Konkurrenceudsættelse af forsyningsområdet – hvad siger forskningen om fordele og ulemper?

Debatindlægget blev først bragt på Altinget.dk d. 13. dec. 2016.

Da regeringen i efteråret fremlagde sit udspil til en ny forsyningsstrategi skete det med udgangspunkt i forventede effektiviseringer i milliardklassen. Disse effektiviseringer skal bl.a. opnås ved at liberalisere og konkurrenceudsætte forsyningsområdet, så private aktører i højere grad kan komme på banen.
 
Men omfattende international forskning har generelt ikke fundet effektiviseringer ved at konkurrenceudsætte forsyningsopgaver. De ansvarlige politikere bør i højere grad inddrage erfaringer fra vors nabolande.

Forsyningsområdet er et naturligt monopol
Når vi skal vurdere mulighederne for at effektivisere et hvilket som helst offentligt område, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder der er for at skabe konkurrence.
 
De fleste læsere er formentlig bekendt med, at forsyningsområdet er karakteriseret ved det, de økonomiske lærebøger omtaler som naturlige monopoler. Det skyldes, at omkostningerne til etablering og vedligeholdelse af anlæg og forsyningsnetværk er meget omfattende, hvilke skaber betydelige skalafordele ved at samle produktionen hos en enkelt eller ganske få producenter.

For eksempel vil det formentlig ikke være økonomisk rentabelt, hvis konkurrerende leverandører hver især skulle etablere parallelle vandledningsnet eller fjernvarmesystemer under de danske byer. Dels ville det være økonomisk urentabelt, fordi investeringsomkostningerne er meget høje, og dels ville det være forbundet med betydelige organisatoriske og planlægningsmæssige vanskeligheder.

Forsyningsområdet har derfor en række kendetegn, som gør det betydeligt vanskeligere at skabe konkurrence om opgaverne, end det er tilfældet på de fleste andre offentlige serviceområder.

Konkurrence om nogle opgaver er muligt
Selvom forsyningsområdet er kendetegnet ved naturlige monopoler er det relevant at overveje, om der alligevel findes muligheder for at skabe konkurrence om specifikke typer af opgaver. Det gør der i et vist omfang.

Udenlandske undersøgelser viser for eksempel, at man i nogle lande har erfaring med at udbyde den daglige drift af eksempelvis vandforsyning eller spildevandsanlæg. Derved bliver der konkurrence om eksempelvis driften af et vandværk og/eller vedligeholdelse af ledningsnettet.

Et andet eksempel er håndtering af affald fra husholdninger og virksomheder, hvor offentlige og private forbrændingsanlæg kan konkurrere om at håndtere affaldet til den laveste pris inden for en fastsat miljøstandard.

Disse eksempler fra den internationale litteratur viser, at der på trods af naturlige monopoler kan skabes konkurrence om visse opgaver på forsyningsområdet.

Erfaringer fra internationale undersøgelser
Fører konkurrence om forsyningsopgaverne så til højere effektivitet?

For at besvare dette spørgsmål er det relevant at kigge til erfaringer fra vores nabolande. Der findes en forholdsvis omfattende international litteratur fra både Europa og USA, som sammenligner effektiviteten af offentlig og privat håndtering af eksempelvis vandforsyning, spildevand og forbrændingsanlæg.

Enkeltstudier peger i forskellige retninger, og mange undersøgelser finder ingen effektivitetsforskelle. Udenlandske forskere har udarbejdet en omfattende meta-analyse af alle internationale studier udgivet siden 1960erne, og de finder ingen effektivitetsforskelle mellem offentlige og private leverandører.

Det samlede billede fra en relativt omfattende international litteratur er altså, at der i vores nabolande ikke er fundet generelle effektivitetsforskelle mellem offentlig og privat leverandører af disse forsyningsopgaver.

Kære politikere: Kig mere til udlandet
Regeringsudspillet til en ny forsyningsstrategi bygger på en analyserapport fra konsulentfirmaet McKensie. Rapportens konklusioner er bemærkelsesværdige i den forstand, at de finder et besparelsespotentiale i milliardklassen, mens den samlede internationale forskning ikke når til samme konklusion.

Når der lægges op til så omfattende reformer af et offentligt serviceområde, som det her er tilfældet, kan vi som samfund med rette forvente, at det sker på et oplyst grundlag. Der er omfattende udenlandske erfaringer at skele til, og det bør man gøre.

Derfor en opfordring, kære politikere: Kig lidt mere til de dokumenterede internationale erfaringer fra et halvt århundredes forskning.