Forsker på konference: hvordan fremmer vi det gode børneliv?

På en international konference hos Tokyos Rikkyo Universitet i Japan præsenterede jeg de seneste analyser af CeDifs forskningsprojekt ’At have det godt i daginstitutionen’, med særlig fokus på delprojektet ’Børns optagethed af ting’. Konferencen blev organiseret af ’International Society of Theoretical Psychology’ og havde emnet ’The Ethos of Theorizing’. Det var dermed de store spørgsmål, der var på spil og blev diskuteret i fem dage: Hvad er det gode liv for en teoretisk og praktisk størrelse? Hvordan kan vi udvikle etiske principper og dermed det gode liv igennem vores forskning? Og hvordan kan vi samarbejde med andre forskningsfelter og praksisser på etiske og bæredygtige måder, for at sørge for, at vi fremmer alle menneskers velvære?

I denne kontekst medorganiserede jeg to symposier, som fokuserede særligt på, hvordan man kan samarbejde med børn for at udforske centrale etiske principper sammen, og hvordan man teoretisk og praktisk kan arbejde med begreberne ’trivsel’ eller ’velvære’ på daginstitutionsområdet. Symposierne blev organiseret i samarbejde med Antti Rajala fra Helsinki Universitet i Finland og Jaakko Hilppö fra Northwestern University i USA, og samlede kollegaer fra Canada, Finland, USA og Danmark. Vi diskuterede, hvordan det gode liv hænger sammen med fænomener som medfølelse og medlidelse, om velvære kun handler om ophævelse af smerter og lidelse, og om hvordan disse fænomener kan tænkes relationelt, dvs. som vedrørende børn, pædagoger, forældre, såvel som forskere.

Sammenfattende viste konferencen om etik i teori i Tokyo, at det er vigtigt at huske, at forskellige mennesker har forskellige opfattelser og forståelser af, hvad det gode liv og velvære er for noget, og af hvordan de skal udvikles. Bl.a. blev det tydeligt, at spiritualiteten spiller en vigtig rolle i hverdagslivet for mange mennesker i Japan – et aspekt som langt de fleste kulturer vil se som centralt for at have og få det godt, men som tit bliver underspillet i såkaldte ’oplyste’ sammenhænge. Det er derfor afgørende, at de humane og sociale videnskaber fortsat udvikler teorier og metoder, som gør det muligt at skabe dialog på tværs af de forskellige opfattelser af etik og det gode liv – ikke for at ensrette dem, men for, til vores børn, at kunne formidle et omfattende billede af, hvilke muligheder der findes for at være og blive et glad menneske; og for at skabe en bæredygtig verden sammen med alle andre, en verden der giver plads til denne diversitet.

Om konferencen og forskeren:

Niklas Chimirri var med forskerkollegaer i sommers afsted på en konference på Rikkyo Universitet i Tokyo afholdt af International Society for Theoretical Psychology. Temaet var ’Ethos of theorizing’ og Niklas medorganiserede to symposier – et med fokus på begrebsliggøre ’velvære’ og et andet om en relationel etik i psykologisk forskning med børn.

Niklas A. Chimirri er forsker ved Center for daginstitutionsforskning og deltager i forskningsprojektet ’At have det godt’, hvor han har særlig fokus på børns optagethed af ting.