Er datadeling din genvej til kærlighed eller demokratiets undergang?
Vi deler oplysninger om os selv og vores færden hele tiden. Men er det egentlig godt eller skidt, og hvordan skal det hele ikke ende? To forskere giver deres bud på, hvad det betyder for dig og for fremtiden, at vi deler personlige data med tjenester som Tinder og Facebook.
Af Simon Brix
Tinder virker ikke, hvis du ikke er villig til at dele informationer med tjenesten om, hvor du befinder dig. Og du får ikke særligt mange matches, hvis du ikke angiver, hvor gammel du er.
Derfor er du nødt til at dele nogle personlige data, hvis du håber på at finde din udkårne på en dating app.
Men hvad bliver din data brugt til, ved du det?
Data er et et svært gennemskueligt betalingsmiddel
Ifølge Jens Ulrik Hansen fra Institut for Mennesker og Teknologi er data en form for betalingsmiddel. Firmaerne skal tjene penge på noget, og det gør de på dine data, siger han.
”Det er naivt at tro, at man kan bruge tjenester som Tinder eller Google Maps gratis. Google Maps virker kun, hvis man deler information om, hvor man er, og dating apps virker kun, hvis man opgiver køn og alder. Så i den forstand giver det god mening for brugerne at dele data for at få ting til at virke”.
Selv om Jens Ulrik Hansen forsker og underviser i fag som Business Intelligence og Machine Learning, så hælder han alligevel mest til, at deling af personlige data med private virksomheder er mere skidt end godt.
”Ulempen er, at det er meget svært som forbruger at gennemskue, hvad man egentlig ’betaler’. Hvis man køber noget for fysiske penge, er det meget håndgribeligt, hvad prisen er, men det er svært at vide, hvad information om ens alder er værd. Det kan være, at ens data bliver solgt videre til 3. parter, og den uigennemsigtighed er problematisk”, siger han.
Brugerbetaling vil skabe sociale skel
Patrick Rowan Blackburn er fra sit filosofiske udgangspunkt på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab enig i, at man skal være varsom med at dele persondata med store virksomheder, og han mener ikke, at man bare kan erstatte betalingsmidlet og betale for at bruge tjenesterne i stedet for.
”Vi skal være meget tilbageholdende med, hvad vi deler af persondata med virksomheder som Facebook”, siger han.
”Mange mener, at vi kan løse problemet ved at betale for tjenester med penge i stedet for med vores data, men det tror jeg ikke på, for det vil føre til andre typer af problemer”.
Patrick Rowan Blackburn forudser, at en brugerbetaling vil skabe klasseforskelle, fordi mange mennesker ikke vil have råd til at betale for at bruge de tjenester, hvor de fleste af os i dag færdes – bl.a. fordi de er gratis.
”Jeg tror, at vi skal passe på med at betale til Facebook og Google med data, men løsningen er ikke at erstatte med brugerbetaling”, siger han.
”Vi er i gang med at skabe en ny økonomi, som ikke kun handler om penge, men også om information og data, og vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi håndterer denne situation demokratisk”.
Forskerne er meget uenige om fremtiden
På nuværende tidspunkt ser begge forskere altså nogle problematikker i at betale for online tjenester med sin data, men der ophører enigheden. Jens Ulrik Hansen tror, at f.eks. lovgivning på området og mere modenhed hos os brugere vil bringe en lysere fremtid med sig.
”I tech-industrien har det været det vilde vesten rigtig længe, men med sådan noget som vedtagelsen af GDPR får brugerne flere rettigheder, og der kommer et fokus, som gør, at virksomhederne begynder at reagere for at undgå bødestraf eller for at sikre deres omdømme – i hvert fald her i Europa”, siger han.
”Og så vil de over de næste 5-10 år opleve, at brug af data bliver mere tilgængeligt og brugbart for andre end kun de største firmaer. Allerede i dag er der mange, som bruger et værktøj som Google Analytics uden at have noget stort teknisk kendskab”.
Patrick Rowan Blackburn er anderledes pessimistisk. Han mener, at vi undervurderer, hvad nogle kan gøre med al den information, vi gratis udleverer i dag.
”Potentialet i al den data er uendeligt, vil jeg mene, og det kan blive misbrugt. Der er meget sandhed i de her mørke visioner om fremtiden”, siger han.
Ifølge Patrick Rowan Blackburn hersker der en naiv tro på, at ny teknologi som f.eks. Bitcoin kan være med til at sikre brugerne mod f.eks. overvågning.
”Men det er teknologiske løsninger, som altid vil være til fordel for store aktører som stater og store virksomheder. Det er en eksplosion af magt, som de fleste mennesker ikke kan stille noget op over for. Det er undergravende teknologier”, siger han.
”Måske er jeg paranoid, men når jeg ser på den rige historie af menneskelig dumhed og grådighed, så tror jeg altså ikke på, at Blockchain er noget, som kan redde nogen, og vi har ikke råd til at være naive”.