Forskningsprojekt > Museumspartnerskabet RUCMUS > Nyhed

ROMU søger praktikanter

Er du dybt interesseret i historie og kulturarv? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til forårssemestret 2021    

 

Museumsorganisationen ROMU har som opgave at huske, at åbne og at udbrede kulturarv til stadig flere borgere. Efter det omskiftelige år med COVID-19 står ROMU foran et meget spændende år med flere nye udstillinger, udvidelser og en bred vifte af oplysende og undersøgende aktiviteter.

Nu søger ROMU fire universitetspraktikanter, som på hver deres måde vil indgå i arbejdet med at skabe oplevelser og læring med kultur og historie til flere forskellige målgrupper.

De fire stillinger vil knytte sig til hver sit hovedområde i museumsorganisationen, hvor formålet i forårssemestret for hver af stillingerne vil være som følger:

  • Indgå i arbejdsgruppe, der udvikler større særudstilling om affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum.
  • Indgå i museets kommunikationsgruppe med særligt fokus på nyskabende videomateriale og digital afvikling af arrangementer på tværs af besøgssteder særligt i Lejre og Roskilde.
  • Indgå i museets samlingsgruppe med fokus på undersøgelse, vurdering og registrering af genstande relateret til RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
  • Deltage i arbejde med samspillet mellem fjord, kultur og natur og den sejlende kulturarv med afsæt i Frederikssund Museum, Færgegården.

Læs mere her: https://romu.dk/blog/romu-soeger-universitetspraktikanter-2/