Debat: Når alt er en glidebane, skrider debatten

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 4. februar 2022.

I blogindlægget "Når alt er videnskab, er intet videnskab" på jp.dk går Henrik Dahl til angreb på Roskilde Universitets Forskningsetiske Udvalg, fordi det i efteråret 2021 afviste en klage over metoden i en videnskabelig artikel, som en af vores forskere er medforfatter på.

Artiklen, som blev udgivet i 2017, handler om, hvilken rolle forskerens egen baggrund og identitet spiller i debatten på bestemte områder.

Påvirker forskeres køn eller etnicitet f. eks. den rolle, de får i den offentlige debat? I artiklen trækker artiklens to forfattere på egne erfaringer i en række vignetter, der beskriver konkrete situationer, hvor forskernes personlige baggrund pludselig bliver gjort til del af debatten.

Klageren fremførte, at artiklens metode, som kaldes autoetnografi, var »uvidenskabelig« og udtryk for »tvivlsom videnskabelig praksis«. Universitetets forskningsetiske udvalg har afvist, at metoden skulle være uvidenskabelig. Metoden er bredt anerkendt inden for mange videnskabelige områder. Den anvendes inden for både humaniora og samfundsvidenskab »i sammenhænge, hvor den personlige oplevelse har særlig betydning for at forstå helheden«.

Forskningsetisk Udvalgs opgave er ifølge lov om videnskabelig uredelighed at forholde sig til, om der er tale om »brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning«.

Det har de gjort i denne sag. Udvalget fandt, at indklagede og den pågældende forskningsartikel netop lever op til de danske principper om ansvarlighed, ærlighed og gennemsigtighed i forskningen, og man afviste dermed også, at der var tale om »tvivlsom videnskabelig praksis«.

I Henrik Dahls fremstilling bliver udvalgets svar et angreb på hele universitetets idé. Han argumenterer for, at hvis forfatternes metode betragtes som acceptabel, så havner vi på en glidebane, hvor alting bliver til videnskab, og universiteterne bliver overflødige. Så kan vi lige så godt lukke dem og bruge pengene på forsvaret, konkluderer Dahl.

Snarere end starten på en glidebane bør man dog se afgørelsen som udtryk for, at vi står fast på universitetets grundidé: at videnskaben har egne fundamentale reguleringsmekanismer, som er forskningens livsnerve. Derfor er armslængdeprincippet helt centralt - både for universitetsledelser og for politikere - også selv om der kan være diskussion både inden for og uden for forskningsverdenen om metoder, teorier og konklusioner.

I visse tilfælde er der grund til at gribe ind. Grundstammen i forskningens udvikling er den videnskabelige debat i fagfællebedømte tidsskrifter, bøger mv. Fagfællebedømmelsen er ikke en fejlfri kvalitetsmekanisme - og derfor skal det være muligt at intervenere, f. eks. når der er tale om snyd og grov uagtsomhed, eller når der er tale om praksis, som strider mod grundlæggende etiske og forskningsmæssige standarder. Det var der ikke tale om her, og Forskningsetisk Udvalg fandt klagen »åbenlyst grundløs«.

Forskningen, universiteterne og den frie debat står over for mange alvorlige trusler i disse år. To forskeres refleksion i en forskningsartikel for fem år siden over deres egen position i de debatter, de er del af, hører ikke hjemme i det trusselskatalog.

Fagfællebedømmelsen er ikke en fejlfri kvalitetsmekanisme - og derfor skal det være muligt at intervenere.