7 nye forskningsprojekter!

De nye forskningsprojekter søsættes med målet om at bidrage med praksisrelevant viden til pædagoger, forældre og pædagoguddannelsen. Forskningsprogrammerne har fokus på forskellige aspekter af børnenes hverdag i daginstitutionen. 

Forskningsprojekterne er igangsat under CeDif konsortiet, der består af et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Derudover har CeDif samarbejdsaftaler med landets Professionshøjskoler.   

Læs mere om de syv nye forskningsprojekter her.

Projekt 1. Daginstitutionernes sprogmiljø – set i et børneperspektiv. 

Projektet er baseret på et identificeret behov for at studere børns sprog i et børneperspektiv og som en ressource til kreativ samskabelse. Projektet vil undersøge børns samspil med og medskabelse af det institutionelle sprogmiljø i et børneperspektiv. På denne baggrund vil projektet diskutere sprogpædagogiske implikationer i dialog med det pædagogiske personale. 
Projektets forståelse af begrebet sprogmiljø ophæver det uhensigtsmæssige skel mellem sprog og kommunikation, og kan derigennem være et vidensbidrag, der tilbyder nye måder at forstå børns sprog og sproglige udvikling på. 

Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm

Projekt 2. Børns ytringer og sprog i daginstitutionen.

Projektet har fokus på det, børn udtrykker og gør med kroppen. Målet med projektet er at beskrive og fortolke; a) hvad børn ytre, -b) hvor og hvordan de ytrer sig, -c) om der responderes, og hvorledes der responderes på børns ytringer. Projektets interesse retter sig mod, om der kan identificeres resonans, forstået som genklang, samspil, gode vibrationer, og hvad der sker, når børns ytringer leder til resonans -og afgørende øjeblikke. Projektet ønsker at bidrage til den faglige debat, diskussion og praksis. Projektets undersøgelser kan indgå i diskussioner om daginstitutionsmiljøets bidrag til og betydning af børns selv-dannelse, selvfølelse og demokratiske dannelse. 

Forskere i projektet: Kim Rasmussen. 

Projekt 3. Vuggestuebørns æstetiske erfaringer med eventyr. 

Projektet tager udgangspunkt i en antagelse om, at æstetiske erfaringsprocesser er erkendelse gennem sanserne, og at både tanker, følelser og krop er aktive undervejs. Projektet ønsker at undersøge et afgrænset æstetisk område for mindre børn, nemlig oplevelsen af eventyr i vuggestuen. Projektet tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad sker der i vuggestuebørns møde med eventyr? Hvordan reagerer børnene, hvilke følelser viser de, og hvilke oplevelser med eventyrerne, kan evt. aflæses af deres reaktioner og engagement? Hvilken rolle har det sociale samspil for meningsskabelsen omkring eventyrene? Projektet ønsker at bidrage med viden om, hvad eventyr kan bidrage med som en sanselig praksis i børnenes hverdagsliv i vuggestuen. 

Forskere i projektet: Thomas Gitz-Johansen.

Projekt 4. Krop og køn. Emotionalitet og kropslighed i børn og voksnes kønnede tilblivelser i daginstitutioner.

Projektet arbejder ud fra spørgsmålet: Hvilke kropslige og emotionelle kønnede subjektiveringsmuligheder stilles til rådighed af den organisatoriske, fysiske og pædagogiske rammesætning af børn og voksne i daginstitutionslivet? Projektet fokuserer på, hvordan børn tager del i daginstitutionslivet og bidrager til daginstitutionslivets kropslige og emotionelle oplevelser og aktiviteter. Samtidig undersøger projektet sammenhænge mellem henholdsvis daginstitutionens fysiske rammer, pædagogernes arbejde med at skabe daginstitutionens kropsligt/materielle og emotionelle rammer samt børn og voksnes kønnede tilblivelser. 

Forskere i projektet: Jo Krøjer.

Projekt 5. Natur og materialitet. Pædagogernes omsorgsarbejde i og med levende omgivelser.

Dette projekt arbejder ud fra en antagelse om, at naturen potentielt kan erfares, mærkers og følelses som noget, der drager omsorg for en, og som man gensidigt skal drage omsorg for. Projektet undersøger, hvordan omsorg kommer sanseligt til udtryk, og dog, forbliver et åbent spørgsmål, som skal udforskes kollektivt sammen med børn og pædagoger. Projektet undersøger, hvordan den sanselige dimension af naturoplevelser bliver til i relation blandt børn og pædagoger, hvordan den kommunikeres i institutionens dagligdag, og hvordan der arbejdes pædagogisk i og med naturoplevelser. Det er ikke kun brugen af naturen, der udforskes, men primært, hvordan individuelle og kollektive sanselige oplevelser bliver til i og med naturen. 

Forskere i projektet: Niklas Chimirri. 

Projekt 6. Diagnoser og ressourcer.

Dette projekt ønsker at undersøge forholdet mellem lighedsbestræbelser og udpegning af forskelle. Projektet spørger: Hvad sker der med de skandinaviske lighedsbestræbelser, når flere og flere børn udpeges som patologiske? I projektet er forskerne optaget af at undersøge, hvor vidt og hvordan lighedsbestræbelserne er til stede i daginstitutionernes pædagogiske arbejde med børnene og familierne. Projektet undersøger, hvilke former for ulighedsskabelse, der kan opstå igennem de måder, hvorpå diagnoser bringes op og knyttes til nogle børn og deres familier og ikke andre. Derudover vil projektet undersøge, hvordan pædagoger kobler deres fortolkninger af børn og deres familier til antagelser som familiernes hverdag. 

Forskere i projektet: Karen Ida Dannesboe, Dil Bach og Bjørg Kjær. 

Projekt 7. Tidlig læring på dagsordenen. Forandringer i forældreskabet og institutionssamarbejdet.

Dette projekt har fokus på familieliv og forældreperspektiver på børns læring. Projektet vil følge læringskufferten fra daginstitutionen og med barnet hjem til familien. Her vil projektet udforske, hvordan den spiller ind i familielivet, og hvordan forældrene oplever deres opgaver i forhold til barnet, læring, omsorg m.m. Projektet ønsker altså at studere, hvordan konkrete former for læringsteknologier intervenerer i familiers hverdagsliv. Projektet ønsker at bidrage med konkret viden om familiers håndtering af læringsteknologier, og de måder det understøtter, udfordrer eller forandrer familie -og opdragelsespraksisser samt relationer til det pædagogiske personale. 

Forskere i projektet: Pernille Juhl, Karen Ida Dannesboe og Allan Westerling.