Forskere: Asylpædagogik udfordrer almenområdets snævre forståelse af sprog og viden

Almenpædagogikken kan lære meget af asylarbejdet.
 Signe, Jan og Fina ved Asylpædagogikkonference
Projektet ”Asylpædagogik” er et samarbejde mellem RUC, UCC og Røde Kors, og er udarbejdet af lektor Signe Thingstrup Hvid, UCC (tv), professor Jan Kampmann, RUC og videnskabelig assistent Fina Vilholm, RUC (th).


Sådan siger forskerne bag et nye udviklings- og forskningsprojekt i et interview til Center for Daginstitutionsforskning. For eksempel stiller arbejdet med asylbørn ekstra store krav til det pædagogiske personale, når det kommer til sprog og børnenes baggrund. For hvad gør man, når børnene ikke taler dansk? Og skal man inddrage asylbørns erfaringer og oplevelser, når de kommer med barske historier i bagagen? Det mener forskerne bag projektet, at man skal. Læs videre og hør forskernes bud på, hvordan asylarbejdet kan udfordre og styrke det almenpædagogiske arbejde i daginstitutioner og skole.

Sprog er mere end bare ’dansk’

Projektleder, professor Jan Kampmann (RUC), peger blandt andet på, at asylarbejdet viser behovet for et bredere perspektiv på, hvad ’sprog’ er:

”Det (asylpædagogikken, red.) kan udfordre den almindelige børnehave og den almindelige skole, i forhold til de tendenser, der gør sig gældende der i øjeblikket, altså hvor det er meget med fokus på sprogstimulering, og underforstået – dansk sprog. Hvor her kan man sige, det bliver udfordret ved at sige, ’det er ikke SPROGstimulering, det er KOMMUNIKATION!”

Og han uddyber,

”Altså det er ’hvem er du?’, jeg skal kunne rumme dig, jeg skal kunne møde dig, og for at kunne møde dig, så skal jeg prøve at forstå dig. Jamen så må jeg lytte rigtig godt efter, og det kan være du nogle gange udtrykker dig på dit modersmål, udtrykker dig med kroppen eller mimikken, og det kræver, at der er en åbenhed over for at vi bruger forskellige typer af sprog. Og det er jo at gå den helt modsatte retning end det man gør i børnehaverne for eksempel i øjeblikket.”

Børnenes perspektiver skal inddrages – også de resursesvages

En af de større dilemmaer i det asylpædagogiske arbejde, er, om personalet skal inddrage børnenes baggrund og historier, eller om det bliver for skrøbeligt. Forsker i projektet, lektor Signe Thingstrup Hvid (UCC), mener, at det er vigtigt at holde fast i børnenes viden og erfaringer, da det udgør et vægtigt alternativ til viden, der kommer ’oppefra’ såsom nationale tests:

”Helt grundlæggende går det jo imod et snævert vidensbegreb. Der er meget af det vi peger på, som er en appel til medarbejderne om at have et bredere vidensbegreb - at kigge på, hvad er det for en viden du har, hvad er det for nogle erfaringer du har, og hvordan kan vi arbejde med det. Som jo er den modsatte bevægelse i forhold til, hvis man siger, vi har en national test, vi har nogle specifikke mål du skal tjekkes i, som er med tesen ’vi ved hvad, der er vigtig viden’. Så det her peger også på en bredere diskussion af - hvad er vigtig viden? Det peger på en bredere måde at anskue viden på overhovedet, som gælder både når man snakker flerkulturalitet, men som er vigtig i alle sammenhænge, og som også vil give nogle bedre bud på diskussionen om social arv.”

Selvom der hos det pædagogiske personale kan være en frygt for at spørge ind til børnenes baggrund, så mener Jan Kampmann, at det netop her er vigtigt at huske på, at også de resursesvage børn får en stemme, så frygten ikke lukker ned for børneperspektivet:

”Jeg vil gerne pege på det væsentlige i at inddrage børnenes erfaringer, at inddrage det, at de også har resurser, især børn som vi umiddelbart har en tendens til at sige, jamen de er resursesvage og de er sårbare. Og de er kun dét. Så prøver vi ligesom at sætte fokus på, at de er meget mere end det, og det tror jeg også man efterhånden kunne udfordre normalområdet med, for der bliver børn også mere og mere, altså på den ene side skal de være kompetente og alt muligt, men i den daglige pædagogiske praksis, der gøres de egentlig mere og mere til nogen, man skal gøre noget med. Og her handler det ligeså meget om aktivt at inddrage dem og involvere dem.”       

Læs mere om projektet ”Asylpædagogik”, og hør hvad en af de deltagende lærere mener om projektet.

Projektet ”Asylpædagogik” er et samarbejde mellem RUC, UCC og Røde Kors, og er udarbejdet af professor Jan Kampmann (RUC), lektor Signe Thingstrup Hvid (UCC) og videnskabelig assistent Fina Vilholm (RUC). Se rapporten bag.