Kan Twitter mindske økonomisk ulighed?

Da en demonstration mod forhøjede buspriser tog form i São Paulo i Brasilien tilbage i juni, havde ingen nogen idé om, at optøjerne med lynets hast ville være spredt til 100 byer.

Ifølge professor Thomas Tufte, der forsker i sammenhængen mellem kommunikation og politisk og social udvikling, havde samspillet mellem de etablerede medier og de sociale medier en afgørende rolle i processen:

»De traditionelle medier kom sammen med Facebook og Twitter til at spille en meget vigtig rolle i forhold til at få orkestreret alle de her demonstrationer og spredt budskabet,« fortæller han.
 

Smag for det gode liv

Historien om, hvad der foregår i Brasilien i øjeblikket, er unik. På den ene side er det en succeshistorie. Fortællingen om økonomisk vækst og 40 mio. mennesker, der er blevet løftet ud af fattigdom og ind i middelklassen. På den anden side er det fortællingen om et land i oprør; et land med meget stor social ulighed og mange borgere, som ikke føler sig hørt, fortæller Thomas Tufte.

»Brasilianerne har fået smag for et velfærdssamfund og et forbrugersamfund, som de rent faktisk har råd til. De har købt deres første bil. Er flyttet ind i en bedre bolig. Men samtidig er der stadig en masse bestikkelse. Et gennemkorrumperet politisk system. Fx har investeringerne i fodboldstadioner i forbindelse med VM tilgodeset nogle bestemte entreprenører,« siger han.

For at forstå den politiske situation i eksempelvis Brasilien og borgernes muligheder for at påvirke den sociale og politiske situation, er det vigtigt at forstå medierne og deres potentiale, fortæller Thomas Tufte.

»I bund og grund handler min forskning om at sikre menneskerettighederne og skabe øget social retfærdighed. Det handler om at sikre retten til bolig, retten til et job, retten til sundhed. Som forskere arbejder vi ikke i et vakuum. Vi gør det med et sigte,« fortæller professoren, der for nylig har indledt et samarbejde med UNICEF New York, som er den FN-organisation i verden, der har flest kommunikationsmedarbejdere.
 

Et nyt medielandskab

I sin kommende bog har Thomas Tufte sammen med to andre forskere samlet eksempler fra hele verden på, hvordan medier og kommunikation bruges både af FN, regeringer og af sociale bevægelser i deres sociale og politiske udviklingsarbejde:

»Typisk har regeringer og FN-organisationer set meget firkantet på, hvordan man kan bruge medier og kommunikation til at støtte landes udvikling. Fx når man har lavet oplysningskampagner om HIV/AIDS-forebyggelse. Det har oftest været top-down-måder at kommunikere på. Men med den nye medieudvikling, og med erfaringerne fra de politiske processer i Det Arabiske Forår og frem til nu med eksemplet Brasilien ser vi en ny tendens,« forklarer Thomas Tufte og uddyber:

»Twitter og Facebook giver borgerne nogle nye måder at komme i dialog med deres regeringer på. Os der har arbejdet med FN og andre store organisationer i planlægning af kampagner bliver rystede og udfordrede af, hvad der sker lige nu. Pludselig ser vi en stærk stigning i sociale og politiske bevægelser, med krav om alt fra sundhed og uddannelse til vand og ikke mindst demokrati. Og det er i disse nye bevægelser, at vi ser nye måder at bruge medier og kommunikation på.«
 

Kritik af den liberalistiske udviklingsmodel

Det, der har overrasket forskeren mest i sit arbejde, er, hvor mange mennesker, der går på gaden.

»Den mobilisering, vi ser i Sydeuropa, i den arabiske verden, i Brasilien, i Tyrkiet og mange andre steder, er tankevækkende. Og jeg tror, den viser, at borgere overalt i verden sætter spørgsmålstegn ved den liberalistiske udviklingsmodel, vi bygger vores samfund på, og som udelukker fremfor at inddrage borgerne i løsning af hverdagens problemer,« siger Thomas Tufte.

Han har svært ved at sige, hvilken vej udviklingen vil gå med de sociale medier, og hvordan regeringer og borgere fremover vil gøre brug af dem.

»Det er vanskeligt nok at forstå samtiden,« som han siger.

Lige nu ligger mulighederne i de mange sociale bevægelser, som engagerer sig, som fx de sociale bevægelser i Brasilien.

»Men heldigvis er mange organisationer vågnet op til dåd. Men der er en organisatorisk inerti, som er vanskelig at gøre op med. Alt imens offentlige myndigheder og større organisationer endelig begynder at tænke Facebook ind i deres måde at tale med borgere på, så er en del af målgruppen på vej ud af Facebook. Og man må spørge sig selv, hvor den dynamiske mediebruger rykker hen i dag,« siger Thomas Tufte.
 

FN på Instagram

Ét bud er Instagram, hvor der i øjeblikket foregår en visualisering af vores verden og virkelighed.

»Det kunne vi godt forske mere i – hvilken rolle har billeder i borgerinddragelse og borgerdeltagelse? Der ligger meget der, som venter på at blive udforsket,« siger Thomas Tufte.

Ét er dog sikkert ifølge medieforskeren:

»Mediebevågenheden vil helt sikkert blive udnyttet af civilsamfund og sociale bevægelser igen om otte måneder under VM i Brasilien. Vi vil se nye, store demonstrationer, og både de sociale medier og de etablerede medier vil komme til at spille en vigtig rolle i at skabe offentlig debat. Forhåbentlig vil det i sidste ende bidrage til et sundere politisk system.«