Dorthe Luccat-Christophersen
Tidligere studerende på MPF
Master i Projekt- og Forandringsledelse (MPF) er en videregående projektlederuddannelse. MPF er henvendt til alle der arbejder projektorienteret eller gerne vil arbejde mere projektorienteret i deres daglige arbejde som projektleder eller projektdeltager.
Masteruddannelsen består af fire moduler. Du har mulighed for at gennemføre hele masteruddannelsen eller vælge at følge et enkelt modul, som du læser på deltid, så du kan få dit arbejdsliv og din studietid til at gå hånd i hånd. Det giver dig fleksibilitet til at tilpasse din uddannelse til dine faglige behov og nuværende arbejdssituation. Du kan starte i enten august eller januar, afhængigt af hvilket modul du vælger.
Læs mere om modulerne længere nede på siden.
På Master i Projekt- og Forandringsledelse (MPF) får du viden og kompetencer på højeste niveau, om projekter fra A til Å, om agile projekter, om ledelse af projekter og forandring, om sparring og coaching i projekter, om procesforbedring, lean, modenhed og situationsbestemt ledelse, samt om projektkommunikation. MPF giver dig den nyeste forskning og lærer dig at reflektere kritisk over nye ting på projektområdet i al fremtid. MPF er en projektlederuddannelse der gør dig til en langt bedre projekt- og forandringsleder med solid viden om, hvad der virker, og hvordan du gør.
Anvendte grundbøger:
Commisso, Trine Hald, og Jan Pries-Heje (2011). Optimér dit projektteam. Samfundslitteratur.
Pries-Heje, Jan (2020). Agile projekter. Samfundslitteratur.
Kousholt, B. (2020). Projektledelse - teori og praksis (8. udgave, 1. oplag). Praxis - Nyt Teknisk Forlag
Andersen, I. (2019). Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (6. udgave). Samfundslitteratur
Der findes forskellige muligheder for at få dækket dele af eller hele prisen for uddannelsen. Læs mere om støttemuligheder.
RUC har et uddannelseskvalitetssystem, som sikrer, at uddannelserne hele tiden er af høj kvalitet og løbende udvikler sig.
Sådan arbejder RUC med uddannelseskvalitet
Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring er erfaring med projekter, eller have arbejdet i en organisation der anvender projekter som organisationsform
Diplomuddannelse i ledelse eller en bachelor- eller kandidatuddannelse
Optagelse sker efter først til mølle-princippet. Uddannelsen optager max. 24 studerende pr. årgang.
Ledige pladser
Vi har ledige pladser på uddannelsen. Brug ansøgningsskemaet herunder, hvis du vil søge om en plads.
Master i Projekt- og Forandringsledelse er en modulopbygget masteruddannelse. Hvert modul giver konkrete kompetencer:
Vi introducerer projektledelse og projektbegrebet.
I løbet af modulet opbygger vi en værktøjskasse, der omfatter teknikker til projektstart, estimering, planlægning og opfølgning samt forståelse for projektscoping og cost-/benefitanalyse.
Her fokuserer vi på værdiskabende forandring.
Du får redskaberne til at skabe resultater gennem motivation, teambuilding og coaching, anerkendelse og feedback, kreativitet, udnyttelse af grupperoller, løsning af konflikter og kommunikation.
Nu gælder det ledelse af procesforbedring.
Med en omfattende og teoretisk forankret værktøjskasse lærer du at kende og anvende mange forskellige modeller og metoder – normative såvel som fortolkende og situationsbestemte.
Som afslutning på uddannelsen skal du skrive projekt om en selvvalgt problemstilling.
Det kan handle om ethvert af emnerne på uddannelsen og skal baseres på teoretisk analyse af empirisk materiale. Desuden vil der være undervisning i projekters læring, institutionel teori, agile metoder og andre højaktuelle emner inden for projekter og ledelse.
1. year | 2. year | ||
---|---|---|---|
1. modul | 2. modul | 3. modul | 4. modul |
Projekt og kursus Projektledelse - Værktøjskassen 10 ECTS |
Projekt og kursus Forandringsledelse og læring 10 ECTS |
Projekt og kursus Procesforbedring 10 ECTS |
Masterprojekt Ud fra en selvvalgt problemstilling skal den studerende demonstrere sin evne til at reflektere og problematisere denne ud fra en forståelse af projekt- og forandringsledelse. 15 ECTS |
Kursus Videnskabelig metode og problemformulering 5 ECTS |
Kursus Facilitering og sparring med projektet 2,5 ECTS |
Valgkursus 5 ECTS |
|
Kursus Forandring og forbedring i og med projektet 2,5 ECTS |
|||
Et studieforløb på Master i Projekt- og Forandringsledelse er fordelt på fire moduler. Hvert modul rummer 15 ECTS point. Læs mere på study.ruc.dk
Tidligere studerende på MPF
MPF er en to-årig deltidsuddannelse, opdelt på fire moduler, som du kan tage samtidig med at du har arbejde. Undervisningen er forskningsbaseret og arbejdet på studiet er problem- og projektorienteret rettet mod virkelighedsnære problemstillinger.
Uddannelsesleder
Jan Pries-Heje, cand.merc.dat. & ph.d. // Tlf.: 4674 3051 // E-mail: janph@ruc.dk
Administration
Kim Fomsgaard // Tlf.: 46743030 // E-mail: evu@ruc.dk
Læs om betalingsbetingelser for masteruddannelser på RUC og om de forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af prisen for uddannelsen.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2024 kl. 12.00. Optagelse sker efter først til mølle-princippet. Uddannelsen optager max. 24 studerende pr. årgang.