Ny udgivelse viser, hvordan nyhedsmedier verden over udfylder deres demokratiske rolle
Hvordan lever førende nyhedsmedier verden over op til de idealer, som demokratiet stiller til journalistikken? Det svarer forskningsprojektet Media for Democracy Monitor 2021 på. Resultaterne er netop blevet udgivet i to bøger, der kan købes eller downloades fra Nordicoms hjemmeside.
Udgivet af:
18 lande medvirker i kortlægningen, som blandt andet viser, at Danmark sammen med Sverige, Finland og Storbritannien scorer højest i målingen af kriterier som informationsfrihed, mediepluralisme, journalistisk professionalisme og mediernes evne til at leve op til rollen som demokratiets vagthund.
Bind 1 i den nye udgivelse sammenfatter de lande, der også medvirkede i kortlægningen i 2011: Australien, Østrig, Finland, Tyskland, Holland, Portugal, Sverige, Schweiz og Storbritannien.
Bind 2 omhandler de lande, der er nye i kortlægningen: Belgien (Flandern), Canada, Chile, Danmark, Grækenland, Hongkong, Island, Italien og Sydkorea.
Resultaterne er også tilgængelige på projektets hjemmeside under The Euromedia Research Group.