| Tæt på videnskaben

Forfejlet ghettopolitik fokuserer på områder frem for mennesker

Når politikere og byplanlæggere foreslår løsninger på udfordringerne i de forsømte boligområder, trækker de ofte på gode erfaringer fra andre lande. Men det kan være problematisk, hvis man ikke har blik for forskellene landene imellem, viser ny forskning fra Roskilde Universitet. 
Troels Schultz Larsen
Præmissen for regeringens ghettoudspil er problematisk, påpeger lektor Troels Schultz Larsen - her i Mjølnerparken. Foto: Jón Bjarni.


Riv det ned. Sådan lød ordene fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale d. 1. januar. Og siden da har der været heftig debat om ghettoerne i Danmark i kølvandet på regeringens ghettoliste og efterfølgende ghettoudspil, som de præsenterede i marts.  

Men hele præmissen for regeringens ghettoudspil er problematisk, påpeger boligforsker og lektor på Roskilde Universitet Troels Schultz Larsen: 

»Det grundlæggende problem ved ghettolisten er, at den ikke løser problemet, fordi den har fokus på områder frem for mennesker. Den tager ikke hånd om de strukturelle problemer i relation til arbejdsmarked, boligmarked og fattigdom. I stedet producerer listen stigmatisering, gør folk utrygge og er direkte kontraproduktiv, fordi den er med til at forandre både beboernes og alle andres opfattelse af området og beboerne,« siger Troels Schultz Larsen, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

Inspiration fra andre lande
Troels Schultz Larsen fortæller, at når politikere, byplanlæggere og for den sags skyld også forskere skal komme med bud på løsninger af problemerne i de udsatte boligområder, er det almindeligt at søge inspiration i andre lande. Man tager på studieture til Paris. Kigger på, hvad man har gjort i Holland. Ofte uden at tage højde for de store forskelle landene i mellem.

I en ny videnskabelig artikel publiceret i Urban Geography gennemgår Troels Schultz Larsen systematisk de faldgruber, der er, hvis man forsøger at sammenligne forsømte boligområder i Frankrig og Danmark og overføre erfaringer fra de to lande 1-1. Bl.a. er bygningerne i Frankrigs ghettoer generelt i meget ringere stand end i Danmark. Og arbejdsmarkedet er anderledes, boligmarkedet er anderledes, ligesom den boligsociale indsats er meget mere centraliseret i Frankrig.

»Det giver god mening at lære af erfaringer i Frankrig og USA eller Holland. Men forslaget om nedrivning er f.eks. i høj grad baseret på udenlandske erfaringer, og her kunne der godt være plads til flere nuancer. Min mission er, at vi ikke baserer os på udenlandske erfaringer, som ikke giver mening i Danmark, og her er der en række forskellige faktorer, man er nødt til at tage højde for,« påpeger Troels Schultz Larsen.

»Der en tendens til at antage, at fordi symptomerne i høj grad er de samme, så er sygdommen også den samme. Men man skal være forsigtig med at overføre diagnosen fra ét samfund til et andet,« påpeger Troels Schultz Larsen.

Problemer ved nedrivning og genhusning
Troels Schultz Larsen kalder konsekvent det, som regeringen betegner som ’ghettoer’ for ’de forsømte boligområder’. Han mener, at ordet ghetto i dansk sammenhæng er problematisk, fordi vi ganske enkelt ikke har ghettoer i Danmark. Hvilket han dog påpeger ikke er det samme som at sige, at vi ikke har boligsociale problemer.
 

»Vi har ikke ghettoer i Danmark«

Den forskningsbaserede definition af ghettoer, som Troels Schultz Larsen læner sig opad:

  1. Én homogen stigmatiseret befolkningsgruppe (f.eks. jøder og sorte).
  2. Fysisk afgrænsning. Det vil sige fysisk og/eller social afsondret fra resten af det omgivende samfund med en klar demarkering af inden for/uden for.
  3. Økonomiske begrænsninger. Direkte og indirekte diskrimination på f.eks. arbejdsmarkedet baseret på karakteristika ved det område, man bor i.  
  4. Institutionel afgrænsning. Ghettoerne er i vid udstrækning afskåret fra samfundets almene institutioner og udvikler derfor egne institutioner.
  5. Territoriel stigmatisering karakteriseret ved en udskamning af bestemte steder.

Ifølge Troels Schultz Larsen er det »en absurditet« at tale om ghettoer eller parallelsamfund i Danmark. F.eks. er der ikke tale om en homogen befolkningsgruppe, og flere områder har beboere fra op til 60 forskellige lande, ligesom de høje flytterater viser, at der ikke er faste grænser mellem disse områder og det omgivende samfund. I Danmark er det offentlige desuden massivt tilstede i de forsømte boligområder med daginstitutioner, heldagsskoler, fremskudte indsatser osv. På to ud af fem punkter kan man dog se elementer af ghettoer i Danmark, men det er i begrænset omfang, tilføjer Troels Schultz Larsen:

»Der forekommer adressebaseret diskrimination i Danmark, men den er relativt begrænset, og langt de fleste beboere i langt de fleste af de forsømte områder er i arbejde eller under uddannelse mv. Områderne er stigmatiseret, og stigmatiseringen af dem er tiltagende især fra politisk hold, men det gør ikke områderne til ghettoer,« siger Troels Schultz Larsen.

Troels Schultz Larsen
»Min mission er, at vi ikke baserer os på udenlandske erfaringer, som ikke giver mening i Danmark,« lyder det fra lektor og boligforsker Troels Schultz Larsen.