Videoer fra konference om kvalitet og styring i daginstitutioner
Det er en række forskere fra CeDif ved at undersøge i forskningsprojekter om bl.a. børns sprog, skoleparathed og omsorg i vuggestuen. I videoerne herunder præsenteres de seneste indsigter og fund.
Det sprogpædagogiske arbejde i dagtilbud
Lars Holm (DPU) præsenterer en kritisk undersøgelse af nutidens ’stærkt læseorienterede’ sprogsyn. Han mener, der er brug for en ny, bredere forståelse af sprog og læring, som inddrager børnenes fællesskaber og faktiske sprogbrug.
Hvad er pædagogisk kvalitet for de mindste? Omsorg, følelser og relationer i vuggestuen
Thomas Gitz-Johansen (RUC) forsker for tiden i vuggestuer. Han beskriver i oplægget, hvordan at tidens læringsfokus er helt malplaceret, når man ser på den praktiske hverdag ude i institutionerne, hvor basal omsorg fylder alt.
Legens betydning og kvalitet for børn
Annegrethe Ahrenkiel (RUC) og Jan Kampmann (RUC) fortæller om deres indsigter i legens betydning for børn og børns læring.
”Passende parathed” – nogle foreløbige fund
Tomas Ellegaard (RUC) beskriver, hvordan at forestillinger om skoleparathed har ændret sig de sidste 15 år fra at være mindre vigtigt til at være øverst på dagsorden hos forældre, pædagoger og forvaltning.
Daginstitutioner i Norge og Danmark - et skråblik
Mari Pettersvold (Universitet i Vestfold, Norge) og Solveig Østrem (Universitet i Lillehammer, Norge) præsenterer læreplans-arbejdet, som det ser ud i Norge og drager paralleller til en dansk kontekst.