Ny rapport nuancerer debatten om ære og negativ social kontrol

Spørgsmål om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol har stor politisk bevågenhed. Et nyt forskningsprojekt kaster nu lys over, hvordan minoritetsborgerne selv oplever og håndterer uoverensstemmelserne.  

Forskerne har fokuseret på de hverdagssituationer, hvor uenigheder ikke ender i højdramatiske konflikter, og hvor de etniske minoritetsborgere lykkes med at nedtrappe eller undgå konflikter.
 

Fokus på ære kan skygge for vigtigere problemer

De to forskere bag projektet fortæller, at én af deres hovedkonklusioner nok vil være overraskende for mange: 

”Vores undersøgelse viser, at et æresbegreb, der dybest set regulerer kvinders seksualitet, ikke er så dominerende, som det ofte fremstilles fra politisk side. Flere af dem, vi har talt med, fremhæver ære som en positiv værdi i deres eget liv. Noget som understøtter grundlaget for aktiv samfundsdeltagelse og succes i relation til uddannelse og job,” siger lektor Lise Galal, der sammen med post.doc Louise Lund Liebmann står bag rapporten. 

Overfokus på ære kan føre til, at vi overser andre centrale aspekter

Liebmann og Galal anerkender, at det kan være vanskeligt at tale om egne udfordringer eller begrænsninger, men hæfter sig alligevel ved, at størstedelen af de informanter, der anvender begrebet ære, tillægger begrebet en opbyggelig værdi, langt væk fra kontrol, vold og begrænsninger. Fx kobler en af de interviewede begrebet ære til arbejdsmoral. 

”Vores informanter forstår og anvender desuden begrebet ’ære’ så forskelligt, at vi må sætte spørgsmålstegn ved, om ære overhovedet betegner det samme,” tilføjer Lise Galal. 

På den baggrund mener forskerne, at man fra praktisk og politisk hold bør være forsigtig med at fokusere for meget på ære som et negativt princip, der altid fører til vold og undertrykkelse:

”Overfokus på ære kan føre til, at vi overser andre centrale aspekter, der har lige så stor, eller måske større, indflydelse på dysfunktionelle og undertrykkende sociale praksisser i minoritetsetniske familier,” siger Louise Lund Liebmann.  
 

Bruger islam i forhandlinger 

En anden hovedkonklusion fra forskningsprojektet er, at det at sætte sig grundigt ind i sin religion, i dette tilfælde islam, kan bruges som et middel til at forhandle sig ud af konflikter og dermed til at undgå social kontrol. 

Mange af dem (...) bruger deres kendskab til Koranen og anden islamisk litteratur til at argumentere ud fra

”Vi ser, at især mange af de yngre muslimske kvinder, vi har talt med, forhandler ud fra islam. Mange af dem har gode uddannelser og bruger deres kendskab til Koranen og anden islamisk litteratur til at argumentere ud fra og på den måde få nogle ting igennem,” siger post.doc Louise Lund Liebmann.

Kvinderne bruger på den måde islam til at argumentere for, at islam giver dem ret til alt fra at arbejde, deltage i sportsaktiviteter, flytte hjemmefra, gå ud om aftenen til at de som kvinder kan tage initiativ til ægteskab, fortæller forskerne.  

Forskerne: Her er vores anbefalinger 

Rapporten præsenterer en række strategier og ressourcer, som projektets informanter anvender, og som forskerne peger på, at frontmedarbejdere og kommuner med fordel kan inkludere i det tidlige forebyggende arbejde: 

•    Deltagelse i frivilligt arbejde, foreningsliv og politisk arbejde - kan være en måde at tilegne sig kompetencer, selvtillid og fællesskaber på uden for familien
•    Uddannelse og opsøgning af viden - fører til respekt fra omgivelserne og bedre argumentationsevner, som gør det muligt at udfordre autoriteter
•    Det at flytte hjemmefra eller ud af et nabolag - fungerer som en strategi til at undgå eller nedtrappe konflikter
•    Kontakt til ressourcepersoner, som kan være undervisere, sagsbehandlere, trænere etc., adgang til fritidsaktiviteter, fx sports- eller ungdomsklubber, samt adgang til alternative fællesskaber fx pigeklub om islam