Ny ph.d. undersøger pædagogers faglighed i koncepternes tidsalder

Koncepter og programmer bruges som aldrig før i danske dagtilbud. I en ny ph.d. vil Christian Aabro undersøge, hvad denne fremkomst betyder for den pædagogiske profession, og om der er tale om ny form for faglighed.
 Ph.d.-studerende Christian Aabro


En række evidensbaserede metoder og koncepter med forkortelser som ’PALS’, ’KRAP’ og ’DUÅ’ har de senere år fundet deres vej ind i de danske daginstitutioner. Pædagoger bruger i langt højere grad end tidligere disse forskellige systematiske tilgange i deres arbejde til bl.a. at læse med børnene, analysere eget arbejde og vurdere børns sprog. Lektor på Københavns Professionshøjskole, Christian Aabro, har i en ny ph.d. sat sig for at finde ud, hvad denne bevægelse betyder for den pædagogiske profession – er der tale om en helt ny måde at tænke faglighed på?

Projektet er et samarbejde mellem RUC og Københavns Professionshøjskole og er tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

Se forskningsrapporten ”Programmering af pædagogikken”

Koncepternes tidsalder

Det er ikke tilfældigt, at der disse år kommer flere og flere systematiske metoder til at styre det pædagogiske arbejde, mener Aabro:

”Der er sket en transnational vending i europæisk policy, hvor uddannelse pludselig bliver gjort til en enorm central størrelse med et krav og et håb om at uddannelse lige pludselig skal være det, der kan redde de europæiske økonomier. Denne internationale bevægelse sætter sig så igennem som særlige diskurser om bl.a. evidens og accountability.”

Tendensen har de senere år også ramt de danske daginstitutioner, fortæller Aabro.

”I en dansk kontekst ser vi det ved fremkomsten af de her systemer, koncepter og programmer. Der sker en vending i forvaltningspraksis, hvor alle danske kommuner næsten samtidig får den idé, at de skal have styr på pædagogikken i daginstitutionerne og derfor installerer forskellige former for registreringsprogrammer.”

Brug for professionsperspektiv

I ph.d.-projektet anlægges et professionsperspektiv, som ellers ikke er typisk inden for et felt, hvor der ofte er fokus på børnene:

”Hvis du kigger på, hvor forskningsinteressen er, og det er jo typisk noget med at følge pengene, så behandler alle konsortiemodeller og ph.d.-råd først og fremmest skoleområdet. Det, der så findes på dagtilbudsområdet, det går på børnene, og typisk også på, hvordan vi kan ændre en praksis, så børnene opnår noget. Det er meget få som får lov at lave rene professionsprojekter, altså hvor man kigger på pædagogerne. Og det er jo paradoksalt, når man tænker på, at det er et af Danmarks største erhvervsområder.”

Aabro glæder sig derfor til at dykke ned i pædagogernes arbejde, og bliver en del af forskningsmiljøet for Arbejdsliv på Roskilde Universitet.

Se pjece om pædagogers virke mellem koncept og kontekst: "Programmering af pædagogikken"

En ny faglighed?

Forskeren vil ikke tage forskud på konklusionerne, men har en ambition om at modernisere billedet af pædagogprofessionen i en ny virkelighed.

”Det her er et forsøg på at modernisere den traditionelle professionsforståelse, altså det narrativ som har rejst igennem årtier omkring, hvad pædagogisk arbejde er. Det er et forsøg på en modernisering eller en aktualisering af pædagogfagligheden. Men jeg kan jo ikke vide, hvad jeg finder. Det kan jo godt være jeg finder, at der trækkes på nogle idealer som binder sig til nogle mere fortidige virkeligheder på det pædagogiske. Og det vil også være interessant. Jeg forsøger at holde mig åben til det, og er overordnet nysgerrig på, hvordan det her professionsbillede ser ud anno 2018.”

Han uddyber:

”Jeg er særligt interesseret i pædagogernes stemmer – deres repræsentationer af deres hverdag – hvor er det faglige henne? Hvad er det? Er det når du sidder og krydser af i et skema? Jeg vil så specifikt koble disse forståelser af faglighed til den her meget markante og helt konkrete ændring i, at pædagoger i stadig stigende grad bliver bedt om at dokumentere og afrapportere, men også at screene og registrere både sig selv og børn på helt anderledes måder end for bare ti år siden.”

Kronen på værket

Det er ikke første gang Christian Aabro forsker i emnet, og han ser da også projektet som kulminationen på et arbejde, der har varet flere år. I 2016 udgav Aabro bogen ”Koncepter i pædagogers arbejde”, hvor han undersøgte udbredelsen af koncepter i de danske daginstitutioner og tog seks udvalgte koncepter under lup. Sidste år lavede Aabro sammen med kollegaer fra Københavns Professionshøjskole et forskningsprojekt, hvor de ud fra interviews med pædagoger over hele landet undersøgte, hvordan pædagogerne forstår og bruger koncepterne i praksis.

Hør podcasten: Koncepter splitter pædagoger

I dette nye ph.d.-projekt løftes den tidligere viden op på professionsniveau, og Aabro undersøger gennem en lang række dialogmøder med pædagoger over hele landet, hvorvidt der er tale om en ny forståelse af pædagogprofessionen i koncepternes tidsalder.

Projektet er netop startet i 2018 og lektoren forventer at lægge sidste hånd på det i 2021.

Om forskeren:

Christian Aabro er lektor på pædagoguddannelsen på Købehavns Professionshøjskole og forfatter til bogen ”Koncepter i pædagogisk arbejde” fra 2016. Gennem de seneste fire år har han undersøgt ændringer i daginstitutionerne, hvor pædagoger i stigende grad bliver bedt om at anvende præfabrikerede koncepter i deres arbejde. I sin nye ph.d. indskrives han hos Center for Daginstitutionsforskning, hvor der konkluderes og samles op på de seneste års arbejde om koncepter i pædagogers arbejde.

Følg ph.d.-projekt i Roskilde Universitets Forskningsportal