RUCMUS-seminar: Levet religion i museer

Forskningsprojektet Religion - Levende Kulturarv inviterer til seminar om museologiske forsøg med at inddrage levet religion i museers indsamlings- og formidlingsarbejde. På seminaret vil vi dele erfaringer og metodeeksperimenter, som sætter såvel fortidens som samtidens religiøse mangfoldighed i perspektiv. I vil både blive præsenteret for oplæg og få mulighed for selv at afprøve kreative metoder via workshops. Vi vil f.eks. gøre brug af sanseetnografi i byrummet, ’participatory walking’ og erindringsarbejde med fotografi og objekter.
Torsdag
28
maj
Start:kl. 10.00
Slut:kl. 16.00

Levet Religion i Museer

Seminaret vil bestå af to dele. Om formiddagen deler vi erfaringer via oplæg, og efter frokost kaster vi os ud i de eksperimenterende metoder på museet og i byrummet. Til eftermiddagens workshop skal du medbringe en genstand eller et fotografi med relation til religiøse/spirituelle/åndelige erfaringer (f.eks. et konfirmationsbillede, en souvenir eller en pyntegenstand). Genstanden kan være personlig, fra din familiehistorie, eller det kan være en genstand fra det museum, du kommer fra.

Seminaret vil blive afholdt på Roskilde Museum, og der er begrænset deltagerantal.

Arrangementer er arrangeret af RUCMUS og Velux Fonden gennem projektet ’Roskilde – levende kulturarv’. Projektet er et samarbejde mellem Den Gamle By, Immigrantmuseet, ROMU, Dansk Jødisk Museum, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet. https://samtidsreligion.au.dk/religion-levende-kulturarv/