Ny bog: 'Samskabelse' og 'dialog' er plusord, men der kan opstå spændinger
Begreberne ’samskabelse’ og ’dialog’ er plusord, der signalerer, at alle kan bidrage og blive taget alvorligt, når der skal udvikles ny viden og skabes praksisforandringer i offentligt-private partnerskaber, i borger-og patientinddragende processer og på arbejdspladsen.
Det er emnet for den nye bog 'Dialog og samskabelse. Metoder til en refleksiv praksis', som lektor Birgitte Ravn Olesen, professor Louise Phillips og gæsteforsker Tine Rosenthal Johansen har redigeret.
Bogen er udgivet på Akademisk Forlag.
Forfatterne peger desuden på, at der kan opstå spændinger mellem forskellige aktører og stemmer i samskabende processer. Disse spændinger er lette at overse, fordi dialog og samskabelse oftest forbindes med noget ubetinget godt.
Med afsæt i en dialogisk kommunikationsteoretisk tilgang viser 'Dialog og samskabelse', hvordan kontekst, magt, etik og relationer får betydning for den viden, der samskabes.
De enkelte kapitler tager afsæt i konkrete projekter i blandt andet psykiatrien, sygehusvæsnet og på det socialpædagogiske område.
Hvert kapitel introducerer en kritisk refleksiv metode, der kan bruges til at afdække spændingsfelter og bringe deltagernes viden og erfaringer i spil med det formål at kvalificere praksis.
'Dialog og samskabelse' er skrevet til kandidat- og masterstuderende på social- og sundhedsuddannelserne, der arbejder med samskabelse, samt til praktikere og forskere inden for sektorer, hvor dialog og samskabelse er på dagsordenen.