En hilsen fra Singapore
Dels er Singapore et af de lande, der scorer rigtigt højt i PISA, hvilket gør det interessant at kigge på, hvad det er de gør, og om de fine resultater har en pris. Dels er Singapore interessant at kigge på, fordi de i mange år har arbejdet på at reformere og ’afskolificere’ børnehaven. Hvor børnehaverne tidligere efterlignede skolerne og arbejdede med udenadslære og ’worksheets’, har man indført holistiske curricula og betoner vigtigheden af leg, sjov og glæde ved at lære. Det skrev jeg allerede om efter et ophold herude i 2013. Nu er jeg tilbage og besøger, ligesom under mit sidste ophold, børnehaver og interviewer forældre. Desuden er jeg inspireret af Josephs Tobins ”Pre-schools in 3 Cultures” og holder oplæg og viser video fra en dansk børnehave, som jeg diskuterer med singaporeanske praktikere og forældre. Endelig deltager jeg i workshops for forældre.
Fx var jeg i dag til Asiens største ’parenting summit’. Her forsøgte børnehaver, hvor af langt de fleste i Singapore er private, at hverve kunder på linje med firmaer, der solgte børnehudplejeprodukter, kyllingeessens til at stimulere børns hjerner og kurser i matematik, skønskrift, it mm. for børn helt ned til 4 års alderen. Og i sidste weekend var jeg til en anden workshop, der hed: ”Er dit barn parat til 2036?”. Det var en af de store private børnehavekæder, der stod bag dette arrangement. Ligesom arrangementet i dag, blev der lagt vægt på, at ingen ikke rigtigt ved, hvad børn skal kunne for at få succes på arbejdsmarkedet i 2036. Men en ting er sikkert, og det er, at akademiske færdigheder ikke er nok. Fremtiden vil formentligt byde på mange forskellige jobs og karriereforløb, hvorfor det er afgørende at have det rette mindset og hele tiden lære, kunne lide at lære og vide hvordan man lærer. Og det kræver, at børn tidligt erfarer, at læring er sjovt!
Under dette ophold er det blevet tydeligt for mig, at leg og holisme ikke erstatter et fokus på det akademiske, på konkurrence og på succes. Tværtimod kommer det oven i alt det andet. Det betragtes som en selvfølge, at børn tidligt kan læse, regne mm. Men nu skal de også være socio-emotionelt kompetente, hele, glade, kreative, resiliente etc. Så det synes ikke at være blevet mindre stressende at være barn på disse kanter. Overraskende var det derfor, hvor rystede folk herude blev, da jeg under et oplæg fortalte, at vi sprogtester de helt små. Dens slags tests findes faktisk ikke i børnehaverne her. Pludselig var det asiaterne, der måbede over dansk testkultur.