Vil du skabe en forskel for konkrete mennesker i din organisation, din virksomhed eller i en bredere social indsats? Få redskaberne med en Master i Socialt Entreprenørskab.
Masteruddannelsen henvender sig til agenter for social innovation: personer som er involverede i strategiske og planlæggende, lærings- og udviklingsaktiviteter, der skal skabe en konkret forskel for mennesker. Uddannelsen fokuserer på samarbejdsrelationer og samspil mellem samfundets offentlige sektor, private sektor og ikke mindst det civile samfund.
Social Entreprenørskab har som primært formål at bidrage til et kompetenceløft for aktører - herunder både organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med social innovation. Det særlige ved uddannelsen her er, at der sættes streg under det ’sociale’. Det betyder, at innovation og forandring altid sættes i et etisk, kritisk og læringsmæssigt perspektiv. Med en Master i Social Entreprenørskab bliver du derfor klædt på til at skabe bæredygtige indsatser for konkrete mennesker i forskellige typer af organisationer og sektorer af samfundet. Særligt giver Master i Social Entreprenørskab værktøjer til at udvikle og kvalificere social innovation som en væsentlig faktor i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Uddannelsen giver teoretisk, empirisk og praktisk viden, som sætter dig i stand til at nuanceret at analysere sociale entreprenielle indsatser og deres rolle i en samfundsmæssig sammenhæng, og du vil få et skærpet blik for de forskellige politiske, økonomiske interesser, der ofte er involveret.
Med en Master i Socialt Entreprenørskab får du indsigt i, hvordan innovative styrker fastholdes og udvikles i et samspil med aktører fra forskellige sektorer, samt hvordan du strategisk kan planlægge, skabe kompetenceudvikling og evaluere, så du kan professionalisere indsatser for social innovation.
Mød tidligere studerende fra Master i Socialt Entreprenørskab
Fakta
Pris pr. semester: 18.500 kr.
Pris for hele uddannelsen: 74.000 kr.
Der forventes en merudgift vedrørende studietur i efteråret på Modul 2: ca. 3.500 kr.
Udgift til bøger der skal anskaffes i løbet af uddannelsen: ca. 2.500 kr.
Længde som deltidsstudie: 2 år
Studiestart: Februar
Undervisningssprog: Dansk og engelsk
Adgangskrav, ansøgning og deltagerbetaling
Adgangskrav
Erhvervserfaring: 2 års relevant erhvervserfaring.
Uddannelse: Lang eller mellemlang uddannelse.
Anbefalede forudsætninger: På masteruddannelsen i socialt entreprenørskab lægges der særligt vægt på erfaring inden for social innovation. Derfor sigter uddannelsen mod personer, der har en betragtelig arbejds- og organisationserfaring inden for social innovation og socialt entreprenørskab. Uddannelsen er tilrettelagt med den forudsætning, at deltagerne har en uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssig erfaring, der er relevant for tilegnelse af uddannelsens teori og gennemførelse af analysearbejde.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 15. januar 2018 kl.12.00
Du ansøger uddannelsen på vores online ansøgningsskema:
Du får svar på din ansøgning d. 23. januar 2018.
Støttemuligheder
Er du kommunalt ansat, er der inden for nogle områder mulighed for at søge den kommunale kompetencefond for støtte til finansiering af videreuddannelse.Se dine muligheder på:
Kontakt eventuelt Lene Hagbert Hansen på mail lhh@ruc.dk for yderligere information.
Betalingsbetingelser
Uddannelsens moduler

Modul 1 på Master i Socialt Entreprenørskab
"Socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv"

Modul 2 på Master i Socialt Entreprenørskab
"Organisationsudvikling, evaluering og ledelse i det civile samfund"

Modul 3 på Master i Socialt Entreprenørskab
"Brugere, frivillige og professionelle i det sociale entreprenørskab"

Modul 4 på Master i Socialt Entreprenørskab
Masterprojekt: "Innovation i socialt entreprenørskab: Udfordringer i nye partnerskaber med private, offentlige og det civile samfunds aktører"
TedX Talk med Lars Hulgård: Business vs Social entrepreneurship - hvad er forskellen?
Center for Socialt Entreprenørskab
Centeret for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet udfører forskning, udviklingsarbejde, evaluering og dokumentation inden for en række områder med relation til social innovation og socialt entreprenørskab
Internationalt forskningssamarbejde
Center for Socialt Entreprenørskab er en etableret og stærk partner i internationale forskningsnetværk og positioner.
TedX talk: Reclaiming Social Entrepreneurship
Daniela Papi-Thornton - den tidligere leder af Skoll centre for Social Entrepreneurship, Oxford - giver i denne TedX talk et nuanceret indblik i socialt entrepreneurskab.

Master i Socialt Entreprenørskab fejrede ti års jubilæum
Jubilæet blev fejret på faglig og festlig vis, hvor aktører blandt andet diskuterede den værdi, som sociale entreprenører skaber i organisationer.