Intro til uddannelsen

Flerkulturelle kontekster med et historisk perspektiv

På kandidatuddannelsen Kultur- og Sprogmødestudier + Historie studerer du flersprogede og –kulturelle kontekster og får viden til at placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst.

Du får viden om kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt. Du beskæftiger dig med teorier og metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis. Du får empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og –kulturelle kontekster, samt hvordan disse problemstillinger håndteres af forskellige relevante aktører. Du lærer de historiske udviklingslinier i både dansk/nordisk og europæisk/global historie, og du får indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber.

Uddannelsen giver kompetencer til at analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given historisk placeret samfundsmæssig og politisk kontekst på tværs af sprogskellet engelsk/dansk. Du får kompetencer til at  projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge analyserammer i konkrete opgaver i sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fællesskabskategorier såvel som historiefaglige spørgsmål gør sig gældende.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • NGO'er
  • Kommuner og ministerier
  • Analyse- og rådgivningsvirksomheder
  • Højskoler
  • Muséer
  • Forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser
  • Løsning af kultur- og historiefaglige formidlingsopgaver i flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d)

Undervisere

Undervisere Kultur- og Sprogmødestudier

Undervisere Historie

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og Historie

Undervisningssprog: Undervisningssproget er dansk - enkelte studieelementer kan være på engelsk