| Tæt på videnskaben

Delta-varianten dominerer Danmark: Hvad kan vi forvente herfra?

Tre pandemi-forskere undersøger, hvordan delta har overtaget og kan forventes at udvikle sig de kommende uger.


Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 7. juni 2021.

Efter en længere sommerperiode, hvor vi næsten har kunnet glemme corona for en stund, trænger den sig igen på.

Denne gang i form af den mere smitsomme delta-variant, der har forlænget restriktioner i England, ført til rejsebegrænsninger flere steder i Europa og netop er blevet den dominerende variant herhjemme.

Men hvordan ser tallene egentligt ud for Danmark?

Vi dykker ned i de seneste tal fra SSI og viser, hvordan nogle simple matematiske betragtninger kan give en forsigtig fremskrivning af, hvordan delta-varianten kunne tænkes at udvikle sig over de næste to uger.

I artiklen forsøger vi blandt andet at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvordan ser det ud, når én sygdomsvariant er mere smitsom og begynder at dominere?
  • Hvordan har delta-varianten udviklet sig i juni, mens det samlede smittetal har været faldende?
  • Hvornår udgør delta-varianten stort set alle smittetilfælde?
  • Hvor hurtigt vokser antallet af nye smittetilfælde med delta?
  • Har der været nogen større ændringer i udviklingen for delta-varianten de seneste uger?

Én variant falder, mens en anden stiger

De daglige smittetal tyder på, at de nuværende restriktioner, sommervejret og vaccinationerne er nok til, at antallet af smittede med alfa-varianten (B117, tidligere kaldt den britiske variant) er faldende.

Til gengæld viser data også, at antallet af smittede med delta-varianten stiger.

Overgangen fra en eksponentielt faldende variant til en eksponentielt stigende variant er noget, vi har set før, dengang alfa-varianten overtog i starten af året.

Figuren herunder viser, hvordan overgangen fra en corona-variant (den gamle alfa variant B117) til en ny variant (delta-varianten B1.617.2) foregår.

Figur 1: Konceptet bag en kurve med eksponentielt fald og en kurve med eksponentiel vækst, og hvordan summen af de to er forholdsvis flad i en periode.
Figur 1: Konceptet bag en kurve med eksponentielt fald og en kurve med eksponentiel vækst, og hvordan summen af de to er forholdsvis flad i en periode. (Figur: Forfatterne)
Figur 2: Resultatet af variant-PCR siden 1. juni. Prikkerne viser data, mens de fuldt optrukne linjer viser et 7-dages gennemsnit.
Figur 3: Data for delta-varianten i juni måned sammenlignet med den model der passer til udviklingen af data.
Figur 4: Data for antallet af smittetilfælde med delta-varianten er vist som prikker, mens linjerne er tre forskellige eksponentielle vækst-kurver. Den orange er valgt, så den passer bedst til alle datapunkter. Vækstraten for den gule er det bedste fit til data indtil 19. juni, mens den røde passer til data efter den 19. juni.
Delta-variantens fremmarch beskrevet matematisk