Center for Arbejdslivsforskning

Arbejdets transformation: Grænseløshed, acceleration og prækarisering

Arbejdet forandrer sig. Hvad betyder det, og hvordan skal vi forholde os til det? Det er et af vores vigtigste forskningsområder.

Omdrejningspunktet er nye sociale relationer og ledelses- og organisationsformer samt større individualisering i arbejdet. Igennem en række større forskningsprojekter har vi beskæftiget os med at udvikle og nuancere forståelsen af grænseløshed - blandt andet gennem et fokus på samspil og modsætninger mellem standardisering og selvledelse.

I forlængelse heraf ser vi nyere tendenser til prækarisering af arbejdet som en bredere forandring af samfunds- og arbejdslivet. Vi forsker blandt andet i, hvordan det påvirker os, at arbejdsmarkedet bevæger sig mod bl.a. mere usikre ansættelsesforhold, flere midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser og voksende brug af vikarer og løntilskudsordninger. Vi undersøger subjektive erfaringer og bruger dem som afsæt til at afdække individuelle og kollektive handlingsmuligheder.

Velfærdsprofessioner, identitet og mening i arbejdet

Vores forskning sigter efter at forstå de processer, der skaber en meningsfuld professionel identitet. 

Med det for øje undersøger vi kønnet, emotionelt og relationelt arbejde blandt velfærdsprofessionelle, som ofte har stærke faglige og etiske orienteringer. Og vi belyser og reflekterer over aktuelle samfundsmæssige konfliktflader i forhold til velfærdsstatens fremtid på centrale områder som sundhed, uddannelse og omsorg for børn og ældre.

Udgangspunktet er de forskelligartede, men primært neoliberale forsøg på at forandre velfærdsstaten og dens institutioner, herunder også velfærdsprofessionerne. Senest har vi fokuseret på ’velfærdsteknologier’, der indføres som et middel til transformation af velfærdsarbejdet og relationerne mellem borgere og professionelle. Her bringer vi nyere forståelser af teknologi, krop og materialitet i spil.

Læring og kompetenceudvikling

Læring er et produkt af hverdagslivets erfaringer. Læring sker både gennem formaliseret oplæring og i arbejdspladsens uformelle læringsmiljøer. Vi undersøger disse subjektive processer, hvor identitet og livserfaringer bringes i spil, formes og forandres.

Vi har forsket empirisk i læring i arbejdslivet og i læring i erhvervs- og voksenuddannelse samt professionsuddannelser. Vores forskning, der ofte er empirisk forankret i interventionsrettede projekter, omfatter bl.a.:

• Fag og professioner som et bindeled mellem arbejdsliv og læring
• Digitale teknologier og læring
• Samspillet mellem ungdomskultur og skolekultur og fagkultur i erhvervsuddannelserne
• Kønnede overgangsmønstre i det danske uddannelsessystem
• Etnicitet, fag og uddannelseskultur i Norden

Psykisk arbejdsmiljø i det moderne arbejde

Gennem vores forskning forsøger vi at revidere og videreudvikle forståelsen af det psykiske arbejdsmiljø - gennem en kritisk forståelse af de begreber, der i dag bliver brugt i regulering af psykisk arbejdsmiljø.

Et overordnet sigte har været at udvikle begreber og forståelser, der bidrager mere bæredygtigt arbejde. Derfor har vi også beskæftiget os med etablering af mening, identitet og faglighed i arbejdet - herunder at udvikle mere dynamiske forståelser af mening og identitet i arbejdet i de fag, der er under hastig transformation. 

Vi forsker blandt andet i emner som:

• Mening (og meningsløshed) i arbejdet
• Tid og rytmer i arbejdet (herunder udvikling af nye tidsbegreber)
• Social acceleration
• Det grænseløse arbejde
• Arbejdets kerne

Regulering og interessevaretagelse

Vi forsker i den samfundsmæssige regulering af arbejdsmiljø. Vi undersøger, hvordan det former arbejdsmiljøfeltet, og hvordan det påvirker de sociale og organisatoriske handlingsniveauer.

Vi ser blandt andet på regulering af:

• Psykisk arbejdsmiljø: Hvordan medvirker regulering til at skabe en særlig forståelse af begrebet 'psykisk arbejdsmiljø'? Og i hvilken grad indfanger og synliggør de forskellige typer af virkemidler psykiske arbejdsmiljøproblemer? 
• Det lokale arbejde med arbejdsmiljø: Hvad betyder udviklingen fra en partsbaseret, repræsentativ organisering mod en professionaliseret organisering forbundet med ledelsen?

Forskningen er udviklet og understøttet både gennem evalueringer af forskellige dele af reguleringen og gennem deltagelse i et større, tværinstitutionelt forskningscenter. Derudover forsker vi ofte med og i fagbevægelsen. Her er fokus på de tillidsvalgtes vilkår og orientering, fagbevægelsens transformation og tendenser til opløsningen af de traditionelle arbejdsgiver-arbejdstager relationer.