| Nyhed

Se RUC-forskers dokumentar på CPH:DOX

Kom med, når dokumentarfilmen ’The Open Window’ bliver vist på Københavns store dokumentarfilmfestival CPH:DOX’s store scene på Charlottenborg søndag den 31. marts kl. 12.
Alfred Birkegaards dokumentarfilm
Alfred Birkegaards dokumentarfilm 'The Open Window' foregår i et fattigt kvarter i New Dehli.

 

Ekstern lektor og ph.d. fra Roskilde Universitet Alfred Birkegaard står bag dokumentaren 'The Open Window'.

Dokumentaren handler om to unge piger fra et fattigt kvarter i New Delhi, der gennem internettet oplever en helt ny verden af idéer, muligheder og perspektiver, som giver dem nye opfattelser af deres uddannelse, sig selv og verden.

”Open Science betyder at arbejde med forskellige målgrupper, formater og måder at engagere sit publikum. Jeg har fokuseret på science-dokumentarfilm, hvor filmkameraet indgår som en del af udforskningen af verden, som en art 2. persons-perspektiv i fænomenologisk forstand. Dokumentarfilmen kan skabe et rum af gensidig udforskning af verden, progression og empati,” siger ekstern lektor Alfred Birkegaard.

’The Open Window’ er Alfred Birkegaards anden dokumentarfilm. Den første var en del af Alfred Birkegaards ph.d.-projekt på RUC.

Dokumentarfilmen ’The Open Window’ bliver vist på Københavns store dokumentarfilmfestival CPH:DOX’s store scene på Charlottenborg søndag den 31. marts kl. 12. Til visningen vil film- og forskerholdet bag filmen indgå i en diskussion med Roskilde Universitets rektor Hanne Leth Andersen om, hvordan dokumentarfilm kan tænkes ind i forskning og skabe grundlag for nye og ambitiøse samarbejder.

Læs mere om dokumentarfilmen her.