Forskningscenter > Center for Daginstitutionsforskning > Nyhed

Ny rapport: Hvad betyder minimumsnormeringer egentlig?

Ny rapport fra CeDif forskere kaster et kritisk blik på normeringsproblematikkerne. Hvad vil det sige at have bedre normeringer i danske daginstitutioner? Hvordan opgøres antallet af voksne? Og hvilke hænder er der brug for i daginstitutionerne?
Billede af normeringer

 

Læs hele rapporten her. 

Normeringernes problematik.

I 2019 gik forældre på gaden og erklærede deres utilfredshed med antallet af voksne i danske daginstitutioner. Demonstrationerne gav anledning til politisk handling på området, og der blev i indført garanterede minimumsnormeringer fra 2025. 


Men spørgsmålet om normeringer i daginstitutioner er ikke ligetil. På feltet hersker forskellige logikker og politiske meninger, der med et fokus på økonomiske og praktiske forhold, til tider kan virke til at være utroligt langt væk fra virkeligheden i daginstitutionerne. 


Derudover hersker forskellige meninger om betydningen af antallet af voksne. På den ene side den pædagogiske og psykologiske videnskabelighed og på den anden side en tilgang, der er præget af statistik og numeriske forståelser. Disse tilsyneladende modsætningsprægede forståelser skaber udfordringer med at lave kategoriske anbefalinger af normeringer, men kvaliteten af børns institutionsliv må konstateres at hænge sammen med antallet af voksne, der er til stede i daginstitutionen. 


Rapporten finder, at det internationale og historiske perspektiv er meget dominerende i diskussionen om normeringernes betydning. Hvorimod to andre problematikker synes at være særdeles fraværende. Disse problematikker kan sammenfattes således: Hvilken betydning har det, at det er uddannede pædagoger, der tager sig af børnene? -og hvilken betydning har børnegruppens størrelse for børnene, de voksne og for fastsættelsen af normeringerne?


Rapporten bygger på undersøgelser og kortlægning af tilgængelige statistikker, læsning af officielle dokumenter samt interviews og observationer i daginstitutioner.
 

Forskere i projektet. 

Søs Anne-Lise Bayer, lektor v. Institut for Mennesker og Teknologi.

Tomas Ellegaard, lektor v. Institut for Mennesker og Teknologi. 

Andreas Hjort Bundgaard, videnskabelig medarbejder.