Intro til uddannelsen

Vil du arbejde med administration og digitalisering?

På Politik og Administration + Informatik får du indsigt i det politiske og administrative system og udvikler samtidig din viden om borgerinddragelse, bruger- og medarbejderdrevet innovation m.m. koblet med teknisk viden om informationsteknologiens muligheder og begrænsninger.

Du opnår kompetencer til at deltage professionelt, kvalificeret og kompetent i styring, ledelse og drift af offentlige, private og ikke-statslige organisationer på alle niveauer, der arbejder med samfundsudvikling, styring, forandring, regulering og løsning af samfundsrelevante problemstillinger. Alt dette med inddragelse af digitalisering og informationsteknologi.  

Uddannelsen kvalificerer dig bl.a. til arbejde inden for ledelse, administration og implementering, særligt hvad angår opgaver med vægt på digitalisering og informationsbehandling.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Styring, ledelse, administration, implementering, evaluering mm. inden for den offentlige og private sektor, særligt hvad angår opgaver med vægt på digitalisering og informationsbehandling.
  • Varetagelse af arbejdsopgaver mellem Politik og Administration og Informatik fx i forbindelse med it-projekter.

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d)

Undervisere

Undervisere Politik og Administration

Undervisere Informatik

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Politik og Administration og Informatik

Undervisningssprog: Undervisningssproget er dansk, enkelte studieelementer på engelsk kan forekomme.