| Nyhed

Cigaretskod udleder giftige kemikalier i havmiljøet

Ny forskning viser, at det ikke er selve filtrene fra cigaretter, men de kemikalier, de indeholder, der er det største problem for havmiljøet, skriver Monica Hamann Sandgaard, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, Annemette Palmqvist, ph.d. og prodekan ved Roskilde Universitet og Kristian Syberg, lektor ved Roskilde Universitet i en artikel hos Forskerzonen.
Cigaretskodder i sandet
Foto: Colourbox

Denne artikel har været bragt hos Forskerzonen den 19. januar.

Hvis du går en tur på stranden og vender blikket mod jorden, er der stor sandsynlighed for at få øje på et cigaretskod.

Mange studier (eksempelvis dette) og overvågningskampagner konkluderer, at cigaretskoddet er den antalsmæssigt mest almindeligt forekommende plastforurening i naturen, både i Danmark og internationalt.

Inden for MarinePlastic viser studier lavet af vores kollegaer, at skod primært smides på befolkede strande, og derfra kan skod risikere at skylle ud i havet og aflejres i havbunden.

Cigaretfilteret er fremstillet af en særlig plasttype, cellulose-acetat, og selv om materialet ganske vist ikke er helt så langsomt nedbrydeligt som mange andre plastmaterialer, så måles nedbrydningstiden i måneder til år for cigaretfiltre, som ender op i naturen.

På verdensplan produceres der et sted mellem ½-1 mio ton cellulose-acetat til cigaretfiltre om året.

Så selv om det enkelte skod er småt og måske virker ubetydeligt, udgør henkastning af cigaretskod altså et væsentligt bidrag til plastforurening af naturen.

I et nyt studie, som er accepteret til publikation i tidsskriftet Environmental Science and Technology, har vi set på, hvilke effekter forurening med cigaretskod har på dyrelivet, der lever på havbunden.

Til vores overraskelse fandt vi, at det ikke er selve skoddet, der er det største problem. Herunder udfolder vi vores resultater, og hvad vi kan gøre for at mindske forureningen med cigaretskod.

Men først må vi lige rundt om en meget speciel orm, som er nøglen til alle vores resultater.
 

En lille orm kan fortælle en vigtig historie

Netop fordi cigaretskod findes i så stort omfang i miljøet, besluttede vi os for at foretage et langtidseksperiment på en lille marin børsteorm ved navn Capitella teleta.

Capitella teleta lever stort set hele sit liv nedgravet i havbundens mudder (sediment).

Dagligt indtager ormen mange gange sin egen vægt i mudder, hvorfra den udvinder det organiske materiale, den lever af. Dyr, der på den måde anvender sediment som kilde til føde, kalder vi sediment-ædere.

Den sidder med hovedet få centimeter nede i sedimentet og halen ovenfor og gnaver sig gennem sedimentet, mens den samtidig lægger sin afføring på overfladen.

Den transporterer dermed sedimentpartikler fra hovedet gennem tarmen, hvor den del af sedimentet, som ikke kan absorberes i tarmen, pakkes til små pakker og sendes videre op til halen – næsten som et lille bitte transportbånd.
 

Børsteorm med sedimentpakker
Børsteormen Capitella teleta. De mange sorte, ovale klatter er ufordøjede sedimentpakker, som er på vej gennem ormen. (Foto: forfatterne)

Studie med børsteorme

Børsteormene i dette studium blev eksponeret til mikroplastpartikler fra røgne og urøgne cigaretfiltre. Partiklerne blev tilsat til det sediment, som ormene boede i og spiste af gennem hele studiet. Billederne viser de urøgne (øverst) og røgne (nederst) filtre inden nedbrydning til partikler, pulver af mikroplastpartikler produceret af filtrene samt et eksempel på, hvordan partiklerne ser ud under mikroskop. For både røgne og urøgne filtre brugte vi en miljørealistisk koncentration af cigaretfiltre samt en koncentration, som var 100 gange højere end denne. Desuden havde vi en kontrolbehandling, hvor der ikke var tilsat partikler til det sediment, ormene boede i. (Fotos: Monica Hamann Sandgaard)

Børsteormeeksperiment

Figuren til venstre viser, at unge orme har dårligere vækst, når de eksponeres til partikler fra røgede filtre i en høj koncentration (orange søjler), idet ormestørrelsen efter 3 ugers eksponering er markant lavere sammenlignet med kontrol-ormene (blå søjle). Figuren til højre viser, at overlevelsen frem til den kønsmodne alder er god for både kontrol-orme og i tre af mikroplastbehandlingerne. Men ingen orme overlever frem til, de bliver kønsmodne, når de eksponeres for partikler fra røgede filtre i høj koncentration. Data er vist som gennemsnit og fejllinjerne (de lodrette sorte linjer) angiver standardafvigelser. (Grafikker: Sandgaard et al., (2023), i review.)

Se artiklen på Forskerzonen for den fulde visning af grafikkerne.