Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer
Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge forskertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og miljø. De repræsenterer regler og begrænsninger; ting, som mange landmænd helst undgår.
Men sådan er nu engang den virkelighed, som professor i klima og energiomstilling Henrik Hauggaard-Nielsen hver dag planter sine gummistøvler i - i hvert fald metaforisk, for han indrømmer, at han ikke altid kommer så meget ud i marken, som han egentlig gerne ville. Men når han er derude, hvor forskningen møder virkeligheden, så bliver begge parters fordomme ofte gjort til skamme:
»Vi oplever en enorm åbenhed og imødekommenhed fra landmændenes side, når vi fortæller dem, at vi faktisk gerne vil lytte til deres udfordringer og lære af deres erfaringer. Der er mange af dem, der føler sig presset og misforstået, men vi har været i stand til at møde dem konstruktivt og seriøst uden løftede pegefingre eller fordomme over for dem. Vi har også mødt modstand og usikkerhed i forhold til, hvad det er for en dagsorden, vi har, men det er altid lykkedes at forklare, hvorfor vi også interesserer os for f.eks. jordens frugtbarhed, robuste dyrkningssystemer og bæredygtig udvikling,« siger Henrik Hauggaard-Nielsen.
Gensidig respekt er kodeordet
Hans dagsorden er at bidrage til øget bæredygtighed og gode miljøforhold i landbruget og samtidig udnytte de muligheder, landbruget har for faktisk at afhjælpe nogle af de miljøbelastninger, der kommer fra byerne som f.eks. vedvarende energiløsninger, modvirke klimaforandringer og øge recirkulering af vigtige næringsstoffer. Overskriften for det hele er, at det skal ske i samarbejde med landmændene:
»Jeg har erkendt, at hvis vi skal lave omstillinger, så giver det ikke mening kun at introducere tekniske løsninger. Vi skal også anerkende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. Der er masser af eksperter, der kommer og lægger en hel masse narrativer ned over erhvervet uden måske at inddrage erhvervet selv,« lyder vurderingen.
Og netop derfor vil Henrik Hauggaard-Nielsen hellere bruge sin tid i felten, end på sit kontor på universitetet, for han mener faktisk, at have en unik position, netop i kraft af at have RUC som arbejdsgiver:
»Problemet i Danmark er, at der ikke i høj nok grad er den gensidige respekt mellem forskningsverdenen og landbruget, som er nødvendig for et godt samarbejde. Og det er et skel, der tilsyneladende bare vokser. Hvis vi er dygtige, kan vi fra RUC entrere den hvepserede, som det kan være, relativt uvildigt. Vi har ikke noget lod i den ene eller anden vægtskål. Hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan vi bidrage positivt til forandringer og gøre den forskel, der skal til for at skabe mere sammenhængskraft og samarbejde på tværs af traditionelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når jeg kommer kørende i min RUC-bil.«
Læs flere historier fra Rubrik
RUC på det europæiske landkort
Med fokus på aktørdreven innovation og ønsket om en bæredygtig udvikling er Henrik Hauggard-Nielsen i år påbegyndt to nye projekter, begge finansieret af EUs Horizon 2020-program, hvor han, som han selv formulerer det, skal ‘udforske alternative løsningers evne til at skabe sig en plads over for det dominerende paradigme i landbruget’.
I det ene projekt, ReMIX, skal man undersøge mulighederne for at dyrke flere afgrøder på samme mark, for at øge diversiteten og drage større nytte af naturens egne reguleringsmekanismer og dermed reducere behovet for inputs som gødning og pesticider. Det skal gøres i tæt dialog med lokale landmænd, for at sikre relevans og engagement om sådanne nye tiltag.
Det andet projekt, der har navnet LEGVALUE, skal udforske mulighederne for at øge anvendelsen af særlige afgrøder som bl.a. kløver, bønner, lupiner og ærter i landbruget, fordi disse plantearter binder kvælstof fra atmosfæren og derfor kan afhjælpe miljø- og klimaproblemer. Disse afgrøder var en vigtig del af landbruget tidligere, men dyrkes ikke meget i dag. Igen skal forskningen foregå i nært samarbejde med landmændene, som skal opleve medejerskab og frem for alt se konkrete fordele ved den forskning, som sættes i gang.
»Når man gør dem det klart, at der er behov for deres vurderinger og forslag til forbedringer, er der til gengæld lutter åbne døre i en branche, der jo ellers ind imellem kan optræde som værende i opposition til den etablerede forskningsverden,« forklarer Henrik Hauggaard-Nielsen:
»Landbruget er et erhverv, der er meget vanskeligt at omstille, og det er sådan set også fair nok, for de arbejder med nogle lange processer og store investeringer, som tager lang tid at forrente, så de tænker sig grundigt om. Derfor er det også sådan, at jeg er nødt til at gøre det attraktivt for alle aktører at bidrage. Det giver ingen mening for mig at arbejde, hvis ikke aktørerne, navnlig landmændene, er med og bliver hørt. De har noget viden, som vi har behov for, men de skal også høres - og udfordres på deres holdninger,« siger han.
Henrik Hauggaard-Nielsen er professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og underviser i emner som fødevarer, bæredygtighed og klima på bl.a. Naturvidenskabelig Bachelor, Humanistisk-Teknologisk Bachelor og kandidatudddanelsen ‘TekSam – miljøplanlægning’.
Tværfaglighed skaber brobygning til landbruget
»På Roskilde Universitet kan vi blive en form for løftestang for større gensidig forståelse, fordi vi både kan sætte os ind i bybefolkningens rationaler, men også gå ud til den enkelte producent og forstå den virkelighed og de problemstillinger, der skal håndteres der,« siger Henrik Hauggaard-Nielsen.
Denne brobygger-funktion er noget af det, Henrik Hauggaard-Nielsen mener er blevet styrket, efter at han er ankommet til RUC, hvor han har været ansat siden 2014. Tidligere var han på Københavns Universitet og DTU. Med nye kolleger og arbejdsområder, som er fulgt med skiftet, ser han store fordele i sine bestræbelser på at bygge bro til landbrugssektoren:
»Jeg har masser af kompetencer på det tekniske felt fra mit tidligere arbejde, men jeg mangler at udvikle mig på det samfundsvidenskabelige felt. Det kan jeg her på RUC. Kombinationen af samfundsvidenskab og teknisk videnskab er den helt rigtige model, for de løsninger, som samfundet har behov for. Det er det, der bliver efterspurgt, og så er det jo også det, man skal forsøge at levere,« siger han, og henviser til, at dette forhold tydeligt er ved at blive klart rundt om i de videnskabelige kredse:
»Folk har ørerne helt ude når man taler om den socio-tekniske tankegang i de videnskabelige miljøer, også rundt omkring i Europa. Mange kollegaer på mere traditionelt naturvidenskabelige institutioner er helt vilde for at være med.«