torsdag den 13. juni kl.19-19.50 ved G35 – Københavns Universitets scene.

Han holder desuden oplæg på Folkemødets Forskningsscene med titlen '60 er de nye 40 - og livets drejebog er under omskrivning'. Det sker lørdag den 14. juni klokken 16.30-16.55 på F14 - Folkemødets Forskningsscene - Nedre scene.

Foto: Jakob Dall

Roskilde Universitets universitetsdirektør Henrik Zobbe

Universitetsdirektør Henrik Zobbe

Henrik Zobbe deltager i debatten 'Kompetencer til AI-æraen: uddannelsernes nye opgave', der finder sted torsdag den 13. juni kl.13.00-13.45 på B5 - Ledelsesscenen. 

Han deltager også i debatten 'Av min arm - hvordan undgår vi, at offentligt ansatte stilles dårligere, når de kommer til skade på arbejdspladsen?'. Debatten foregår fredag den 14. juni kl. 14.00-14.45 i Røgeriets debattelt.

Han deltager desuden i BIObar, hvor de danske universiteter, der har naturvidenskab, byder op til Folkemødets mest nørdede fredagsbar. Det finder sted fredag den 14. juni klokken 18.00-19.00 på BIOscenen.

Fra venstre Mark Blach-Ørsten, Mads Kæmsgaard Eberholst, Kim Christian Schrøder (Foto: Mads Folmer, RUC)

Mark Ørsten, Kim Schrøder og Mads Kæmsgaard Eberholst

Professor Mark Ørsten, professor Kim Christian Schrøder og studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst er på Folkemødet, hvor de skal præsentere årets version af 'Danskernes brug af nyhedsmedier 2024' i samarbejde med Danske Medier.

Præsentationen finder sted fredag den 14. juni kl. 10-11 hos Altinget, Vinklen (N7).

Fra venstre Mark Blach-Ørsten, Mads Kæmsgaard Eberholst, Kim Christian Schrøder (Foto: Mads Folmer, RUC)

Christian Groes

Gæsteforsker Christian Groes

Christian Groes er gæsteforsker og er tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed.

Christian Groes har været leder af projektet ’Sugardating blandt marginaliserede unge’ og har bl.a. udgivet rapporten ”byttedating i Danmark”, der giver et nuanceret billede af unges baggrund, motiver og oplevelse med sugardating. Projektet var støttet af Velux Fonden og blev udført i samarbejde med bl.a. RedenUng.

Christian Groes har desuden udgivet bogen "Da MeToo ramte manden", som er en bog om maskulinitet, magt, intimitet og grænser.

Christian Groes deltager i tre debatter i år. 

Første debat handler om fællesskabets sol- og skyggesider. Debatten finder sted torsdag den 13. juni kl. 13.30-14.30 ved Højskolernes Telt og Skybar (B8) på Nordlandspladsen.

Derudover deltager han også i en debat om mændenes rolle i samfundet - og om det er tid til at skabe en ny manderolle. Dette finder sted torsdag den 13. juni kl. 17.00-18.00 ved Højskolernes Telt og Skybar (B8) på Nordlandspladsen.

Endelig deltager han også i debatten 'Hvordan kan vi undgå, at samtykke bliver en kampplads?', der finder sted fredag den 14. juni kl. 12.00-13.00 ved Højskolernes Telt og Skybar (B8) på Nordlandspladsen. 

Lektor Maja Kirkeby

Lektor Maja Hanne Kirkeby

Maja Hanne Kirkeby er lektor i datalogi på Institut for Mennesker og Teknologi, hvor hun bl.a. forsker i softwares energiforbrug.

Hun deltager i paneldebatten 'Gør digitaliseringen os til klimasyndere?', som finder sted torsdag den 13. juni klokken 14.00-14.45 på IT-branchens IT-Paratskib, H11.

Bent Greve

Professor Bent Greve

Bent Greve er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

Han deltager i debatten 'Hvad koster det at være lykkelig?', som er arrangeret af Jyske Bank. Debatten foregår fredag den 14. juni klokken 09.30-10.15.

Sune Haugbølle

Professor Sune Haugbølle

Sune Haugbølle er professor i globale studier ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvor hans forskningsfelt er politisk sociologi med fokus på det moderne Mellemøsten.

Han deltager i et par debatter på Folkemødet - herunder debatten 'Fremtidens Palæstina', som er arrangeret af Politiken. Debatten finder sted lørdag den 15. juni klokken 13.15-14.00 på Politikens scene, N13.