Optagelseskrav: Vi må optage studerende på en ny måde

Debatindlægget er blevet bragt i Politiken den 19. juni 2018.

ER DET RIMELIGT, at dine karakterer i oldtidskundskab, idræt eller historie bliver afgørende for din mulighed for at læse til ingeniør? Nej.

Det er på tide, at vi får et forbedret optagelsessystem med en sammenhæng mellem, hvad det er vigtigt, at de studerende er gode til, og hvad de optages på.

Vi kan som samfund ikke finansiere et frit optag på alle uddannelser, og det er derfor nødvendigt at sortere i ansøgningerne, så der reelt bliver adgang for dem, der vurderes at blive rigtig dygtige ingeniører, læger eller cand. mag. er - og en fornuftig sammenhæng mellem antallet af kandidater og en sund vurdering af efterspørgslen på arbejdsmarkedet på lang sigt. Men spørgsmålet er, om vi i dag har det bedst mulige system? Lad os med det samme slå fast, at karakterer trods fejl og mangler er den mest rimelige og gennemskuelige måde at vurdere på. De giver alt andet lige et rimeligt billede af en students evner. Men skal gennemsnittet være altafgørende for en students muligheder i livet? Er det sikkert, at Søren med et snit på 9,7 bliver en bedre journalist end Trine med et snit på 8,4? Især hvis Trine har 12 i dansk og samfundsfag, mens Søren har 7?
 
VI ER IKKE ALLE lige gode til alt - og tak for det. Vi ønsker et optagelsessystem, der giver gymnasieeleverne et incitament til at tænke sig om og dygtiggøre sig i de fag, der særligt interesserer dem, og som har størst betydning for deres videre uddannelse.

Historie er mindre vigtigt end matematik, hvis man skal være ingeniør, og lige omvendt, hvis man har en drøm om at blive gymnasielærer i netop historie.

Et samlet snit bør ikke kastes helt bort.

Det er stadig vigtigt, at de studerende interesserer sig for alle fag og gør en indsats.

Det kunne f. eks. vægte 25 eller 50 procent i optaget. Alternativt kunne man på de mest prestigefulde uddannelser sætte en adgangsbegrænsning på et snit på 7 og herefter vurdere ud fra andre kriterier, såsom karakterer i relevante fag.

Det er på tide, at vi får taget et grundig debat om vores optagelsessystem og skabt et mere rimeligt system, hvor de mest motiverede studenter med de bedste evner optages.

Der er derudover et dannelsesaspekt, som vi ikke må overse. Hvis det samlede snit er afgørende for et ungt menneske, vil det være karakteren og ikke den almene dannelse, der står øverst, når den unge f. eks. går ind ad døren til musiklokalet i gymnasiet.

Formålet med gymnasieuddannelserne er både forberedelse til en videregående uddannelse og almen dannelse. Formålet med fag som musik og oldtidskundskab er for de fleste kulturel almen dannelse, og hvis det bliver karakteren, der bliver det afgørende udbytte af fagene, vinder karakterfokuseret paratviden over faglig nysgerrighed.

ET ANDET EMNE, der er meget oppe i tiden, er unge og stress. Unge mennesker hader begrænsninger, og tanken om, at en dårlig præstation i et fag begrænser ens muligheder senere i livet, er en klar stressfaktor for mange.

Ved i stedet at vise de unge, at det giver mening at fokusere og dygtiggøre sig i fag, der særligt interesserer dem, kan man måske få dem til at sænke skuldrene lidt og sige, at det er o. k. med et 4-tal i idræt eller fransk, fordi man satser på noget andet.

Regeringens universitetsudvalg anbefalede, at mulighederne for et bedre optagelsessystem skal belyses. Den anbefaling støtter vi varmt. Det er på tide, at vi får taget et grundig debat om vores optagelsessystem og skabt et mere rimeligt system, hvor de mest motiverede studenter med de bedste evner optages.