Intro til uddannelsen

Vil du udvikle fremtidens bæredygtige byer?

På kandidatuddannelsen Plan, By & Proces + TekSam - miljøplanlægning arbejder du med samspillet mellem miljø, teknologi og byplanlægning for at skabe morgendagens bæredygtige byer. Effektiv innovativ byudvikling og miljøplanlægning kræver viden om blandt andet klima, mobilitet, vandmiljø, energi, logistik og miljø.

Du lærer, hvordan du inddrager borgere i processen og formidler din viden til beslutningstagere. Du får færdigheder i at analysere og vurdere byprojekters miljø- og bæredygtighed og i at designe planprocesser og konkrete løsninger til byudvikling.

Uddannelsen giver dig kompetencer til at igangsætte, styre og lede tværfaglige projekter i udvikling af byer.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Organisationer og virksomheder, der varetager rådgivning og konsulentopgaver i relation til bæredygtig by- og regionplanlægning, byudvikling og område-renovering.
  • Offentlige myndigheder i stat, regioner og kommuner, der varetager planlægnings- og rådgivningsopgaver samt udviklingsopgaver i relation til by- og regionaludvikling med fokus på miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemer.
  • Byudviklings- og trafikselskaber, boligselskaber, sociale entreprenører, hvor miljø- og udviklingsopgaver indgår.
  • Internationale institutioner og organisationer (herunder EU og FN-organer), der beskæftiger sig med byudvikling, planlægning eller miljøaspekter.
  • Forskning og undervisning i relation til planlægningsteorier og planlægningsparadigmer med bæredygtighedsperspektiv.

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).

Undervisere

Undervisere Plan, By & Proces

Undervisere TekSam - miljøplanlægning

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Plan, By og Proces og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning.

Undervisningssprog: Uddannelsen er dansk og undervisningssproget er dansk.