RUC modtager 24 mio. kr. fra DFF til nye forskningsprojekter
Danmarks Frie Forskningsfond (DDF) har netop bevilget midler til en række særligt udvalgte forskningsprojekter. Med bevillingerne vil fonden bidrage til at igangsætte banebrydende forskning landet over inden for alle videnskabelige hovedområder.
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond Maja Horst siger:
"Niveauet har været enormt højt i år. Det er fantastisk at blive bekræftet i den enorme idérigdom og høje kvalitet, der er i de danske forskningsmiljøer. I sidste ende kan det være til gavn for hele samfundet, fordi det udbygger fundamentet for forskningens nybrud, og dermed er det med til at ruste os til fremtiden."
Fem af bevillingerne går i år til forskere fra Roskilde Universitet. Bevillingerne er givet til følgende fem forskningsprojekter:
- ’New Histories of Same-Sex Relationships, 1880–2020 (NewSexHis)’ – ledet af Rikke Andreassen, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab
Bevilget beløb: 6.181.766 kr.
- ’Smart Cities and Urban Citizenship' – ledet af Jacob Rasmussen, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
Bevilget beløb: 2.614.026 kr.
- ’Standardisation of Transitional Justice: Consolidation, Innovation and Politics' – ledet af lektor Line Engbo Gissel, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
Bevilget beløb: 5.943.293 kr.
- ’Xtreme Dynamics’ – ledet af Carsten Lunde Petersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø
Bevilget beløb: 2.836.540 kr.
- ’AI-Powered Spatial Databases’ – ledet af Hua Lu, professor ved Institut for Mennesker og Teknologi
Bevilget beløb: 6.131.457 kr.
Læs mere om projekterne på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside
Prorektor på RUC Peter Kjær glæder sig over bevillingerne:
"At RUC hjemtager fem forskningsbevillinger fra fire forskellige faglige råd under Danmarks Frie Forskningsfond er en fantastisk nyhed. Det viser både ambitionsniveauet og spændvidden i vores forskning. Et stort tillykke til forskerne med det flotte resultat - det bliver meget spændende at følge projekterne," siger han.
Fakta om uddelingen:
Hvert forår giver Danmarks Frie Forskningsfond støtte til nogle af de mest lovende og originale ideer på tværs af alle videnskabelige grene, når programmerne 'DFF-Forskningsprojekt1' og 'DFF-Forskningsprojekt2' bliver uddelt. Danmarks Frie Forskningsfonds primære formål er at støtte og fremme originale ideer og initiativer i dansk forskning.
Mere information:
For yderligere information kontakt pressemedarbejder Camilla Buchardt, e-mail: camilbu@ruc.dk