| Tæt på videnskaben

Gør din kosmetik havet giftigt?

Hvordan påvirker de mange nanopartikler, vi dagligt skyller ud i kloakken, miljøet? Ny forskning fra RUC bringer os tættere på et svar.
Henriette Selck - Rubrik
Foto: Uffe Weng


Nanopartikler bliver brugt i stadig flere produkter i vores hverdag - i vores løbesokker, sportsudstyr, fødevarer, cremer, make-up og i medicin.

Men hvad sker der, når de bittesmå nanopartikler i dine lugtfri sokker bliver vasket ud i vandet i vaskemaskinen og havner i havet? Og hvilken effekt har det på havets dyre- og planteliv, når din solcreme med tusindvis af nanopartikler bliver skyllet ud med vandet i brusebadet? Det har RUC’s miljøbiolog Henriette Selck et svar på.

Effekt på snegle og muslinger
»Generelt ved vi meget lidt om nanopartikler, og hvordan de påvirker både mennesker og miljøet«, fortæller Henriette Selck, som er en af forskerne bag det internationale forskningsprojekt ’NanoReTox - reaktiviteten og toksiciteten af nanopartikler: risici for miljø og sundhed’, hvis fokus er metalnanopartikler.

»Derfor er det også vanskeligt at afgøre, om lovgivningen på området er restriktiv nok,« forklarer hun.

Men nye forsøg udført af Henriette Selck og hendes kollegaer på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring indikerer dog, at nanopartiklerne er skadelige for de dyr, der lever på havets bund. Forskerne har nemlig foretaget en række forsøg, hvor de har udsat orme, muslinger og snegle for forskellige nanopartikler via havbundens mudder, som dyrene får deres føde fra:

»Vi kan fx se, at sneglenes evne til at reproducere sig bliver påvirket, når vi udsætter dem for nano, ligesom muslingerne og ormenes evne til at gemme sig i mudderet på havbunden – og dermed i sidste ende overleve – bliver påvirket.«

Overraskende resultat
I andre dele af forskningsprojektet beskæftiger forskerne sig med nanopartikler inden for humanbiologien, hvor man fx undersøger i hvor høj grad mennesket kan optage nanopartikler i kosmetikprodukter gennem huden. Men ifølge Henriette Selck er det mindst ligeså vigtigt at undersøge, hvilken effekt nanopartiklerne har på havets økosystemer:

»De nanopartikler, der kommer ud i havet, falder ned på bunden – og der lever en masse dyr, der spiller en vigtig rolle i fødekæden og i nedbrydning af organisk materiale som fx døde alger. Dyrene er med til at sikre, at dødt organisk materiale fjernes, og at nyt levende materiale dannes. Hvis dyrenes funktion bliver sat ud af kraft, risikerer vi i værste fald iltsvind, som kan forårsage store mængder af døde fisk og dermed et kollapset økosystem,« påpeger Henriette Selck.

»Vi er de første forskere nogensinde, der har undersøgt det her felt, og vores resultat er overraskende,« forklarer hun og uddyber:

»Vores tese var, at man ikke ville se den store effekt af nano, fordi mudderet i forvejen er så sammensat af en masse forskellige partikler – men det havde en betydning, at der var nano i mudderet. Jo mindre partiklerne var, jo mere af stoffet optog sneglene og muslingerne i kroppen – og jo større er risikoen for skadelige effekter.«

Ingen effekt på orme
Til gengæld så forskerne ingen effekt på ormene. En observation, Henriette Selck også mener, man kan bruge i den videre forskning:

»Mennesket har, ligesom sneglen og muslingen, et mere kompleks fordøjelsessystem end ormen. Så man kan godt forestille sig, at vi også vil have lettere ved at optage nanopartiklerne i kroppen,« siger Henriette Selck.

Måske strammere lovgivning
RUC’s del af forskningsprojektet skal munde ud i en konkret anbefaling, hvor man tager stilling til, om den nuværende lovgivning på området er restriktiv nok, fortæller Henriette Selck:

»I dag defineres giftigheden af et stof ud fra hvilket stof, der er tale om, uanset om det er på nanoform eller ej, selvom vi ved, at nanopartikler er mere giftige end almindelige partikler. Spørgsmålet er, om den giftighed er så stor, at det kræver skrappere lovgivning – det er det, man skal finde ud af. Gør vi det godt nok?«
 

 

Sådan kan du tjekke, om der er nano i din solcreme

Fra den 11. juli 2013 træder en ny lov i kraft, som stiller krav om, at kosmetikproducenterne skal deklarere det, hvis der er nanopartikler i deres produkter. Navnet på det pågældende stof skal følges af ordet ’nano’ i parentes. Vil man helt undgå nano, kan man købe svanemærkede produkter, som ikke må indeholde nanopartikler - her er eneste undtagelse tandpasta, hvor der kan indgå nanopartikler i slibemidlet.

Kilde: Miljøstyrelsen og Miljømærkning Danmark.

 

Derfor bruger man nanopartikler

Med nanoteknologi kan man fremstille materialer og strukturer, hvor man meget præcist bestemmer, hvor atomerne skal sidde og dermed selv kan bestemme nye funktioner i materialerne. Nanoteknologi anses for at have et kæmpepotentiale og vil i fremtiden blive brugt i bl.a. elektronik, rengøringsmidler, emballage og lægemidler.
Ifølge Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC vil verdensmarkedet for nanoprodukter i 2015 formentlig udgøre 1.000 milliarder dollar.