Forskere: De gode intentioner i ny dagtilbudslov må ikke gå tabt i praksis

Mens den nye dagtilbudslov med en styrket pædagogisk læreplan implementeres i hele landet, peger flere forskere nu på, at lovens intentioner om at fremme børneperspektiv, dannelse og mindre dokumentation i praksis kan risikere at forsvinde i styring og koncepter.
Børn leger med trafiklys

Den pædagogiske verden kunne knapt få hænderne ned, da Folketinget præsenterede en ny dagtilbudslov, hvor vigtigheden af leg, dannelse og børnenes perspektiv blev skrevet frem. Loven beskriver, hvordan pædagoger skal arbejde ud fra et ’pædagogisk grundlag’, der blandt andet fokuserer på børneinitieret leg, fantasi og virkelyst, og at dagtilbuddene skal understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor nære og tillidsskabende voksne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Samtidig bliver der med loven lagt op til mindre dokumentation, registrering og målstyring.

Til et politisk stormøde i slut september ytrede en række pædagogiske forskere dog bekymring for lovens ’oversættelse’ lokalt. De frygter, at de gode intentioner i læreplanen og det pædagogiske grundlag bliver sekundære til fordel for målinger og styring, når loven implementeres rundt omkring i landets kommuner.

Grænser for den kommunale styring?

En af de forskere, der tæt følger lovens vej til gul stue, er ph.d. og lektor Line Togsverd fra VIA University College. Hun påpeger, at flere kommuner har en udbredt tradition for styring og måling:

”Den mål- og rammestyring, som blev indført med de pædagogiske læreplaner i 2004, videreføres og med den også den tankegang, at pædagogisk praksis kan inddeles i ydelser – læring – som der kan sættes klare mål for, og hvor man kan vurdere og måle, om målene er indfriet. Samtidig er kommunerne optagede af at dokumentere effekter og resultater af investeringen i dagtilbud, så der er et enormt fokus på at udvikle dataindsamlingsmetoder, der kan vise progression og forbedring. Det giver nogle betydelige vanskeligheder for pædagogerne. Konkret er de bekymrede for, om man i forvaltninger og ledelser vil anerkende, men også give tid, rum og plads til at pædagogerne kan arbejde kvalificeret med det pædagogiske grundlag.”

Lektor og leder i Center for Daginstitutionsforskning, Annegrethe Ahrenkiel, er enig, og nævner at den store udbredelse af koncepter i dagtilbud rummer en udfordring:

”I danske daginstitutioner bruges koncepter som aldrig før, og flere af dem har fokus på forskellige former for måling af børn, hvilket er stik imod intentionerne i den nye lov. Et andet eksempel er de mange sprogvurderinger, der opererer med en uhensigtsmæssig forståelse om ’sproglig normaludvikling’, hvorimod man i de nye læreplaner fremhæver, at børn udvikler sig i forskelligt tempo.”

Det pædagogiske grundlag kræver tid til lokal evaluering

Annegrethe Ahrenkiel og Line Togsverd ser mange positive elementer i den nye lov, men mener, at måden den bliver styret og forvaltet på i praksis risikerer at spænde ben for intentionerne. Line Togsverd kommenterer, loven faktisk lægger op til alternative måder at styre på, fx gennem en stærk faglig kultur:

”Det pædagogiske grundlag rummer nogle klare og gode værdier, som forpligter og som ikke kan implementeres en gang for alle. Det rummer en forventning om en anden form for styring, hvor pædagogerne selv og deres ledere tager del i en stærk faglig og pædagogisk kultur, hvori man løbende undersøger og diskuterer hvordan det går med at indfri værdierne, om det, der foregår er god pædagogik. Men en sådan faglig kultur skal anerkendes og prioriteres – både af ledere, forvaltere og af pædagogerne selv.”

Det var Lotte Rod, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, der d. 27. september havde inviteret forskere, pædagoger og konsulenter til stormøde på Christiansborg for at diskutere, hvad der kan hindre, at intentionerne i dagtilbudsloven realiseres. Lotte Rods indgangsbøn var, at ”det ind imellem virker, som om vi taler forbi hinanden”. Mødet var et forsøg på at skabe mere dialog mellem parterne omkring den nye lov.

Dagtilbudsloven med de styrkede læreplaner og et pædagogisk grundlag trådte i kraft d. 1. juli 2018 og implementeres løbende frem mod 1. juli 2020.

Mere information

Læs mere om dagtilbudsloven og den styrkede læreplan på Socialministeriets hjemmeside